Tilbage



Sonnerup skov


Sonnerup skov er en pæn og ryddelig skov
Det er en statsskov der går helt ud til Kattegat med sine 290 ha.

Skoven er anlagt på hævet havbund, som er meget næringsfattig.
For et par hundrede år siden var området bevokset med lyng, og skoven had da også Sonnerup Lyng i begyndelsen.
Det var et ufatteligt slid at ændre lyngheden til de 290 ha skov.



Terrænet er lavtliggende og fladt - tydeligvis en gammel, hævet havbund med en lidt højere strandvoldsdannelse ud mod kysten.


Skoven blev plantet over en periode på næsten 100 år fra 1802 til engang i 1890erne.


I starten mislykkedes alt på grund af sandfygning og tørke, men bjergfyr og østrigsk fyr klarede sig efterhånden godt og voksede op og dannede et levende bælte.


Sonnerup Skov blev til i forlængelse af det storstilede nationale skovrejsningsprojekt, der blev sat i gang i 1763 for at sikre danmarks selvforsyning med træ, og forhindre sandflugt i at ødelægge værdifuld landbrugsjord.
Sonnerup Skov er en del af Odsherred Statsskovdistrikt

På det tidspunk var kun 4 % af danmark dækket af skov, og skovene kunne ikke længere dække samfundets behov for træ til f.eks. skibe, huse, redskaber og brænde.


Skov og naturstyrelsens hjemmeside
Kan du udprinte en opdateret oversigt over skoven,
den er dejlig at ha' med på en tur i skoven..

Klik på kortet


Skoven blev plantet over en periode på næsten 100 år, fra 1802 til 1890'erne.
I starten mislykkedes alt på grund af sandfygning og tørke.

I 1820'erne startede man forfra ved først at opsætte et dobbelt flettet risgærde parallelt med kysten.
I læ af risgærdet blev der plantet et bælte af de hårdføre træarter, Bjergfyr og Østrigsk fyr, som voksede op og dannede et levende læbælte. Denne gang lykkedes tilplantningen.

Skoven er meget sårbar overfor klimatiske svingninger.
I 1960 fik tørken alle nye planter til at gå ud og storme medfører også store ødelæggelser.
Stormen d. 3. december 1999 betød at mange træer væltede




Skoven er hovedsalig nåleskov på en ret fattig sandbund, men er meget afvekslende og tiltalende.

Store dele er lysåbne bladskov med en del forskellige fyr.

Der er meget selvsået af birk, røn, gran, eg og bøg.

Der er også meget ensartede plantninger af sitagran, men løvtræet er på vej ind.

Jordbunden er yderst tarvelig og består overvejende af strandsand el. sandgrus


Formålet med skovdriften havde det formål at producere tømmer af god kvalitet. Det er det stadig, men hensynet til naturen og befolkningens muligheder for at bruge skoven er i dag vigtigere end den egentlige træproduktion.

Skoven er i dag så veletableret og frodig, at træernes frø kan spire i skovbunden og nye træer vokse op af sig selv
Dette sammen med de seneste års storme vil med tiden få skoven til at fremstå mere varieret og udviske plantagepræget.


Skoven der ligger ud til Kattegat, er der det mærkelige forhold at terrænet nærmest stranden hæver sig 6 til 8 meter

De første 50-100 m. fra kysten er skoven et tæt og knudret krat der stedvis har karakter af troldeskov.

De første træer er fronttræer, d.v.s. træer der står foran og afbøder vindens kraft og giver læ for de bagved voksende træer.

Yderst består krattet af slåen og hvidgran efterfulgt af eg iblandet bævreasp - og stedvis røn og guldregn.
De tåler det barske klima


Træerne i skovens eneste gamle bøgebevoksning er mere end 100 år gamle.
Umiddelbart ser de sunde ud men men...
Træerne har lidt betydelig skade på grund af tørke, og derfor er mange fjernet i årenes løb.
De tilbageværende træer har mange indre skader, det gør veddet mindre værdifuld, og træerne kan for det meste kun bruges til brænde. Men til gengæld har træerne stor naturmæssig værdi og mange af dem får lov at stå tilbage som "ruiner" til glæde for fugle, insekter og svampe.


I sydsiden står en 100-årig bøgebevoksning på det sandet muldbund og meget fattig morbund.


Et par gamle fyr fortæller at bøgen må være plantet som 2. generation under fyretræer.

Bøgen gror forbavsende godt, trods den sandede jordbund og de barske forhold med vinden, salt og ikke meget nedbør.

De ældste bøgetræer er plantet i 1890


Sortspætten har gennem årene hakket redehuller i de gamle bøgetræer til gavn for mange andre dyr, som står i kø for at overtage kasserede redehuller, bl.a. vilde bier, skovgedehamse, flagermus, egern, skovmår, skovspurve, hulduer og alliker.
Sortspætten kom til Rørvig i 1969


I kystskræntens profil kan du i de øverste lag se rundslebne sten som er synlig bevis på, at landjorden er hævet havbund.
Inde i skoven finder du den samme slags sten i den blottede jord ved muldvarpeskud og væltede træer

Og når du forlader skoven kan du nemt genkende den gamle kystskrænt, der især er markant ved Sonnerupvej.
Landet er hæver 4½ meter siden istiden og hæver sig stadig.


Sonnerup Skov har en 3 km lang kystlinie ud til Kattegat

I skoven findes i brinken ud mod Kattegat en mindesten for fem druknede børn

Det er tilladt at fiske fra kysten.
Hvis du er mellem 18 og 65 år skal du ha' et fisketegn.

Skoven har sine bløde, hemmeligsfulde granveje, hvor skovens læ og lunefuld og havets friskhed mødes.


Tidligere blev der samlet kugleflint langs kysten, og uden for skoven fandes kugleflintlejer.
Kugleflint blev brugt til at knuse/pulverisere cement ved produktion i rotérovne.
Flintkuglerne er i dag erstattet af stålkugler.


Under 2. verdenskrig var kysten et vigtigt udskibningssted.
Det var Frihedsrådets Nordrute for jøder på flugt til sverige.

Fiskerne, fra Odden havn, havde det farefulde hverv at sejle jøderne til sverige, og kutterne skulle være hjemme inden det blev morgen og før tyskerne anede uråd.


Malmkæret (Der ligger i skoven østlige del)- en afskåret strandsump, var oprindelig en lavning i stenalderhavets bund, som blev til en strandsump, da landet hævede sig. Kæret vil med tiden udvikle sig til en højmose, hvis det får lov til at ligge urørt og tørpumpningen af Klint Sø ophører. Østsiden af Malmkæret er formentlig oprindelig natur.
Her findes en sjælden bregne art ved navn Strudsvinge.

Også resten af Malmkæret har en særegen vegetation, selvom tagrør dominerer store dele området
Tidligere blev tagrørene høstet til tækning af skovens huse.I dag høstes kun sporadisk for at forny rørskoven.
Under krigen blev der gravet tørv i kæret.


Skovlyngen der ligger i øst for skoven, blev brugt som græsningsareal før skoven blev anlagt

Egentlig er det underligt at Skovlyngen aldrig er blevet plantet til med skov.

Skovlyngen danner en smuk overgang mellen Sonnerup Skov og Klint Bakker.

Skovlyngen har sit navn fra tidligere, hvor området var lyngklædt.

I dag har græsset overtaget, fordi der i nyere tid er gødet.Gødningen ophørte i 1980'erne og de vilde blomster får igen bedre vilkår. Dette gavner sommerfugle, insekter og de mange fugle


Sonnerup Skov ligger helt ud til Kattegat

Det er tilladt at fiske fra kysten

Hvis du er mellem 18 og 65 år skal du ha' fisketegn


På P-pladsen er der god plads.

Og der er god plads, de fleste steder, til kørestolbrugere.





På p-pladsen er der god plads og bænke m.m.

Alle skovveje er navngivet eller nummereret på natursten, opsat langs hovedvejen

De gule pletter der er mærket på skovens træer og sten, er en vandrerute på ca. 6 km.

Og der er god plads, de fleste steder, til kørestolbrugere

Hunde er velommen i skoven, bare den (hunden) føres i snor


I den nordvestlige ende af skoven findes en primitiv overnatningsplads som frit kan benyttes.

Går man et par skridt, fra overnatningspladsen, er er fra pladsen den vidunderligeste udsigt ud over Kattegat.



Mange steder langs skoven står de gamle stendiger stadig og ser smukke ud.






I skovens sydlige del ligge den gamle smukke skovridergård
"Sonneruphus".




Her ses det smukke hvide hønsehus

Og billedet ved siden af er af hestestalden

Billdet nederst er af den smukke skovfodebolig der er fra 1905