Tilbage

Amtshospitalets kirke Nykøbing sj.


Amtshospitalet ligger syd for Nykøbing sj. og støder op til Grønnehave skov og Isefjorden.



Hospitalet er opført i 1913


I administrationsbygningen blev der i 1915 indrettet en kirkesal

I skoven blev der opført et kapel og lighus med tilhørende kirkegård.

I spiret hænger en lille klokke uden indskrift.
Amtshospitalet


Inventaret er samtidig med bygningen og alt træværket er holdt i to grå nuancer

du ser lige mod alteret På alterbordet af træ, hvis forside


prydes af rosetter, står altertavlen

 

Den gode hyrde


Døbefonden er af lyserød sandsten og er placeret i nærheden af alteret

Dåbsfadet og kanden er af messing og smykket med ornamenter
døbefonden er 90 cm høj Prædikestolen er indbygget i det høje panel, på siden af alteret

Salige er de, som høre Guds ord og bevare det

Den halvcirkulære prædikestol har reliefskårne blad og blomsterornamenter.

Med et stort latinsk kors i midten.



Orglet er med fire stemmer og er fra 1915




Lysophænget er fra 1915, af smedejern med elektriske pærer.


Figurer der udsmykker kirkerummet

Figuret i kirken Figurer i kirken

Haabet Kirkeskibet "Haabet" med kanoner i tre lag

   Formentlig fremstillet af en patient

 

Fra alteret ser man skibet og orgelet og lysophænget. Fra Alteret



Kapellet





Kapellet ligger midt i Grønnehaveskoven og er tegnet af arkitekt Kristoffer Varming,
der også tegnede selve hospitalet.


Men det neoklassicistiske kapel har ikke meget til fælles med det nybarokke hospital.



Kapellet består af en sal med mange detaljer, derimod er ligrum og sektionsrum mere funktionelt indrettede. Ligene blev i sin tid bragt til sektionsrummet, hvor de kunne blive obduceret. Det har siden vist sig, at man her i mange år udtog hjernen fra en del af de døde patienter uden de pårørendes vidende. Derefter blev hovedet fyldt med avispapir, før liget blev begravet. Hjernen blev sendt til det psykiatriske hospital i Risskov ved Århus for at indgå i "hjernesamlingen" til brug for forskning.

Efter obduktionen kom liget i en kiste og blev bragt gennem to sæt dobbeltdøre til kapelsalen, hvor ceremonien foregik. Derefter blev den døde begravet på kirkegården ved siden af.

Kirkegården er omkranset af et stendige med en dobbelt jernlåge - opbygget i en halvcirkulær form omkring en fredet gravhøj. Patienterne blev begravet her, fordi de ofte var indlagt så længe, at hospitalet blev betragtet som deres hjem. Hospitalets ansatte kunne vælge at blive begravet her, det skete så som regel bag gravhøjen. Den første patientbegravelse på kirkegården fandt sted i 1916, den sidste i 1970'erne. Ansatte blev begravet her indtil 1987.
Hverken kirkegården eller kapellet har været i brug siden.

Gravpladsen blev anlagt af landskabsarkitekt J.P. Andersen.



Tilbage

til toppen