Tilbage

Grevinge skov



Grevinge skov ligger ved vestsiden af den udtørrede Sidinge fjord.

Skoven ligger på et meget bakket og stenet område,
Der er bakker der ligger 30-40 meter over Sidinge fjords niveau.
I gamle dage gik Sidinge fjord helt op til Højby

Grevinge skov er udlagt som B-skov.
Det vil sige at det er en skov hvor der skabes bedst mulig trivsel for dyre og plantelivet
og for den "stille" skovgæst.

Det er meningen at Grevinge skov skal udlægges som en ren naturskov.
Man vil forsøge at få flere sjældne fuglearter, sommerfugle, padder samt plantearter til skoven.
Som andre skove er gødning og sprøjtning ophørt omkring 1990.

En enkelt vej,- Ostrupvej- i skovens sydlige del, er åben for bilkørsel.
På de øvrige veje og stier må man gå eller cykle.

Klik for stort kort
Skoven dækker et areal på 230 hektar

Skov og naturstyrelsens hjemmeside kan du udprinte en oversigt over skoven, den er dejligt at ha' med på en tur i skoven, man ser de markerede steder til oltidsminder og kortet giver oplysninger om bl.a. hvilke træarter der vokser på arealerne og også hvornår de er plantet.
Klik på kortet.

Grevinge skov har i mange år været krongods og hører nu under Odsherreds Statsskovdistrikt.
Grevinge skov er en statsskov, den er offentlig tilgængelig efter de regler,
der gælder for færdsel i statsskove.




Når man fra Vig kører mod Sidinge af Sidingevej og drejer af i Bognæs af Sidinge Fjordvej og kører helt ud til skoven kommer man til en lille P-Plads og ser en smuk kanal løbe langs skoven.

Kanalen løber langs hele skovens nordside og der er en bro der køres over.


Bøgetræer fra ca. år 1890

Det meste af skoven er bøgeskov, men der findes også arealer med gran, el, birk, eg og ær.

I oldtiden og ind i middelalderen har der været mere skov på vestsiden af Sidinge Fjord,
end der er i dag.

I tiden efter 1500 blev der fældet mange træer.
Træerne blev fældet for at bruge træet og for at forøge landbrugsarealerne.
De egnede jorder blev til dyrkede marker og betydelige dele af den nuværende Grevinge skov lå hen som overdrev. Her græssede bøndernes dyr.

I slutningen af 1700tallet begyndte skoven at få den udstrækning, vi kender i dag.


Går man til venstre ind i skoven, ser man denne "Bageovn"?


Der er ingen der rigtigt ved hvad den er og har været brugt til.

Hvis det er nogen der ved hvad det er vil
Odsherreds Statsskovdistrekt på skovriddergården "Mantzhøj" meget gerne vide mere om det




Der er synlige spor efter tyskernes tilstedeværelse i skoven
fra tiden fra den 9. april og frem til 1945.


Der var skjulte p-pladser for flyvemaskiner i skoven.

I dag er der tydelige spor af anlæg i Grevinge skoven, der let bliver overset, måske med fare for at forsvinde helt.

På billede ser man Sidinge Fjorvej der fører ned til skoven.

Tegningen har en dansk frihedskæmper tegnet og sendt illegalt til England.
Klik på Billedet
Det blev fremskaffet fra det engelske efterretningsvæsens arkiv.



På tegningen, ovenover, ser man tydeligt hvor mandskabsbunkers, ammunitionbunkers, startbaner, og flyverskjul er.



Der blev ryddet et stort stykke af Sidinge fjords indæmmede jord, for at tjene som flyveplads,

På denne idylliske mark har landingsbanerne ligget.


Efter landingen blev flyene rullet ind i skoven hvor trætoppene skjulte dem.



Er man opmærksom og ser godt efter kan man sagtens se at der spor efter flyverskjulene.


I skoven blev jordhøje rettet til så der blev plads til vingerne når flyene blev rullet i skjul i skoven.

Træerne faldt for øksen, så der skabtes skjulte parkeringspladser for flyvemaskinerne under bøgenes kroner.


Der er veje ind i skoven hvor flyene blev rullet ind....kaldet rullebaner.





Her står skovfoged Keld Jensen og viser den type fly der blev gjort plads til i skoven.

Flyene havde en vingebredte på 10 meter, så ved at grave lidt ud i bakken var der lige plads til flyet på rullebanen.

Klik på billedet.

På skovens arbejdskort er flyene p-plads tegnet ind med et F med ring om.




Her ses tydelige spor af Flyenes vej ind i skoven.

Og til venstre ses en p-plads der er ledig.



Går vi længere ind i skoven
mod den sidste p-pladsde i skoven.

Kommer vi til den største p-plads.

Der var standpladser til 10-12 fly
inde i skoven.

Der var fuldstændig skovdækket
fra trætoppene.




Her ses fundamentet til en smal bro hvor flyene blev rullet hen over til sit skjul i skoven.





Om vinteren sad her 25 mand og var Jens vejmænd, dvs. de slog skæver, sten i mindre stykker til at lægge på stierne.


Der kunne sikkert godt blive ret pløret efter fly og mandskab, så der kom skæverne til sin ret.




Der er 10 kendte fortidsminder i Grevinge skov.

Alle fortidsminderne i skoven er fra stenalderen.
Den ældste del af stenalderen kaldes ofte for jægerstenalderen,
den spænder fra istidens slutning, mere end 10.000 år f.kr., til omkring 4200 år. f. kr.
Den fåtallige befolkning har levet af jagt og fiskeri.

Efter jægerstenalderen kommer bondestenalderen, fra år 4200 f.kr. til år. 1800 f.kr.
Menneskene begynder at dyrke jorden og holde husdyr, køer, heste, får, grise og geder.

Går vi lidt længere ind i skoven ad stien,
ser vi til venstre, denne runddysse, betegnes som nr. 8.

Dyssekammeret er sat af tre sidesten
og mod øst en lavere tærskelsten.

Over kammeret ligger en ikke særlig stor overligger.

Kammeret er omgivet af en stensat kreds, bestående af 30 randsten.


Der er også Holtemose Hegn, det er en jordhøj, som ligner en gravhøj, men ved ikke om det er et fortidsminde - eller om det er en naturlig jordhøj. Kun en udgravning kan afgøre det.

I område 229 på Skovdistrekets arbejdeskort ligger Hulehøj,
Hulehøj er et fortidsminde der består af en jordhøj på 27 meter i diameter og den er 3,5 m. høj.
På højen ses mange store sten, nogle af dem er flere tons tunge. Under de største, anes andre store sten, som er næsten jorddækket. De øverste sten er måske dæksten over et eller to jættestuekamre.
Det finder man ud af når det bliver undersøgt.

I område 230 ligger Horsebjerg
Horsebjerg er et dysekammer på toppen af en næsten cirkelrund jordhøj, ca. 10 m. i diameter og ca. 1 lille meter høj.
Dyssekammeret ligger i en lille rydning i granskoven. Kammeret har 5 bæresten og en stor dæksten, i dækstenen findes et lille femkantet hul på ca. 25 mm. og flere cm. dybt. Dyssen er resterne af en runddysse - men der er ingen randsten bevaret.
Nogle naturlige sprækker på dækstenen har givet anledning til fortællingen om "Runestenen på Horsebjerg".
Spredt om jordhøjen findes mindre sten.

På Rævebakkevej i skoven ligger fortidsminde nr. 4. Det er et Dyssekammer og ligger lige i vejkrydset.
Det ligger på toppen af en høj og består af fem bæresten og en defekt dæksten. En del af dækstenen er bortsprængt og i den resterende del af stenen ses resterne af 12 sprængningshuller.
Man kan, ud fra højens form, se at det formentlig er en runddysse. Noget af højen ud mod mod skovvejen er afgravet.

I område 234 ligger fortidsminde nr. 5. Det er et lukket dyssekammer der ligger på en aflang forhøjning.
Den består af fire bæresten og en stor dæksten. Der er ingen randsten, men i jorden omkring dyssen ligger mange spredte sten. Deyt hele er resterne af en langdysse.

Hamlets Grav, er et imponerende fortidsminde, der ligger i område 224.
Det er en langdysse med 61 randsten og et dyssekammer med fire bæresten. Dækstenen til dyssekammeret mangler.
Randstenskæden er 9 m. bred og 39 m. lang.


Hamlets Grav ligger i den del af skoven, som kaldes Lykkens Hegn.
I 1808 indberettede pastor Biilmann til nationalmuseet, at et sagn fortæller, at en Peder Lykke har givet navn til skovstykket og at Peder Lykke skulle være begravet i langdyssen - men han nævner også at der er meger troligt, at det er Kæmpen Hamle, der er gravlagt på stedet. Kæmpens hoved skulle være lagt ved de østlige endesten og fødderne ved den vestlige.
Kæmpen skulle så have været 48 alen lang.

Navnet hamlet er den engelske digter William Shekespeares betegnelse for den danske sagnhelt Amled.
Sagnet om Amled er et af de bedst kendte nordiske heltesagn.
Det skylde, at Shekespeare i ca. 1601 skrev skuespillet "Hamlet" som bygger på Saxo beretning om den danske sagnhelt.
Saxo henlægger sagnet til jylland. Det var på den tid, da Rørik var konge i Danmark.
Han indsatte sine brødre Ørvendel og Fenge som landeværnsmænd i jylland. Ørvendel var en vældig kæmpe og færdedes meget i viking. Af byttet udvalgte han det bedste og gav det til kong Rørik. Han blev belønnet for venskabet og fik kongens datter
Gerud til ægte. Deres søn var Amled.

Amled gik så gruelig meget igennem i sit fædreland, men ved at opføre sig som en tåbe og bruge al den kløgt han var i besiddelse af, reddede han livet i mange år.
Efter en tur til Skotland og England, vendte Amled tilbage til jylland med dronning Ermundtrud, som han havde giftet sig med.
Efter hjemkomsten til jylland kom Amled i strid med kong Røriks efterfølger Vigleik. Enden på det hele blev Amleds død.

Køkkenmødding
Lige nord for Hamlets grav findes en køkkenmødding
fra stenalderen.

Den ligger på en forhøjning i terrænet tværs over Ostrupvej.

Køkkenmøddingen er en affaldsbunke, som er fra ertebøllekulturen...omkring 4000-5000 år før kristus.

Der er fundet enkelte fund af flintredskaber.

Der er ikke foretaget nærmere undersøgelser af køkkenmøddingen.

Der er ikke så meget at se på stedet.


Nr. 8 er en runddysse.

Fortidsmindet ligger i skovens nordøstlige del, i området 201 på skovens arbejdskort
Kun et par hundrede meter fra den udtørrede Sidinge Fjords tidligere strandbred.


På en lav jordhøj, ligger denne firkantet dyssekammer med tre bæresten, en tærskelsten og en stor dæksten.

Højen er 14 meter i diameter, og en halv meter høj.

Højen er indhegnet med 30 randsten.


Der vokser mange store smukke bregner på stedet.


Dysse nr. 9

Ved det ottende spor lige ved område 217 på skovens arbejdskort ligger resterne af et dyssekammer.
Der ligger enkelte sten på en lav jordhøj, der er fem metrer i diameter. og under en halv meter høj.
Der er ikke meget at se.


Den 10. runddysse ligger i skovens sydlige udkant tværs over skovvejen: niende spor
Det er en runddysse med et dyssekammer uden dæksten og med en del randsten.
Dyssen der ligger på toppen af en jordhøj, er 18 meter i diameter og 1,5 meter høj.