Tilbage



Serviceområdet




Ja - hvad menes der så med det?
Joh, det er en betegnelse for de arbejdsområder omkring føde, klæder, hus og hjem, som er en forudsætning for, at de primære opgaver kan løses.
Jamen -vil nogen måske indvende- vi ku' da købe mad en udefra -vi ku'da købe alle depotvarerne i byen - vi ku' da få fremmede håndværkere til at vedligeholde alt, men det ville så i den sidste ende ende med forhøjelse af vore daglige udgifter og endda måske yderligere forsinke og forhale selve arbejdet.
Og hvad er det så, de går og "servicerer" med?

Bygningsafdelingen
Med det store antal bygninger Amtshospitalet omfatter - det drejer sig om ialt ca. 42.000 m2 gulvareal - har afdelingen været en absolut nødvendig servicegren at have ved hånden i det daglige.
Oprindelig var afdelingen opdelt i 3 adskilte funktioner, som i 1979 blev samlet i én under ledelse af en bygningskonstruktør, omfattende snedker/tømrerområdet, murerområdet og malerområdet.
På grund af nedskæringer i 1990-budgettet måtte murerfunktionen dog nedlægges.

I bygningsafdelingen laves alt reparations-
 og vedligeholdelsesarbejde samt af og til
nyetableringer, som det ikke findes
nødvendigt at bruge fremmede håndværkere
 til, og det er ikke småting, afdelingens
 håndværkere klarer.
 
Der repareres møbler, fremstilles spec.
 inventargenstande til særlige formål,
 repareres døre og vinduer ind- og udvendig,
 fornyes vinduesglas, der vedligeholdes
 dør- og vindueslåse o .s .v.
En af bygningerne omkring Grønnegården

Malerne maler de mange gule huse udvendig og maler ofte hele afdelinger eller enkelte rum på afdelinger, kontorer og i lejligheder.

Herudover er bygningsafdelingen blandet ind i alle ombygninger og moderniseringsopgaver som hospitalets repræsentant under byggeriet for at sikre konditionsmæssigt materialevalg og udførelse.
Afdelingen er også rådgiver ved nyanskaffelser af inventar, så der sikres kvalitet og reparationsvenlighed.
Af og til projekterer afdelingen selv og forestår udførelsen af mindre ombygninger.

I bygningsafdelingen er ansat 3 snedkere, l tømrer, 2 malere, l specialarbejder, l snedkerlærling, l malerlærling og l teknisk assistent-praktikant.

Centralkøkkenet
Hospitalets centralkøkken, der en gang har haft 1100 pensionærer, laver for tiden varm mad til 500 personer ind. leverance til Nykøbing Sj. Sygehus, Plejehjemmet Grønnegården, Klintsøgård og hjemmeboende pensionister.

Til patienterne tilbydes 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider, til pensionisterne ét varmt måltid og til personalekantinen morgenmad og til middag dagens ret, en lille anretning (kold eller varm), smørrebrød og salatbar.

Køkkenet satser på friske råvarer og sylter og fryser en del.
Der bages meget f.eks. ved juletid af 60 kg. hvedemel til julekager. Køkkenets slagter skærer alt kødet ud og tilbereder meget af pålægget.
Kostplaner laves for en måned ad gangen.
EDB-alderen er også nået til køkkenet, hvor alle opskrifter er ernæringsberegnede på EDB i computerens kartotek.
Tidens krav til køkkenet og dets funktion opfølges løbende, i 1989 med en tilbygning til de nye elopvarmede madtransportvogne og i slutningen af 1990 med tilslutning af en ny opvaskemaskine.

Et område som kostvejledning af patienter bruges mere og mere tid på, og den direkte patientkontakt er gavnlig for patienterne og lærerig for køkkenet.
Forbedring af servicen overfor patienterne tænkes også udmøntet i at gå over til at servere den varme mad om aftenen i stedet for midt på dagen.
Køkkenet venter at måtte indstilles på en lavere produktion i de kommende år, fordi Klintsøgård lukker og fordi der på kommunalt plan planlægges omlægning af plejehjemsfunktionen og hjemmeplejen.

Gartneriet
Ved planlægningen af hospitalsbyggeriet var et af kardinalpunkterne fra politisk og lægelig side, at der skulle anlægges park og afdelings haver med en sådan karakter, at de i sig selv var indbydende og havde en beroligende og helbredende virkning på de mange mennesker, der havde et sygt sind.
Lige så vigtigt var det, at der blev etableret et havebrug, der gav mange forskelligartede beskæftigelsesmuligheder for patienterne.

Den meget anerkendte havearkitekt J. P. Andersen tegnede parkanlæg og afdelingshaver og fik med stor indsat fra patienterne skabt et anlæg, der efterhånden blev et af de smukkeste i landet.

Der blev anlagt store arealer med grøntsager, plantet alle sorter af bærfrugt, og i 1916 tilplantedes en stor frugtplantage, der snart blev landskendt.

Mere end 70 patienter var daglig i beskæftigelse, fordelt på 5 hold, og der blev stor aktivitet med en produktion, der fordeltes til de psykiatriske hospitaler i landet.
Nedgangen i hospitalets patientbelægning gennem årene har betydet, at der nu kun er ca. 25 patienter i beskæftigelsesterapi i gartneriet, hvoraf de fleste virker i det store drivhus ved blomster- og potteplantefremstilling.

Der er således ikke længere baggrund for produktion af grøntsager og bærfrugt, og selv om frugtplantagen drives yderst rationelt med et årligt udbytte på 150-200 tons, vil den stigende konkurrence fra udlandet muligvis i fremtiden give anledning til overvejelser om rentabiliteten.

I hospitalets grønnegård har gartneriet i 1988 anlagt et stort bed i barokstil til stor glæde for mange patienter og personalet.
En tilbageførelse af parken til dens oprindelige udseende overvejes i gartneriet.

Gartneriets arbejde koncentrerer sig udover patientbeskæftigelsen om vedligeholdelse og omlægning af park og kirkegård med fornyelse af fliseområder, frugtplantagen, drivhusene o.s.v. Gartneriet varetager også hospitalets snerydningsberedskab.

Kvartermesteren - lageret
I tidligere tid, med mange patienter, blev der i "gården", som området! midten af hospitalet også kaldes, beskæftiget 2 arbejdshold, hvert bestående af 10-12 patienter under ledelse af l udeholdsplejer.
Det var bl.a. kvartermesterens opgave at sætte de 2 hold i arbejde, og de delte hospitalets område mellem sig.
Holdenes arbejde bestod bl.a. i renholdelse afveje og stier, kørsel med brænde til fyr og kakkelovne, lempning af kul, koks og tørv ned i kældrene, flytning af møbler, vedligeholdelse af liggestole og havemøbler, flisestøbning, ombetrækning af madrasser samt udkørsel afdepotvarer.
Alt blev transporteret på trækvogn indtil midten af 80'erne, hvor der blev anskaffet en "motoriseret trækvogn" til stor fornøjelse for patienterne.
I løbet af 1980'erne nedlagdes først det ene hold og sidst i 1989 det andet arbejdshold.
Nu er arbejdet fordelt mellem de ansatte både indenfor og udenfor kvartermesterens regi.

Kvartermesteren er ansvarlig for, at Oplysningen er bemandet døgnet rundt.
Han sørger for, at de nødvendige varer er på lager til brug for afdelingerne, køkkenet, administrationen og andre serviceafdelinger.
Han tilrettelægger udbringningen af disse varer samt den daglige levering til døren af mad og rent tøj.
Møbeltransport, flytninger og andre transportopgaver hører også under kvartermesteren.
Med afløsningspersonale er under kvarterm esterens regi ansat 16 personer (portører, arbejdsmænd og telefonist), for hvem han tilrettelægger tjenesten.

Rengøringsafdelingen
Rengøringsafdelingen er den største serviceafdeling på hospitalet med ialt 75 medarbejdere, del- eller fuldtidsbeskæftigede.

Rengøringsafdelingen, der er en centraliseret afdeling, har forbindelse med alle de forskellige afdelinger og afsnit og prøver at leve op til en betjening, som bygger på den størst mulige hensyntagen til afdelingernes og afsnittenes virke, så det bliver til gavn for både patienter og personale.

Ved den daglige rengøring gøres brug af den nyeste viden om hygiejne, og der arbejdes derfor på, at medarbejderne kommer på kurser, så de fagligt og personligt udvikles til større bevidsthed om deres arbejdes værdi.

Rengøring er i den senere tid blevet et fag, som stiller stadig større krav til personalet, og som institutionerne ikke kan undvære.

Rengøringsafdelingen skal fortsat være en god arbejdsplads med engagerede og motiverede medarbejdere.
Det er væsentligt, at rengøringspersonalet er interesseret i hverdagen, og tidens privatiseringstanker passer dårligt til et psykiatrisk hospital - vi har prøvet det!

Teknisk afdeling
Teknisk afdeling, tidligere kaldt maskinafdelingen, har naturligt nok til huse ved siden af hospitalets store skorsten.
Kedelpladsen i teknisk afdeling er bestykket med 3 dampkedler fra henholdsvis 1954, 1959 og 1969 med en samlet kapacitet på 11 tons damp i timen til hospitalets varme- og varmtvandsforsyning og til damp til centralkøkkenet.

I teknisk afdeling er der ansat 5 kedelpassere, l arbejdsmand, l elektriker, l EFG- elev, 3 reparatører og 2 maskinmestre.

Samtlige ansatte udfører et mangesidigt arbejde indenfor teknikken på ANS, et område, hvor især svagstrømsteknikken (alarmer og overvågning) de sidste år har været i stærk udvikling.
Alt fra udskiftning af pærer til reparation af køretøjer og ikke mindst WS- og elinstallationer, er uundværlige funktioner for hospitalets daglige drift.

Hvad fremtiden vil bringe, er det svært at spå om, men der skal/vil ske store ændringer, således forhåbentligt på kortere sigt en modernisering af teknisk afdeling.
At vi får "naturgas til byen" er alle vist overbeviste om, men hvilke ændringer det vil medføre for teknisk afdeling er stadig noget uklart.

Vaskeriet
Vaskeriet, der fylder år sammen med hospitalet, voksede sig hurtigt stort ogstærkt med en vasketøjsmængde på 11 tons pr. uge.
Det er gennem årene moderniseret flere gange og havde til sidst en god og tidssvarende maskinpark og et effektivt mandskab.

Men - ak! tiderne skifter - under amtsregi siden 1976, politiske beslutninger om yderligere rationaliseringer af amtets vaskerier med centralisering til følge.
Resultat:
Sygehusvaskeriet i Holbæk overtog l. 4. 1989 9096 af vasken fra ANS.
Nu vaskes her kun patienternes personlige beklædning og andre tøjsorter, der ikke passer ind i Holbæks stordrift, eller ca. 700 kg. om ugen.
Vaskeriets 5 tilbageværende medarbejdere distribuerer derudover alt rent tøj fra vaskeriet i Holbæk, renser tæpper, mærker tøj og uniformer samt forandrer og reparerer patientbeklædning på den lille systue.

Patientbeklædningen - ja, det er et kapitel for sig.
I mange år, endog helt op i 50'eme mest fællesindkøb af helt ens tøj til alle patienter.
Nu er det forbi med at købe mange ens dessiner i kjoler, habitter og frakker.
I stedet sørger vaskeriet for tidssvarende individuel beklædning som cowboybukser, træningsdragter, lange bukser, vindjakker o.s.v.
Indimellem får en patient også en rekvisition til en tøjbutik, hvis vi ikke kan skaffe netop det, patienten føler sig bedst tilpas i.
Det er en service, vaskeriet går meget op i.

Vagn Overgaard
kontorchef


til toppen

Tilbage