Til start
Til link




Nykøbing Sjælland Sygehus

I 1800 årenes slutning havde man i Nykøbing kun én læge, nemlig Adolf Frederik August Berg, der var distrikts- og sygehuslæge fra 1877 til 1895.(Han var bror til Rudolf Berg, København). Hans nærmeste kollega havde praksis i Asnæs, så det var et ganske betragteligt område, som Berg skulle betjene.

Når man tager datidens forhold i betragtning, kan man forstå, at det var en næsten uoverkommelig opgave, og beretningerne fra Odsherred dengang fortæller klart om menneskenes forhold til sygdom, død og lægen; som f.eks. et kommunalt notat: "Når patienten er rask nok til at tåle transporten, overflyttes hun til sygestuen i Nykøbing".
I langt de fleste tilfælde følte befolkningen sig henviste til at benytte folkemedicinen, eller den kloge kone og ellers lade naturen råde.

Omtalen: "Overflyttes til sygestuen o.s.v." er en af de mærkelige datidige ting. Det omtalte notat stammer fra dengang, hvor det gamle sygehus endnu ikke var bygget, men var lige ved at blive til. Var sygestuen et værelse hos lægen, som boede Vesterbro nr. 9? Der foreligger også andre tilfælde, hvor patienten blev anbragt i pleje hos en Nykøbing borger, og der blev tilset af lægen, som derved sparede en lang tur ud i landet.

Så endelig i 1877 fik man et regulært sygehus, som blev bygget ude på den bare mark. I dette sygehus blev alle patientkategorier behandlet i samme fløj, hvilket var utilfredsstillende, og derfor blev i 1886 bygget en epidemifløj til. Det er ikke svært at forestille sig, hvor primitive forholdene var dengang. Operationerne blev foretaget på den stue hvor patienten lå, men med den nye tilbygning fik man plads til en lille operationsstue.
Som læge Schad skriver om sin første tid i Nykøbing, da han var sammen hos Berg, her roser han Berg for et udmærket lægearbejde, og for hans evne til hele tiden at holde sig ajour med udviklingen inden for lægevidenskaben.

Men sygehuset levner han ikke megen ære, og han beklager, at Berg stiller for få fordringer til sygehuset og dets ledelse. Sygehuset havde således ikke uddannede sygeplejersker ansat og følgelig ingen elever. Patienterne blev passet af økonomen og hans kone, som intet vidste om sygepleje, eftersom hun havde været tjenestepige på landet indtil hendes giftermål. I slutningen af århundredet var hun indlagt som sindssyg på sygehuset i Holbæk.
Epidemi afdelingen var imidlertid bedre stillet. Her havde man en sygeplejerske, som ifølge Schad var ganske dygtig.
Men som man kan forstå, var det ikke et sygehus, der levede op til de krav man i 1895 stillede. Trods sin korte levetid var sygehuset allerede nedslidt og forældet.
Da Schad havde været hos Berg i et halvt år, nedsatte han sig som praktiserende læge i Nykøbing, samtidig med at han vikarierede for Berg, både som distriktslæge og som sygehuslæge. Da han efter denne "prøvetid" blev ansat som sygehuslæge, købte han Bergs praksis og ejendommen Vesterbro 9.
Ved denne ansættelse fik han betydelig indflydelse på sygehusets udvikling, han fik således sygehuset moderniseret og fik driften og økonomien adskilt, ligesom han fik ansat en oversygeplejerske og senere endnu en sygeplejerske og elever, og som noget helt nyt fik han ansat nattevagt på sygehuset, som i 1897 havde 28 patienter; men alligevel fandt han, at der var for få sengepladser i de gamle bygninger.

Dr. Schad havde gentagne forhandlinger med Holbæk amtsråd om dette problem, idet det nemlig var amtsrådet, der skulle skaffe de fornødne penge, og dermed reelt bestemte udviklingen for sygehuset. Disse forhandlinger var ikke nogen let opgave, for dengang som nu greb amtsrådene til den nemme løsning, som skulle spare penge, man vedtog at fjerne nogle af de sydlige sogne fra tilhørsforholdet til Nykøbing og lægge dem ind under Holbæk sygehus. Men dette var alligevel ikke løsningen eller tilstrækkeligt.
Amtmanden og Nykøbings sygehusbestyrelse gennemgik sagen og kom til den konklusion, at en udvidelse af det bestående sygehus var en tvingende nødvendighed, og hermed undfangede de ideen om, at man ved at bygge en etage oven på det bestående sygehus ville kunne klare problemerne. Dette blev dog på det kraftigste imødegået af dr. Schad, som slet ikke kunne acceptere amtmandens forslag om, at man for 6.000 kr. kunne få forholdene på Nykøbing sygehus gjort tilfredsstillende. Amtmanden havde taget kontakt til den arkitekt, som man almindeligvis brugte, B. Ingemann jun. i København, og man anmodede ham om at udarbejde planer for en forhøjelse af det gamle sygehus' bygninger, samt at undersøge om dette projekt var forsvarligt.

Arkitekten tog opgaven meget alvorligt, og kom med forslag om, at udføre den nye bygning som et bindingsværksbyggeri på de tre eksisterende fløje. Samtidig havde han tegnet en ny moderne fløj imod nord, og han anslog, at hele projektet ville komme til at koste ca. 128.000 kr. Sygehusbestyrelsen i Nykøbing blev indkaldt til møde med amtsrådet, og med dette skabtes den sorteste dag i dr. Schads liv, idet sygehusbestyrelsen ganske svigtede deres sygehuslæge, og de ideer han stod for.
Kraftigt bistået af arkitekten fik amtsrådet nemlig gennemtrumfet, at den foreslåede plan om udvidelse af det bestående sygehus skulle gennemføres, og man vedtog, at bestyrelsen indstillede dette til amtsrådet, hvor man på det førstkommende møde onsdag (det var fredag ugen før) ville behandle spørgsmålet.
Dr. Schad havde været med til dette møde i Holbæk, og han vendte tilbage til Nykøbing i en meget trist stemning. Alle de planer han havde haft var nu knuste, og hans drøm om at få et godt moderne sygehus i Nykøbing var tilintetgjort ved dette møde.
Efter grundig overvejelse, der var jo ikke langt fra fredag til onsdag, fik dr. Schad kontakt med hans gode ven entreprenør Nielsen, Hov Vig. Han fik forelagt problemet, og hans tekniske viden sagde ham, at man formodentlig for et tilsvarende beløb ville kunne få en helt ny moderne bygning med et etageareal, som svarede til det, man opnåede ved udvidelsen af det gamle sygehus.
Hårdt presset af Schad lovede Nielsen at udarbejde et overslag, som han lovede, Schad ville have mandag morgen, og han holdt sit ord.
I overslaget forpligter han sig til, såfremt han fik arbejdet med at bygge et nyt hospital, at levere det med hvad dertil hører (dog ikke inventar) for en pris af 142.000 kr. og han garanterer personligt for arbejdets udførelse.
På en eller anden mystisk vis lykkedes det dr. Schad at få mangfoldiggjort dette tilbud, og få det af sted til alle amtsrådsmedlemmerne, så de kunne have det tirsdag, og dermed få tid til at sætte sig ind i det inden mødet onsdag.
Til amtmanden (Ammentorp) sendte han et høfligt brev, hvori han undskyldte, at han således var gået uden om kommandovejen, og forklarede hvorledes tidspresset havde tvunget ham dertil. I Nykøbing blev onsdagsmødet i amtsrådet afventet med spænding, og i Holbæk var stemningen meget trykket, da der var udsigt til, at nogle medlemmer af amtsrådet ville "tabe ansigt". Men heldigvis sejrede fornuften, især navnlig på grund af, at prisforskellen på de to projekter kun beløb sig til 14.000 kr. så man vedtog med et klart flertal at bygge et nyt sygehus; og ved fortsat at benytte det gamle som epidemi sygehus, mente man at have løst Odsherreds problemer om antallet af sengepladser.
At amtmanden havde fået et formidabelt nederlag stod klart for alle, men lige så hårdt ramt var arkitekt Ingemann, der havde sat meget ind på, at hans bestillingsopgave skulle gennemføres. Han ringede Schad op, og havde en meget ophidset samtale med ham, hvor han ikke lovede ham noget godt, og som det senere fremgår, fik han også sagt tak for sidst.
Amtet havde jo pålagt ham et arbejde, og skønt ugerne, gik han i gang med projekteringen af bygningen, der skulle omfatte en kirurgisk og en medicinsk afdeling, og der skulle være plads til økonomen og sygeplejepersonalet.

Det færdige projekt kom til at omfatte 42 sengepladser, én celle og én operationsstue, hvis udformning kom til at volde mange kvaler, der afspejlede striden imellem arkitekt og læge. Tagetagen blev bygget som en Manzard-etage, hvor det på et senere tidspunkt ville være muligt at indrette sygestuer.
Sådan som dr. Schad beskriver det, blev sygehuset til 43 patienter, og af disse var der plads til én urolig og to rolige sindssyge. (ANS kom jo først i 1915). I en presset situation, hvor man benyttede alle muligheder, ville det således være muligt at skaffe plads til omkring 65 patienter.

Men som tidligere omtalt lurede ufreden lige om hjørnet. Amtmanden, som jo havde tabt kampen, var meget bitter over sit nederlag, så han sørgede for, at Schad ikke fik sæde i byggeudvalget. Ligeledes, da byggeudvalget mødtes, for at bestemme, hvor bygningen skulle ligge, havde man "glemt" at underrette Schad. På denne og mange andre måder søgte man at isolere ham.
Da byggeriet var kommet så vidt, at grundstenen skulle nedlægges, så sørgede amtmanden for at være "optaget", så han ikke kunne komme til Nykøbing; men dette tog Schad i stiv arm, så han arrangerede selv, og for egen regning, en lille fest, og under denne nedlagde han grundstenen.
Schad havde med langsigtede planer for øje opkøbt al jorden mellem haverne på Vesterbro og sygehuset, så langt som til Trykkergården. Dermed var sygehusudvalget kommet i en slem knibe, idet man nemlig ville have en bredere adgangsvej til det nye sygehus, og denne gang kunne man ikke komme udenom Schad, så man måtte derfor gå i forhandlinger med ham om dette, og han var ikke uvillig til at afstå noget af sin private grund, men kun dersom det kunne ske ved et mageskifte.
Problemerne med arkitekten var ikke forbi, han var tilsyneladende meget vred og bitter over, at en læge kunne gå hen og korrekse ham, og påpege fejlene i hans faglige dispositioner.
På et tidligere møde havde han lovet at gøre operationsstuen noget større, men han havde svigtet dette løfte, da han placerede skillerummene, så den eneste løsning nu var, at inddrage det rum, som stødte op til operationsstuen. Schad kommenterer dette i sine efterladte breve med: "Derfor har vi et evigt minde om arkitektens genistreg i den jernbjælke, der løber gennem operationsstuen fra nord til syd".
Men trods amtsrådets tilsyneladende gode vilje, havde pengestrømmen ikke kunnet følge med udviklingen, der skete betydelige overskridelser, så man måtte gribe til det gammelkendte middel at skære ned. Først sløjfede man verandaerne, så mansard-etagen, så dampbadene og endelig økonomens lejlighed, og ved disse indgreb regnede man med, at man kunne spare ca. 4.000 kr. Sygehuset blev færdigbygget, og besparelserne til trods var tagkonstruktionen dog blevet sådan, at der i givet fald rimeligt let kunne indrettes nogle gode værelser under det.

I kælderen havde man regnet med at indrette dampbade, men de var blevet taget ud af planen ved besparelserne, og som en ekstragevinst kunne man også spare den ene dampkedel.
Som den fremsynede mand, Schad var, havde han også haft en Røntgenafdeling i tankerne, og siden sidder han i Viborg og regner med, at en sådan afdeling måske vil være en realitet allerede i 1916.
Da endelig omsider byggeriet var så vidt, at der skulle holdes rejsegilde, lykkedes det at få amtmanden til Nykøbing, og han holdt her en takketale til håndværkerne, men der var kun et skrabet traktement, idet der kun blev serveret et glas vin og en cigar, og arbejderne fik hver en dusør.
Inden den egentlige ibrugtagning af sygehuset, blev der søndagen forinden holdt åbent hus for almenheden.
Schad havde til denne dag inviteret sygehusets bestyrelse og sognerådsformændene i Odsherred, sygekasseformændene og amtsrådsmedlemmerne fra Odsherred, folketingsmand Niels Jensen-Nybjerg og Nykøbing byråd.
Man samledes til frokost på hotel "Phønix", og derefter tog man ud til sygehuset og beså det, og der var almindelig glæde over, at man endelig havde fået et tidssvarende sygehus i byen. Sygehusets funktionærbygning er opført 1950. Arkitekt var Tedens Petersen.

Af diakon Eigil Kjeldsen.

Sygehuset blev d. 24-11.03 lukket og afløst af et sundhedscenter i sygehusets bygninger
Sygehuset blev nedstemt med kun en stemmes flertal og det var vores egen amtsrådsmedlem Ejler Christiansen fra Venstre
Sygehuset blev lukket meget imod borgernes ønsker og behov


Sygehuset i dag

Til start
Til Link