Tilbage til indholdsfortegnelsen
Christian Olsen fortæller om sin moders minder om livet i Odsherred i årene fra 1850 og frem
jeg har bibeholdt skrivemåden.
Andershvile Sønnen fortæller
22222
Varulven.
Varulvene, som tidlig og silde var paa Færde, var en sand Rædsel for de Kvinder, der „ventede sig". Det var Mennesker, der af en eller anden Aarsag var dømt til at være Varulv, og de kunde kun „løses", ved at man enten opdagede, hvem de var, eller ved at de kunde komme til at spise et ufødt Drengebarns Hjærte.
Derfor var de altid paa Jagt efter Barselkonerne. De kunde kendes paa, at deres Øjenbryn voksede sammen over Næsen, eller paa, at de havde Skægpletter. Der var flere Varulve i Bregninge Sogn. Folk troede bl. a., at Tømrer Korsgaard var en Varulv, og der hviskedes om, at han hyppigt gik til Barselkvinderne, men han havde rigtignok ogsaa hele to Skægpletter paa Kinderne. Nis Væver var en ægte Varulv. Omme bag paa Ryggen havde han en stærkt behaaret Plet ligesom Rotteskind. Naar han var ved at blive Varulv, voksede og udvidede Skindet sig, og det blev tilsidst til en Ham, han, ligesom Pindsvinet, kunde skyde ud over Kroppen. Derefter kastede han sig ned paa Jorden og skreg:
„Jeg bliver, jeg bliver, jeg bliver", og saa hoppede han paa de to Hænder og det ene Ben, medens han lod det andet Ben stikke bag ud. Han havde sagt til sin Kone:
„Naar jeg bliver Varulv, skal Du bare slaa mig med
Forklædet". Og ofte hændte det, at der sad Forklædetrevler mellem hans Tænder. Gamle Marie Ole Niels havde en Gang haft et Møde med Varulven, om hvorledes det spændte af, fortalte
faun en Gang, hun var her: „Ded va rænok et frygteligt Møde. Lige mæ ét kom den humpende, den ku lugte Blod, ku den. Den saa skrækkelig ud, va luen Over de hele og minded om et
Fuer. Den hade trej Bien, ded fjerde sad paa Panden aa stak lige ud lissom et Hoern. Den kom nærmere aa nærmere, prusted aa snøfted, aa dens Øjne gnistred. Mine Bien ry sted under mej, je ku næsten hverken støt eller staa aa va ved aa sønke i den sorteste Jord, men ved Hjælp a mit Forklæe, som je vendte, naaed je da a faa genned den væk, aa Gudskelov for ded, for je gik ojo paa faldende Fod."
Tilbage til indholdsfortegnelsenFlere små historier