Tilbage til indholdsfortegnelsen
Christian Olsen fortæller om sin moders minder om livet i Odsherred i årene fra 1850 og frem
jeg har bibeholdt skrivemåden.
Andershvile Moderen fortæller
Hjembæk Kildemarked.
Set. Hans Dag var der »Kildemarked« i Hjembæk.
Der ligger en Bakke, som endnu kaldes Kildebakken, og ved Foden af den var der en Kilde, som var indhegnet for de syge.
Senere prøvede man paa at grave ca. 40 Alen højere oppe, og der strømmede straks Vand ud.
Hjembæk laa jo meget afsides, og Befolkningen var mere tilbage i Oplysning end i Nabosognene, de var sære og gammeldags og gik nødigt med til noget nyt, de blev derfor kaldt for »Hjembæk Hornkvæg«, en Betegnelse, de var kendt under langt omkring, og den holdt sig længe.
( Det var ikke stort bedre bevendt med Befolkningen i Jyderup, der jo den Gang - inden Banen kom - ogsaa laa meget afsides. Da jeg blev forlovet, var man meget forbavset over, at jeg kunde tage »een fra Jyderup«.)
Der holdtes tre Kildemarkeder, men det ved Set. Hans Tid var det største og bedste.
Der var jo ikke mange Fester den Gang, og det var saadan et godt Sted at; træffe Venner og Bekendte paa. Man kom jo langvejs fra.
Hjemme fra Loftsvinduet kunde vi se de hvide Telte, og det forøgede jo Spændingen og gav Festfornemmelser.
Ak, som man kunde glæde sig til disse Kildemarkeder fra det ene Aar til det andet.
Jeg var som Barn med til et Kildemarked.
Fader, Moder og jeg kørte ved Middagstid hjemmefra i vores bedste Vogn, der var nyvadsket og pudset i Dagens Anledning - Foder med til Hestene.
Det var en hel Hjertesorg for dem, der maatte blive
hjemme, de fik som en Art Trøst de første ny Kartoner med Persillesovs, - man var nøjsomme og glade for lidt den Gang. -
Da vi kom i Nærheden af Hjembæk, var der en Mængde Køretøjer og Fodgængere paa Vejene, og vi kørte udenom mangen god Bekendt.
Ankomne til Byen, staldede nogle Hestene ind hos Gaardmændene, medens andre lod dem æde Foderet af Vognene, som de bandt dem ved.
Der var en hel Gade af bare Telte, thi Købmændene fra Holbæk og Kallundborg stillede med deres Manufakturvarer, Guldsmedearbejde, Træsko o. s. v»
En af Hovedartiklerne, som Kildemarkedet var berømt for, var:
»Hjembæk Pottemagervarer«, Lerfade o. s v. - der var ogsaa en hel Del Jydepotter.
Moder gik omkring og købte ind, Manufakturvarer, Lerfade o. s. v., jeg selv fik en lille, rød Navnebog til at sy Navn efter, og foran var der et lille Spejl.
Aa, det var forskrækkeligt med det Spejl.
Jeg saa og saa paa det og var i den syvende Himmel, men Glæden var kun kort, jeg tabte det paa Vejen hjem og tudede i vilden Sky.
To Gange til var jeg med, og da saa jeg min senere Svigerfader, Anders Olsen, der i Egenskab af Sognefoged gik og spankulerede om.
Der blev danset i et Telt og paa en Gaard.
Det var finest at danse i Gaarden, og der dansede jeg saa de herlige, gamle Danse, som din Fader og hans Brodér Ole spillede sammen med den senere Kapelmusikus, Professor Kr. Pedersen.
Ordensregler. priser
Hjembækmarked fandt sted ved midsommer. Det lå ved Hjembæk midtvejs mellem Holbæk og Kalundborg.
Det var blandt andet kendt for uldvarer fra odsherred og et stort udvalg af lervarer.
Markederne var udenfor købstædernes kontrold. Der var fri adgang til at sælge på markedet, alle kunne stille op med
deres varer, bare de kunne betale afgiften for stadepladsen.
Købstæderne søgte konstant at begrænse antallet af markedpladser og markedsdage. Købstadernes borgere var belasted med skat til staten og afgifter til staden. Man følte konkurrancen fra markederne var på ulige betingelser
Markedet havde ofte et udbud af udenlanske luksusvarer, som den lille provinskøbmand ikke havde på lager. Tyskere, hollændere, franskmænd markedsførte over hele landet porcelæn, klæde, silke, når blot de havde løst markedspas.
Markedet gav almuen, karlene og pigerne på gårdene og husmandsfamilierne mulighed for at tjene lidt rede penge ved at sælge vinterens produktion af husflid, hornskeer, træsko, riveskafter, kurve, olmedug, andedun, sokker, huer. En vrimmel af nødvendige ting.
Odsherred havde stor produktion af uld og dermed stor udbud af husmandsvævet olmedug til dynevor. Hjembækmarkedet var også kendt for stort udvalg af lervarer.
Glæde og morskab var en vigtig side af markedet. Man gjorde gode handler, men man dansede også til livlig musik. Man så på gøglere med vilde dyr og akrobater. Man mødtes ganske enkelt med folk fra alle nabolandsbyerne og megen sød musik er opstået.
Tilbage til indholdsfortegnelsenKartegilde