Tilbage til indholdsfortegnelsen


Christian Olsen fortæller om sin faders minder om livet i Odsherred i årene fra 1850 og frem
jeg har bibeholdt skrivemåden.

Andershvile
Andershvile                              Fader fortæller

Fader fortalte ofte følgende Historie, som han morede sig meget over:

„Én Dag mødte Per Jørn Forvalteren fra Bregningegaarden.
Forvalteren fortalte, at der inde under Stenkisten boede en Grævling, og at der om nogle Dage kom nogle Herrer, der vilde holde Jagt paa den.
Da det blev mørkt, listede Per Jørn sig ned og skød den.
Jagtdagen kom, og den ene indbudte Jagtherre efter den anden marcherede ud til Stenkisten og tog „Opstilling". Dér stod saa alle disse forventningsfulde Middagsherrer med spændte Miner og Bøsser og ventede paa, at Grævlingen skulde vise sig, men Per Jørn stod imedens hjemme i sin Gaard og trak Skindet af Grævlingen.
Da Jagtherrerne havde staaet der omtrent til Aften, Uden at Grævlingen viste sig, blev de enige om, at enten havde der aldrig været nogen, eller ogsaa var den skudt, og paa det gik de saa hjem og spiste en bedre Aften.

Et Par Dage efter stod der i Avisen et Avertissement om, at den, dér kunde give Oplysning om, hvem der havde skudt Grævlingen, skulde faa 2 Kr. i Ducør.
Nogen Tid efter mødte Forvalteren Per Jørn; der udspandt sig da følgende Samtale mellem dem:
„God Dag, Per Jørn." - „Godav, Forvalter."
„Hør, det gik sku rent skidt med deri Grævling, jeg talte med Dig om forleden Dag."
„Ja, ja, je ha nok hørt ded, ja."
„Vi udlovede jo en Ducør paa 2 Kr. til den, der kunde sige os, hvem der havde skudt den, men endnu har vi da ikke faaet det at vide."
„Ka je osse tjene Tokronen, hvis je kå sige, hvem a der har skudt den? Ja, ja."
„Ja, det kan Du rigtignok."
„Saa læg Tokronen her, Ja ja," sagde Per Jørn, og langede sin store Nævé hénimod Forvalteren.
Forvalteren tog sin „Pengekat" op og fremtog en plinterny Tokrone, som han lagde i Per Jørns Haand.
„Tak, Tak. Ded æ Per Jørn her i Byen. Ja ded æ smænd", sagde han, idet han ganske roligt puttede Tokronen ned i sin Bukselomme.

Tilbage til indholdsfortegnelsen
Moder fortæller