Børnene vokser op

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Christian Olsen fortæller om sin moders minder om livet i Odsherred i årene fra 1850 og frem
jeg har bibeholdt skrivemåden.

Andershvile

Børnene vokser op og lærer at spille.

Anders Olsens ældste Søn Jens (Fader) og Søsteren Marie gik i Skole hos Jomfru Harder; det blev kaldet at gaa i »Jomfruskole«.
Det pinte Fader meget, a han paa Grund af Jomfru Harders Giftermaal kom i Kommuneskolen, og Drengene drillede ham med det. Denne Jomfru Harder var meget fattig, og saa skulde hun tilmed forsørge sin Moder.
Farmoder var paa saa mange Maader god imod hende, og naar Farfader sov til Middag, lod hun en Kone bære Brænde ind til hende.
Naar Føret var daarligt, lod Farfader Karlen ride Fader og Marie til Skole, den ene sad da foran og havde fat i Hestens Manke, medens den anden sad bag ved Karlen og holdt ham om Livet.

Da Farbroder Ole gik i Skole, læste han i H. J. irchs:
»Bibelske Historie i et kort Uddrag for Børn især paa Landet, som have ringe Evne og liden Skolegang«, Kbhvn. 1835.
For Farfader var Musiken et og alt, og aldrig saa snart var min Fader blevet saa stor, at han kunde holde en Violin, førend Farfader begyndte at undervise ham.
Da Fader skulde til at spille Sekondviolin og i Begyndelsen ikke skiftede rigtigt med Accorderne (han accompagnerede efter Øret), skældte Farfader ham ud og haanede ham, fordi han ikke havde Øre og gav ham tilmed et Par Lussinger; det hjalp.
Drengen huskede Stederne, der skulde skiftes paa.
En lille Tid lærte Fader at spille hos Kransmark i Sorø.

Fader lærte sine Søskende Ole, Marie og Christiane at spille, Ole vilde ikke og var ked af det.
Sønnerne maatte tidligt med ud og spille til Gilder, især Fader, og det kneb jo undertiden med at holde Øjnene aabne, da de ofte spillede flere Aftener i Træk.
De ældre gav da det Raad at smøre Øjnene ind i Skraasovs - og det hjalp. Engang Jens Christian (Skyttens Søn paa Aagaard) var med, han var vel 10-12 Aar den Gang, maatte de en Aften gaa over i en anden Gaard og spille.
Jens Christian, der var dødtræt og søvnig af den evindelige Spillen til Gilde, traskede bag efter. Da de var kommet et tykke ud ad Vejen, savnede de ham, en af de ældre gik saa tilbage for at søge efter ham, og han fandt ham da staaende midt paa Vejen, i Mulm og Mørke sovende og med Violinen i Haanden.
Ole kunde de stille op ad en Væg, saa sov han.
De Penge, Drengene tjente ved deres Spil, fik de Lov til at beholde; de brugte dem bl. a. til at købe Konfirmationstøj for.
Det var Farbroder Ole en stor Sorg, at han maatte købe kort Stumptrøje til Konfirmationen, saaledes som fornemme Folks Børn brugte; han tiggede og tryglede om dog at faa Lov til at faa en af dem med Skøder, som de fleste andre brugte, men nej.

Meget legemligt Arbejde gjorde Fader ikke derhjemme, han nivellerede, drainede og planerede Eng« - et Arbejde, som han holdt meget af.
- I Fritiden gik han paa Jagt eller han spillede.
Om Sommeren badede han i Skarritsøen.
En Gang vilde han svømme over til Delhoved, men da han var kommet halvvejs, fik han Krampe og vilde være druknet, hvis ikke Forfatteren Anton Nielsen, der den Gang var Lærer i Jyderup, var svømmet ud og havde reddet ham.
Anton Nielsen kom iøvrigt meget hos Farfader, hvem han forærede sine Skrifter samt en lille Spillepengeæske.
I Æsken laa følgende Vers:
Naar De i Kortene skal tærske Og altsaa bruge denne Æske, Gid Lykken være Dem saa huld, At De faar hele Kassen fuld, Men naar jeg selv er med, min Ven, Jeg ta'er mit Ønske ind igen. Anthon. Nielsen.

Fader lærte en Tid Landvæsen paa Kattrup og stod meget højt hos Forvalter Schrøder, der holdt meget af ham.
Schrøder var musikalsk, og om Aftenen kom Fader op paa hans Værelse og spillede for ham, saa trakterede han til Gengæld Fader med Franskbrød og Smør, som han altid havde paa sit Værelse.

Den 13. Februar 1854 var der Begravelse paa Egemarke.
Schrøder tog da Fader med, for at han skulde høre den fine Musik, der udførtes af Bjørup, Næstved, og Hans Christensen, Højbjerg.
Den maa have tiltalt Fader, thi Aaret efter rejste han ned til Hans Christensen for at lære at blæse Cornet.
Han var der kun i 18-20 Dage, saa blev han sendt hjem med den Besked, at Hans Christensen kunde ikke lære ham mere.

Paa denne Tid lærte Fader sin senere Svoger Niels Fr. Pedersen at kende.
Niels Frederik spillede ogsaa, og naar han kom over og saa til Fader, spillede de allesammen. Det var saa hyggeligt, naar alle Børnene og Niels Fr. sad i de gamle smaarudede Stuer og spillede sammen med Farfader, der da først var i sit rette Element.
Karen gik da og nussede om, lavede Kaffe, strikkede o. s. v.
Hun holdt saa meget af Musik, og naar der blev spillet, lyttedes der altid til med den største Ærbødighed og Beundring for Musiken.
De spillede bl. a.:
Danse udsat for Tenorkornet i B. Bas, Violin, Tuba og Althorn.
» » - » Tuba, Althorn, Clarinet og 2 Cornetter.
» » - » 2 Violiner, Fløjter, Bas, Clarinet o. s. v.
Duval: Duetter for 2 Fløjter.
Henri Kobler: Trio for 2 Fløjter og Violoncel.
Haydn: Symfoni for 2 Violiner og Violoncel.
Keck: Duetter for 2 Fløjter.
Six Grand Duos pour deux Violens par van Sylvani, Eleve de Mozart.
Giovanni (Dillettante americo) Tre Trii per Violin and Violon.
Hoffmeister: Tre Sonater for Fløjte, Violin og Basso.

Undertiden kom Anders Olsens musikalske Bekendte paa Besøg, deriblandt Anders fra Rørby, Albrektsen, Slagelse, Herman i Vinstrup og Niels Winter fra Igelsø, og saa var Farfader jo sjæleglad.

Som man ser. var det et meget »indholdsrigt« Hus, og der var sandelig nok at tage fat i for Farmoder med de 7 Børn, hendes to Helsøskende, to Halvsøskende, Faderen, Tjenestefolkene, Gaardens Landbrug, Kroen, Sognefogderiet, Musiken, Anders Olsen og hans Hidsighed; men hun klarede alle Skærene mønsterværdigt, og aldrig hørte nogen hende klage.
Efterhaanden blev alle Børnene gifte og drog fra det gamle Hjem.
Den ældste Søn Jens, blev gift med Johanne Marie Hansen fra Sandby og købte Torpelund.
Ole giftede sig med Marie Petersen fra Alleshave, og de boede saa hos Farfaders, som de var umaadelig gode imod. Ole elskede sin Moder over alt.
Efter at Farfader havde bygget Hotel Skarritsø, blev den gamle Kro nedlagt.

1885 havde Anders Olsen og Karen Guldbryllup.
Den 14. Marts 1890 om Eftermiddagen Kl. 3 døde Farmoder Karen efter 6 Ugers let Sygeleje, og som det saa ofte gaar med Ægtefolk, der har levet sammen i mange Aar, fulgte Farfader kort Tid efter.
Han døde efter 12 Dages mildt Sygeleje den 15. December 1890.
Det gamle Hjem overgik saa til Farbroder Ole.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Skolegang