Christian Olsen fortæller om sin moders minder om livet i Odsherred i årene fra 1850 og frem jeg har bibeholdt skrivemåden.
Andershvile Moderen fortæller
Afslutning paa Moders Fortællinger.
Den 8. August 1863 blev jeg ringforlovet med Sognefoged Anders Olsens ældste Søn, Jens Christian, og den 6. Juni 1865 stod vort Bryllup i Kundby Kirke. Jens Jakob og hans Søster Sofie kom kørende helt nede fra Kværkeby for at være med. Jeg gik ind paa Lisbeths Gaard og pyntede mig. Jeg havde en sort Silkekjole med et lille Slæb paa. Livet sad ned i en Spids foran og bag paa. Jeg havde Myrthekrans - men ikke Slør (det brugtes den Gang ikke blandt Bønder), hvid Kniplingskrave, der sammenholdtes af min store Guldbrosche, klare, hvide Underærmer med Kniplingsmanschetter som Kraven, fine, hvide Strømper, sorte Brunelsstøvler, der den Gang var højeste Mode. Jeg havde også et hvidt kniplingstørklæde.
Din Fader havde meget fin, sort Klædesfrakke og Benklæder samt udskaaren, sort Atlaskesvest. - Vi havde begge hvide Skindhandsker paa. Jens Jakob var Kusk for Din Fader og mig, og vi var i Spidsen for en 16-17 Vogne. Det var et dejligt Solskin, men der kom enkelte Draaber Regn - det var heldigt, blev der sagt. Hverken mine Forældre eller Lisbeth -var med i Kirken; de skulde blive hjemme og tage imod os, naar vi kom fra Kirke - saaledes som det hørte sig til.
Min Søstermand, Niels Frederik, og din Faders Søstermand, Hans Jensen fra Jyderup, var Brudemænd. Jens Jakobs Søster, Sofie, og din Faders Søster, Christiane, var Brudepiger (Christiane havde brun Damaskeskjole paa). Provst Formann viede os. Han holdt saa meget af mig, og holdt en saa smuk og bevæget Brudetale, at alle de gamle Gaardmænd fra Sandby græd, og selv efter at vi var kommet ud paa Kirkegaarden, løb
Taarerne ned af Kinderne paa dem, da de skulde ønske mig til Lykke, det var samtidigt en Slags Afsked, da jeg jo skulde rejse hjemmefra næste Dag. Da vi kom hjem fra Kirke, var der dækket til os i Øverstestuen. Medens vi spiste, var der 4 Mand (af Din Faders Bekendtskab), der spillede for os, det var Christian fra Aagaard, vel en 15 Aar, Hans fra
Næsby og, saavidt jeg husker, Herman fra Vinstrup og Hansen, Holløse. De spillede Sange og »Stykker«,og spillede fortrinligt. Vi fik Risengrød, Steg, Syltetøj og Kaffe. Da Maaltidet var forbi, blev Stuen ryddet til Dans. Der blev først danset tre Valse, som kun Bruden og Brudefolkene maatte danse. Den første Vals dansede jeg med min Plejebroder
Jens Jakob, Niels Frederik dansede med Christiane Og Hans Jensen med Sofie fra Kværkeby. Saa først maatte jeg danse med Din Fader. Derefter dansede vi alle Slags Danse. Vore Folk, som vi jo havde i mange Aar, var selvfølgelig med at danse. Provsten, Provstinden og Sønnen Emil var med, og Sønnen dansede, saa det klingrede efter, der var heldigvis den Gang ingen sur Mission, der tog Forargelse af det, ligesaalidt som af det Kortenspil, der var i Gang i de to Stuer.
Ud paa Natten fik vi skaaret Smørebrød, og hele Tiden gik det jo med Kaffe og Punsch. Vi dansede omtrent til den lyse Dag. Min Svoger Ole fra Jyderup kørte saa hjem, men kom igen tidlig paa Formiddagen og tog din Fader og mig med, og saa kørte vi ud paa »Torpelund" som vi havde købt. Min Fader var kørt herud i Forvejen for at tage imod os. Jeg vilde saagerne være blevet lidt længere derhjemme i mit gamle Hjem, men
Moder vilde absolut have os afsted.