Kirkeklokken er uden indskrift og måler 50 cm. i tværmål Gulvene er af gule sten, lagt i et mønster, mens der er ferniserede brædder i stolene.
Kirken er ikke så gammel, den blev opført på en grund, skænket af godsejer E. A Schütte, for en byggesum på ca. 10.000 kroner, hvoraf staten ydede 4.000. Alt invetaret, alterparti, prædikestol, stolestader og lamper er fra kirkens opførelse På alterbordet, hvis forside prydes af Jesusmonogram, står altertavlen. Altertavlen er et oliemaleri, Kristi korsegang, malet og skænket af cand.jur. Gade.
Lysestagerne af træ er ligesom det øvrige inventar skænket af forskellige inden - og udensogns givere.
Den sekskantede døbefont er af gråbrunt kunststen. Dåbsfadet er glat og af messing, det er 43 cm. i tværmål
Kirkeskibet "Haabet" model af fregatten "Jylland" er bygget og skænket af Hans Peter Hansen, Nekselø Det blev ophængt i 1933
| ||||||||||||||||||