Tilbage

Hørby kirke



Kirkerne på Tuse Næs.
En præsentation af Udby og Hørby Kirker og deres historie.
Af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, stud.scient. ved Roskilde Universitetscenter 2003.

Kirkerne på Tuse Næs er fra den ældre middelalder.
De ældste dele af de eksisterende stenkirker kan dateres til 1100-tallet, men det er langt fra usandsynligt, at disse stenkirker har afløst endnu ældre trækirker fra 1000-tallet eller endog 900-tallet, sådan som det kendes fra talrige andre danske landsbykirker.
Begge kirker lå ved næssets to landsbyer med endelsen -by, Udby og Hørby, der af stednavneforskerne menes at stamme fra vikingetiden eller yngre jernalder (stednavnematerialet rummer også en Moseby, der dog synes at være en yngre navneform for det lille gårdsamfund Mosegårde eller Mosemark, der i 1370'erne var en hovedgård kaldt Mosæ ejet af Roskilde­bispen).
Netop disse to byer synes at repræsentere en samtidig kolonisation og bebyggelse af næsset, der pga. sin udsatte beliggenhed tæt ved fjorden og risikoen for angreb fra søsiden indtil da havde ligget forholdsvis ubeboet hen.
Som andre vikingetidige -by bebyggelser giver Hørby og Udby præg af fra starten, at have været relativt store bebyggelser anlagt såvel militærtaktisk som landbrugsmæssigt fornuftigt.
I de følgende århundreder anlagdes fra de to -by byer fem såkaldte torper med stednavneendelserne -rup og -strup (Kastrup, Uglerup, Kisserup og Løserup, samt den senere nedlagte Tåderup).
Fra samme eller et senere bebyggelseslag stammer formentlig næssets øvrige bebyggelser, med undtagelse af Markeslev, som man må formode har ligget der endnu inden Udby og Hørby kom til.
Ved indgangen til middelalderen synes Markeslev dog at have haft en sekundær position i forhold til de to nye og større -by landsbyer, og da næssets kolonister engang i slutningen af vikingetiden eller starten af middelalderen skulle have mulighed for at gå i kirke, blev disse da også rejst ved Hørby og Udby.

Kirken har en god historisk oversigt på deres hjemmeside.


Der er ingen tvivl om at der allerede i slutningen af vikingetiden var en stormandsgård i landsbyen, hvor en lokal høvding satte dagsordenen.
Formentlig allerede engang i anden halvdel af 1000-tallet, Eller senest i løbet af 1100-tallet, bestemte stormanden i Hørby sig for, at opføre en kirke på bakken nord for gården.

Dermed kom

Hørby kirke



Kirken ligger på Tuse næs, på sydsiden af et bakkedrag, ikke langt fra Holbæk fjord.

Hørbygård omtales i 1300-tallet hvor Niels Tuesen og hans sønner
Peder og Karl Nielsen omtales som herrer af Hørby
Derefter omtales adelslægter som Bryske, Rasse, Molte og Urne og flere andre.
Landsbyen Hørby og Hørbygård blev samlet under Roskildebispen i 1411.
senere kom Højby under kronen og i 1698 blev den privat ejet
1748 kom familien Castenschiolds.
Kirken har været meget nært knyttet til Højbygård, der fik tiendeindtægterne,
de tilhørende jorder og patronretten.
Først senere er kirken overgået til selveje.

Kirken er opført i 1100-tallet.
og
har i det meste af tiden tilhørt Hørbygård


Den 3. oktober 1951 overgik kirken til selveje.


Fra middelalderen ejer kirken, ligesom de fleste andre, en romansk font

usædvanlig er derimod sydportalens

jernbeslået dørfløj og et løvehoved

med ring i flaben på indgangsdøren

til våbenhuset


Selve dørfløjen er dog yngre
fra 1590

løven kan altså være ligeså gammel som kirken selv

Alterbordet er opført af teglsten og beklædt af fyrretræ fra omkring år 1600.

På ydersiden af korbuen er der foroven opsat en tværgående bjælke med en
række træfigurer
Kristusfiguren i midten er dateret til omkring år 1250.
De øvrige figurer er fra begyndelsen af 1500-tallet.
Nærmest kristus står to høje figurer, 95 cm, af Jomfru Maria og Johannes Døberen.
De 11 mindre figurer, ca. 45 cm, er apostelfigurer.

Døbefonten er romansk

Den er fremstillet i granit
og er af den såkaldte Roskildetype

Dåbsfadet er fra 1500
det er af messing
i bunden er fremstilling af bebudelsen

Dåbskanden er anskaffet i 1890 og er af tin
Den er 25 cm. høj.

Under bunden er stemplet "L Buntzen"
Prædikestolen er fra 1617

På yderfladen, den midterste, er udskåret et motiv fra opstandelsen
flankeret arf to evangelister.

Længst mod væggen er Johannes
derpå Lukas med oksen
og til venster for midterfeltet
Markus og Mattæus.
Imellem evangelisterne er der på hjørnerne indsat skiftevis mandlige og kvindelige hermer


De smukke Stolestader er fa omkring 1630


Der findes omvendte stolestader i de to forreste rækker.

Det giver tilhørende mulighed for at skifte plads under prædiken.

Prædikestolen er usædvanlig placeret, midt i kirken




I tårnrummet står orglet.

Det er bygget i 1928
og
er skænket af sognets beboer.

Orglet har 6 stemmer

Inden orglet kom til blev der anvendt et harmoniumorgel fra 1894


Lysekronen er ikke så gammel
den er fra 1980



Pengebøssen er anskaffet i 1856 og er af blik
Den er formet som en indsamlingsbøsse
Salmenummer tavlen der hænger flere steder i kirken er fra omkring 1920


Fra kirken er der adgang til det middelalderlige sakristi, der i 1858 blev inrettet til gravkapel for familien Grevenhkop-Castenskiold.
Rummet bliver i dag anvendt som et lille museum hvor der findes flere genstande der har været knyttet til kirken.
Der er adskillige bærehåndtag, beslag og figurer af jern og messing
der stammer fra formuldede kister





De bedste dele til
Admiral Henrik Spans kiste.

Henrik Span var ejer af Hørbygård i 1693-94
Han levede 1634 - 1694

Kisten har været betrukket med et sort fløjl, og de fleste beslag er af støbt, forsølvet bly.


Dekorationen fra lågets overside har bestået af et krucifiks og en oval tekstplade med indrammet bladranker

Henriks Spans kårde har ligget løst ved siden af krucifikset.
Kården er fra omkring 1670 og er 96 cm.

Kistens sider var forsynet med bl.a. en sørgende engel og med Henrik Spans våbenskjold

Henrik Spans hustru
Susanna Christina Von Sehönbach 1657-1722
Hendes kiste kar været dekoreret lige så overdådigt som hendes mands
Kranium med bladkrone, vinger og blomsterranker, en bort der har løbet hele vejen rundt på låget og med Schönbachs og Spans våbenmærker.

Datteren
Charlotte Amalia Von Span
død 1729

Kisten var ligeså smukt dekoreret som forældrenes kister med englehoveder og englebørn
Familien Spans efterkommere har lagt et lille hæfte i kirken hvor de søger efter familiemedlemmer..se hæftet her




Stenen er sat over ejer af Hørbygård

Mogens Godske
hans hustru Karine Blom
og deres datter
Jomfru Elizabet med deres
dattersøn Godske Christofersen




Gravsten nr.2.


Peter Reedtz og hustru Karen Rostrup

Peter Reedtz fik Hørbygård i arv 1586
han døde i 1607

Han bærer rustning, og man ser hjelmen ligger ved hans højre fod


Fra rummets ene hjørne er der via en lille snoet stentrappe nedgang til en gravkrypt, hvor familiens Reedtz kister har stået.
Gravkrypten er ca. 3*2,5 m
Kisterne af admiral Span, hans hustru og datter blev fra kapellet flyttet til gravkrypten i 1858
og nedgangen blev muret til.

Nedgangen til gravkrypten blev genåbnet i forbindelse med kirkens restaurering 1976-78.
Der er åbent for besøgende ....Men tag en lygte med..der er ganske mørkt dernede...jeg havde kun blitzet fra kameraet til at orinterer mig med.

Klik for stort billede
Der er ikke længere nogen kister stående.
Krypten blev tømt i 1979.
1980 blev Frederik Reedtz, admiral Span og de fire kvinder
genbegravet under kryptens gulv.
Krypten er dækket af et tøndehvælv og har haft lysglukker i de tre ydremure,
der siden er blevet blændet.
Langs endemurene har der stået murede bænke, hvoraf østmuren endnu findes.

På vej ud af kirkes ses læsestof og legetøj der er for barnlige sjæle der keder sig lidt.





Fra omkring søndag den 5.februar 2006
blev der ophængt et prøvebillede af det
nye alterbillede i kirken.


Det er udsmykket af Kunsteren
Arne Haugen Sørensen




Klik for at se det i større format
Klik for stort billede


Nyt alterbillede i Hørby Kirke. 2007
Hørby menighedsråd har besluttet at købe det billede af
Arne Haugen Sørensen som har være ophængt i Hørby Kirken en tid.
Indkøbet af billede er i forbindelse en renovering
af alteret og alterskranken i kirken.
Det klæde der hænger foran alteret vil på et tidspunkt blive udskiftet med
et stykke tekstil udarbejdet af kunstneren Anna Rydahl.
Formentlig skal alterskranken males og knæfaldet skal sandsynligvis ombetrækkes.


Hørbys Gamle Præstegård fra 1848 ligger ved vandet ca. 2 km. fra kirken.
Det fortælles, at den gamle præst var meget fascineret af vand og skibe.
Han var mere interesseret i bådebyggeri end sin menighed.
Stuehuset nordvendte stue brugte han til at bygge både i.
I 1957 blev Hørby og Udbys menigheder slået sammen
og Hørbys præstegård blev solgt.
Fra 1958 og frem til 1989 dannede den stråtækte gård rammen om et gartneri.
Idag er præstegården privat bolig.

til toppen

Tilbage