TilbageHørby kirkeKirkerne på Tuse Næs. En præsentation af Udby og Hørby Kirker og deres historie. Af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, stud.scient. ved Roskilde Universitetscenter 2003. Kirkerne på Tuse Næs er fra den ældre middelalder. De ældste dele af de eksisterende stenkirker kan dateres til 1100-tallet, men det er langt fra usandsynligt, at disse stenkirker har afløst endnu ældre trækirker fra 1000-tallet eller endog 900-tallet, sådan som det kendes fra talrige andre danske landsbykirker. Begge kirker lå ved næssets to landsbyer med endelsen -by, Udby og Hørby, der af stednavneforskerne menes at stamme fra vikingetiden eller yngre jernalder (stednavnematerialet rummer også en Moseby, der dog synes at være en yngre navneform for det lille gårdsamfund Mosegårde eller Mosemark, der i 1370'erne var en hovedgård kaldt Mosæ ejet af Roskildebispen). Netop disse to byer synes at repræsentere en samtidig kolonisation og bebyggelse af næsset, der pga. sin udsatte beliggenhed tæt ved fjorden og risikoen for angreb fra søsiden indtil da havde ligget forholdsvis ubeboet hen. Som andre vikingetidige -by bebyggelser giver Hørby og Udby præg af fra starten, at have været relativt store bebyggelser anlagt såvel militærtaktisk som landbrugsmæssigt fornuftigt. I de følgende århundreder anlagdes fra de to -by byer fem såkaldte torper med stednavneendelserne -rup og -strup (Kastrup, Uglerup, Kisserup og Løserup, samt den senere nedlagte Tåderup). Fra samme eller et senere bebyggelseslag stammer formentlig næssets øvrige bebyggelser, med undtagelse af Markeslev, som man må formode har ligget der endnu inden Udby og Hørby kom til. Ved indgangen til middelalderen synes Markeslev dog at have haft en sekundær position i forhold til de to nye og større -by landsbyer, og da næssets kolonister engang i slutningen af vikingetiden eller starten af middelalderen skulle have mulighed for at gå i kirke, blev disse da også rejst ved Hørby og Udby. Kirken har en god historisk oversigt på deres hjemmeside. Der er ingen tvivl om at der allerede i slutningen af vikingetiden var en stormandsgård i landsbyen, hvor en lokal høvding satte dagsordenen. Formentlig allerede engang i anden halvdel af 1000-tallet, Eller senest i løbet af 1100-tallet, bestemte stormanden i Hørby sig for, at opføre en kirke på bakken nord for gården. Dermed kom Hørby kirkeKirken ligger på Tuse næs, på sydsiden af et bakkedrag, ikke langt fra Holbæk fjord. Hørbygård omtales i 1300-tallet hvor Niels Tuesen og hans sønner Peder og Karl Nielsen omtales som herrer af Hørby Derefter omtales adelslægter som Bryske, Rasse, Molte og Urne og flere andre. Landsbyen Hørby og Hørbygård blev samlet under Roskildebispen i 1411. senere kom Højby under kronen og i 1698 blev den privat ejet 1748 kom familien Castenschiolds. Kirken har været meget nært knyttet til Højbygård, der fik tiendeindtægterne, de tilhørende jorder og patronretten. Først senere er kirken overgået til selveje.
Fra middelalderen ejer kirken, ligesom de fleste andre, en romansk font
Alterbordet er opført af teglsten og beklædt af fyrretræ fra omkring år 1600.
På ydersiden af korbuen er der foroven opsat en tværgående bjælke med en række træfigurer Kristusfiguren i midten er dateret til omkring år 1250. De øvrige figurer er fra begyndelsen af 1500-tallet. Nærmest kristus står to høje figurer, 95 cm, af Jomfru Maria og Johannes Døberen. De 11 mindre figurer, ca. 45 cm, er apostelfigurer.
Dåbskanden er anskaffet i 1890 og er af tin Den er 25 cm. høj.
Under bunden er stemplet "L Buntzen"
Pengebøssen er anskaffet i 1856 og er af blik Den er formet som en indsamlingsbøsse
Fra kirken er der adgang til det middelalderlige sakristi, der i 1858 blev inrettet til gravkapel for familien Grevenhkop-Castenskiold. Rummet bliver i dag anvendt som et lille museum hvor der findes flere genstande der har været knyttet til kirken.
Fra rummets ene hjørne er der via en lille snoet stentrappe nedgang til en gravkrypt, hvor familiens Reedtz kister har stået. Gravkrypten er ca. 3*2,5 m
og nedgangen blev muret til. Nedgangen til gravkrypten blev genåbnet i forbindelse med kirkens restaurering 1976-78. Der er åbent for besøgende ....Men tag en lygte med..der er ganske mørkt dernede...jeg havde kun blitzet fra kameraet til at orinterer mig med.
Krypten blev tømt i 1979. 1980 blev Frederik Reedtz, admiral Span og de fire kvinder genbegravet under kryptens gulv. Krypten er dækket af et tøndehvælv og har haft lysglukker i de tre ydremure, der siden er blevet blændet. Langs endemurene har der stået murede bænke, hvoraf østmuren endnu findes.
På vej ud af kirkes ses læsestof og legetøj der er for barnlige sjæle der keder sig lidt.
Nyt alterbillede i Hørby Kirke. 2007 Hørby menighedsråd har besluttet at købe det billede af Arne Haugen Sørensen som har være ophængt i Hørby Kirken en tid. Indkøbet af billede er i forbindelse en renovering af alteret og alterskranken i kirken. Det klæde der hænger foran alteret vil på et tidspunkt blive udskiftet med et stykke tekstil udarbejdet af kunstneren Anna Rydahl. Formentlig skal alterskranken males og knæfaldet skal sandsynligvis ombetrækkes. Hørbys Gamle Præstegård fra 1848 ligger ved vandet ca. 2 km. fra kirken. Det fortælles, at den gamle præst var meget fascineret af vand og skibe. Han var mere interesseret i bådebyggeri end sin menighed. Stuehuset nordvendte stue brugte han til at bygge både i. I 1957 blev Hørby og Udbys menigheder slået sammen og Hørbys præstegård blev solgt. Fra 1958 og frem til 1989 dannede den stråtækte gård rammen om et gartneri. Idag er præstegården privat bolig.  Tilbage | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
