Som du måske har bemærket har jeg lavet en ny side med Historier om Odsherred fortalt fra omkring 1930erne ... du finder det øverst oppe ved siden af Historier .. Eventyr .. Jeg har givet det navnet Odsherred
Du kan se det meste af landet på mit link til "Rute 21" der ligger på siden med Link
Der er omkring tres landsbyer i Odsherred.
Enkelte af dem er efter 1900 vokset op til stationsbystørrelse, med tilhørende butiks- og erhvervsliv, så
de næppe længere kan betegnes som landsbyer. Til gengæId har deres vækst betydet, at de øvrige landsbyer
mere eller mindre har været præget af stilstand.
YDERBY
Denne landsby findes på den yderste kant af landet,
trængt op i en krog, hvor kun en enkelt vej fører
til. Det er ikke et sted man tilfældigt passerer forbi.
Husene trykker sig i en af landskabets lavninger,
usynlige på afstand, gemt under træer. Ogr ned i lavningen
løber bygaden med sine gårde og huse og frodige
haver. En stikvej fører ud mellem markerne til
landsbyens mølle, en anden mod stranden.
I dag bor vel blot tolv-femten mennesker på stedet.
Man dyrker jorden og sig selv møllevingerne er
sat i stå, og højst hører man lyde fra høns, hunde og
heste i middagsheden. Stilheden er iørefaldende fordi
man end ikke oplever lyden af en bi1 kun naturens
lyde slår igennem som de har gjort det i århundreder.
Yderby nævntes allerede i 1370 i bispens jordebøger.
I middelalderen havde den en snes gårde og et antal
huse, og denne anselige størrelse beholdt landsbyen
frem til begyndelsen af 1800-tallet, hvor adskillige
af gårdene blev flyttet ud mellem markerne.
Nord for landsbyen bliver markerne afbrudt af en
brat kystskrænt mod Kattegat, og nede på forstranden
lå fiskerbåde trukket på land. Her var garn og grej og
sildekasser indtil man byggede havnen ved Havnebyen i
1908 - Landsbyboerne var både bønder og fiskere. Siden
kom stenlejerne ud mod Gniben, hvor nybyggere slog sig
ned og købmandshandel og skole opstod.
Landsbyen beholdt således sit gamle præg, upåvirket af
udviklingen der fandt udtryk andetsteds, I dag er her
ren idyl, ingenting sker og det er som om evigheden har
sænket sig ned meIlem landsbyens få gårde.
Kurt Sørensen
Fortsættes søndag d. 5. februar