Index

Månedens historie: Gislinge mølle

og en fortælling om Odsherred skrevet i 1934 Odsherred Fra et husmandshjem.htm

Eventyret om:

Som du måske har bemærket har jeg lavet en ny side med Historier om Odsherred fortalt fra omkring 1930erne ... du finder det øverst oppe ved siden af Historier .. Eventyr .. Jeg har givet det navnet Odsherred

Du kan se det meste af landet på mit link til "Rute 21" der ligger på siden med Link

IDYLLISKE LANDSBYER
i odsherred

Der er omkring tres landsbyer i Odsherred.

Enkelte af dem er efter 1900 vokset op til stationsbystørrelse, med tilhørende butiks- og erhvervsliv, så de næppe længere kan betegnes som landsbyer. Til gengæId har deres vækst betydet, at de øvrige landsbyer mere eller mindre har været præget af stilstand.
Tiden og udviklingen passerede forbi dem, så de 1å tilbage i landskabet som små enklaver eller tidslommer. De blev efterladenskaber fra fortiden.

Det har siden gjort dem eftertragtede som bosteder. Ofte tog de sig yndige ud og lå smukt i terrænet med gamle huse og skærmet af store træer, med en vej der slog en bugt og åbnede nye indtagende scenerier. Hos mangte vakte de drømme om en afslappet tilværelse i solfyldte haver fjernt fra et stresset liv i store byer.

Adskillige realiserede deres drømme og fik udstykket grunde i randen af sådanne landsbyer og byggede sig bekvemme huse. Men allerede derved synes idyllen slået i skår helheden harmonien og homogeniteten gik tabt, så landsbyen ændrede karakter og snarere forvandledes til villakvarter. Den særlige attraktion erstattedes af det ordinære. Det var som om landsbyen forsvandt og blot blev en almindelig bebyggelse.

Sådan er det med tiden sket med snesevis af landsbyer. Ændringer i landbrug og andre erhverv har bidraget til et nyt mønster, der enten har tømt den gamle landsby for liv, eller tilført ny aktivitet med dertil hørende forandringer i bebyggelsen. Der er stadig tale om landsbyer,men bygningsudtrykket er blevet anderledes.

Tilbage ligger i dag en håndfuld landsbyer, hvor ingenting synes at være sket, næsten glemt og gemt af vejen skjuler de sig i landskabet, en øjenfryd at finde.

YDERBY

Denne landsby findes på den yderste kant af landet, trængt op i en krog, hvor kun en enkelt vej fører til. Det er ikke et sted man tilfældigt passerer forbi. Husene trykker sig i en af landskabets lavninger, usynlige på afstand, gemt under træer. Ogr ned i lavningen løber bygaden med sine gårde og huse og frodige haver. En stikvej fører ud mellem markerne til landsbyens mølle, en anden mod stranden.

I dag bor vel blot tolv-femten mennesker på stedet. Man dyrker jorden og sig selv møllevingerne er sat i stå, og højst hører man lyde fra høns, hunde og heste i middagsheden. Stilheden er iørefaldende fordi man end ikke oplever lyden af en bi1 kun naturens lyde slår igennem som de har gjort det i århundreder.

Yderby nævntes allerede i 1370 i bispens jordebøger. I middelalderen havde den en snes gårde og et antal huse, og denne anselige størrelse beholdt landsbyen frem til begyndelsen af 1800-tallet, hvor adskillige af gårdene blev flyttet ud mellem markerne.

Nord for landsbyen bliver markerne afbrudt af en brat kystskrænt mod Kattegat, og nede på forstranden lå fiskerbåde trukket på land. Her var garn og grej og sildekasser indtil man byggede havnen ved Havnebyen i 1908 - Landsbyboerne var både bønder og fiskere. Siden kom stenlejerne ud mod Gniben, hvor nybyggere slog sig ned og købmandshandel og skole opstod.

Landsbyen beholdt således sit gamle præg, upåvirket af udviklingen der fandt udtryk andetsteds, I dag er her ren idyl, ingenting sker og det er som om evigheden har sænket sig ned meIlem landsbyens få gårde.

Kurt Sørensen

Fortsættes søndag d. 5. februar