Index

Månedens historie: Svinninge Møllegård

og om: Præstegården på Sjællands Odde
Begge historier er skrevet i 1929

Så smukt er der ved Højby sø

Kulturkanon

Har Odsherred sin egen Kultur-kanon
Findes der sådanne højdepunkter i den danske kulturarv som er særlige bemærkelsesværdige

SOLVOGNEN. BRONCEALDBRHØJE
Odsherred 1300-500 f.Kr.

Solvognen er det kendteste broncealderfund fra Odsherred.

Men også andre rige genstande i Nationalmuseet som våben, smykker og helleristningssten tyder på stedets store handelskultur for tre tusind år siden.

Endnu løfter sig flere store grupper af broncealderhøje på bakketoppene, som Syvhøje ved Stårup, Maglehøje ved Høve eller Dutterhøje ved Asnæs som magtfulde udtryk for den tids bygværker.

ISØRE
Nakke 500-1200

Vikingetidens Isøre var landets første parlament, et stormandsting omkring kongen, forløber for middelalderens danehof og rigsråd.

Her valgtes konger, førtes vigtige forhandlinger, bl.a. med beslutningen om at indføre den katolske kirke som en magtfaktor der kunne modernisere Danmark.

Desuden lå ved Isøre en kongelig flådehavn til beskyttelse af indsejlingen til Isefjorden og kongesædet i Lejre.

Anlægget syntes foruden havnen at omfatte borg, kongeligt opholdssted og badstue for stedets militære mandskab.

HØJBY KIRKE
1200

Kirkens kalkmalerier hører til landets rigeste og bedste billedfortællinger.

Sagnet fortæller at kirken i middelalderen var ramme om et dobbeltmord i en strid mellem stedets stormandsfamilier, som førte til bandlysning af kirken. Sandsynligvis var byen dengang købstad med navnet Højkøbing, hvis havn lå ud mod sølandskabet nord for kirken. Landskabet rummede flere borganlæg.

DRAGSHOLM
1200-1600

Ved Isefjordens sydlige indsejling påførtes på en befæstet holm en stærk og prægtig borg for Roskilde-bisperne. Ved reformationen overgik den til kongemagten og tjente bl.a. som statsfængsel for den engelske Jarl af Bothwell og som sæde for administrationen af Odsherred. Sin nuværende stramt harmoniske skikkelse fik borgen i 1600-tallet.

Omkring i Odsherred

Odsherred er Danmarks smukkeste og mest afvekslende landskab. Det rummer alle landskabsformer og kysttyper. Det er bakket, rigt på skove, med hyppige udsigter over hav og fjord. Det har en gammel købstad og en række fine bonde- og fiskerlandsbyer.

Odsherreds historie rakker langt tilbage i fortiden. Det var et af vikingetidens tættest beboede områder. Dets købstad var i middelalderen handelsplads for store sildefangster. Og i renæssancetiden tog kongerne hertil og nød jagtlivets glæder. Landskabet og stederne har en særlig karakter, når man oplever Odsherred i historisk perspektiv.

I denne lille beskrivelse er samlet et udvalg af seværdige steder. Her beskrives kort deres historiske baggrund. Men også turene imellem stederne er seværdige og rummer overraskelser. Man skal ikke undvige afveje, når man er på vej rundt i Odsherred.

LODSOLDERMANDSGÅRDEN

Den gamle landsby Rørvig ligger stadig ud mod fjorden, med sine gårde og huse, møllen, ting-stedet og de krogede gader. Her boede bønder, fiskere og skippere i et lille tæt samfund, som den dag i dag kan opleves af besøgende.

Lidt nord for landsbyen føjede kongemagten i 1681 en ny side til det lille samfund.

Det blev besluttet at indføre fortoldning af varer, og alle skibe der sejlede ind og ud ad fjorden skulle herefter betale afgifter til en kongelig tolder, som fik bolig i Lodsoldermandsgården.

Senere fik tolderen tillige ansvar for alle lodsninger i fjorden, og en række lodser blev tilknyttet stedet. Samtidig var her fra gammel tid færgeri til den modsatte side af fjorden.

Lodsoldermandsgården blev et trafikalt knudepunkt for hele Isefjorden.

Færgetrafikken var tidligere ikke særlig stor. Det første privilegium er fra 1577 og omfattede kun kongen og hans embedsmænd, som bønderne i Rørvig skulle bringe over fjorden på forlangende.

I 1820 byggedes en lang bådebro, hvor skibe kunne lægge til, så tolderne lettere kunne udføre deres pligter. Det blev begyndelsen til en lille havn, hvorfra en mere regelmæssig færgefart efterhånden kom i stand. Det var dog først ind i dette århundrede, at man fik egentlige færger som kunne bringe københavnske turister til og fra stedet.

Havnen er i dag et livligt sted, med lystsejlere, fiskerbåde, færger og masser af mennesker.

PLANTAGERNE

Egnen ved Rørvig var endnu i vikingetid og middelalder en ø. Store klimaændringer omkring år l000 ændrede imidlertid strømforholdene i havet og bevirkede, at Odsherreds nordlige kyster blev totalt forandrede. De hidtidige øer bandtes sammen af sten og sand fra havet, og i 1400-tallet blev Rørvig landfast med det øvrige Odsherred.

Det sammenskyllede sand begyndte i 1500-tallet at fyge for vinden. Det ødelagde bøndernes marker, så de ikke længere kunne dyrkes. Landsbyen omkring kirken måtte brydes ned og gårdene flyttes til det nuværende Rørvig ved Isefjorden. I dag ligger kun kirken tilbage.

Den øde og ensomt beliggende kirke blev emne for romantiske sagn, om fredløse oprørere, hemmelige begravelser, natlige vielser og brudemord. Mange litterære værker tog i 1800-tallet udgangspunkt i disse sagn, og det trak malere og følsomme rejsende til Rørvig. Efter dem fulgte de første turister.

I plantagerne omkring kirken og langs stranden findes mange gamle klitter, der vidner om tidligere tidens sandflugt. Højsandet mellem færgelejet og Dybesø er således en lang klit, dannet af sammenføget sand langs et af bøndernes risgærder. Og Dybesø og Flynder sø er nu de to eneste tilbageværende lagunesøer fra den tid, hvor havet dominerede egnen og nåede syd på til Hov vig.

I dag er flyvesandsstrækningerne mellem Rørvig og Nykøbing groet til med tusindvis af sommerhuse For bare hundrede år siden lå området stadig nøgent og øde, kun bevokset med lyng. Fra kirkens tårn og fra Højsandets klitryg kan man nu se hen over en vældig grøn flade af bevoksninger, som skjuler sommerhusene og indrammes af hav og fjord Landskabet omkring Dybesø er ren idyl. Sivene langs bredden har sine andefugle, og bevoksningerne rundt om søen er et sandt vildnis, en dansk urskov.

SKANSEHAGE

Indsejlingen til Isefjorden har tidligt været befæstet.

Fjendtlige fartøjer skulle holdes borte fra kysterne inde i fjorden, og allerede i vikingetiden i 800-900-tallet fandtes ved Skansehave et fæstningsanlæg, som der stadig er spor efter.

Bag vejen modsat bugten fører en lille sti ind til et cirkulært voldanlæg, et såkaldt warth, som stod i signalforbindelse med andre warth'er inde i fjorden.

En lille flåde har utvivlsomt hørt til warth'et.

Voldene har været forsynet med tilspidsede træstammer, som dannede en beskyttende væg rundt om den lille vikingeborg.

Ud for warth'et samledes desuden datidens danske krigsflåder før togt, ligesom det var her man ved flere lejligheder (bl.a. i l076 og ll04) valgte landets konger. Indsejlingen til fjorden var betydningsfuld.

Også i 1500-1600-tallet har stedet været befæstet. Ude ved kysten ses tydeligt skansevolde i terrænet fra 1808-14, hvor landet lå i krig mod engelske flåder. Skanserne var da udstyret med svære kanoner og en lille hærenhed på halvtreds mand. I bugten bag ved var stationeret en flotille af kanonbåde, der jævnligt var i aktion mod engelske krigsskibe i Kattegat. Kanonbådene var effektive i kamp, fordi de var hurtige og manøvredygtige og kunne roes tæt ind på de tunge krigsskibe.

Da skanserne blev bygget, lå de på den yderste spids af Skansehage. Siden da har havstrømme og medført sand forlænget spidsen mod syd.

der står meget spændende om Skansehagen på Wikipedia ... f.eks at før automatiseringen var Isøre navnet på telefoncentralen i Rørvig.

Kurt Sørensen

Fortsættes søndag d.26. maj