Tilbage til start
Tilbage til historier
Flere gravhøje

Esterhøj

Ved siden af det nye turistkontor i Høve liger Esterhøj

Esterhøj er en gammel bronzealderhøj ,89 m over havet.


Esterhøj er nok Odsherreds mest besøgte udsigtpunk.
Herfra har man et enestående panorama over det meste af Odsherred: Mod nord Sjællands Odde og Sejerø bugt, mod øst det meste af Odsherred - halvøen med kirkerne i Højby, Asmindrup og Egebjerg.
Mod syd ser du udsigten over den inddæmmede Lammefjord og mod sydvest ser du Vejrhøjbuerne.
Stenen på Esterhøj

Gravhøje er gravsteder for befolkningens mest anset mænd.og var måske familiegravsteder for stormandsslægter.

Genforeningsstenen på Esterhøj er den der har gjort Esterhøj kendt.
Den er anbragt på toppen som minde om Sønderjyllands genforening med resten af Danmark efter 1. Verdenskrig



Siden det danske nederlag ved Dybbøl i 1864 og fremefter, har der været tætte bånd mellem Slesvig og Odsherred.
Skolebørn fra Slesvig blev sendt på ferieophold i Odsherred, og mange unger kom på højskoleophold på Vallekilde Højskole.

Postkort fra 1920erne




   På den måde blev der gennem årene knyttet mange venskaber mellem odsinger og danske syd for grænsen

   Da genforeningen blev en realitet i 1920, var der i Asnæs sogn enighed om, at dette skulle fejres med et varigt minde, en genforeningssten.




Det blev foreslået, at man anvendte den sagnomspundne "Troldesten", som lå på Høve Strand.
Stenen vejede 25 tons, og den skulle flyttes fra et punkt tæt ved havoverfladen til et punk 89 meter over havet.
På det tidspunkt rådede man ikke over kraner eller lastbiler, så arbejdet skulle udføres af mennesker og heste.

Selve flytningen blev påbegyndt tirsdag d 22. juni.
Sent om eftermiddagen og først på aftenen var flere tusind mennesker strømmet til fra hele odsherred og fyldte de store skrænter langs Høve Stræde.


11 hestespand var spændt for vognen,
hvor stenen var fastgjort,
og yderligere 300 mennesker trak i lange tove.

Mange var spændt på, om det i det hele taget kunne lykkes at komme op ad Høve Stræde,
men allerede første aften lykkedes det faktisk
at komme op til foden af Esterhøj.		 Klik og det bliver større
Postkortet er fundet hos www.garboedal.dk


Det sidste stykke kunne transporten ikke ske på vogn.
Stenen blev anbragt på en slæde med ruller på et dobbelt plankeunderlag.
For at komme op på selve Esterhøj valgte man at trække nord og vest om højen, hvor stigningen på græsmarken var mindst.

Om aftenen d. 26 juni, var transporten afsluttet, og kl. 21.30 var stenen på plads på det støbte fundament, og de mange fremmødte sang "Der er et yndigt land".

Ialt var der brugt 3688 frivillige arbejdstimer på at få stenen på plads - dertil kommer arbejdet fra de mange heste.

På selve stenen udførte kunsteren Troels Trier inskriptionen:
"Døren stænges - magten kued.
Hjerter længtes - håbet luet.
Gud det ledte - tro var fast.
Underet skete - lænken brast."




Sagnet fortæller om en trold der boede i højen, omgivet af store skatte.
Hver aften, når solen var gået ned, red trolden fra Esterhøj ned og vandede hesten i gadekæret. Hesten var hvid og havde røde ører. Når trolden mødte nogle under ridtet til gadekæret, så hilste han "aften" han kunne som trold ikke sige "god aften." Han sagde til drengene som løb efter ham: "I følger bag som jeg følger for." De passe på ikke at komme for nær højen, for så kunne de risikere at smutte med ind.
Engang tabte hesten en guldsko, da den blev fundet blev den lagt op på en ledesten ved Peter Madsens gård. Om morgenen var guldskoen væk og i stedet lå der ti rigsdalere.
I Peter Madsens gård lånte trolden øl, men det de fik igen var dobbelt så godt. Da kvinden på gården engang havde slået korsets tegn over spunsen på en tønde øl sagde trolden: "Jeg kan ikke tage den uden at du tager dens store mands kors bort."
Engang lånte trolden et læs hø på Peter Madsens gård. Da trolden skulle bringe det tilbage, tabte han en lille klat af det udenfor porten, for læsset kunne ikke komme ind af porten. Der blev tre læs hø af det hø trolden tabte.

Men klokkeklangen fra kirkerne i Vig og Asnæs, var for meget for trolden så den flyttede, men først gemte den nøglen til højen under en sten på Klint. Nøglen kunne man få ved at løfte stenen og fjerne nøglen, men kun under dyb tavshed.
Nogle karle fik løftet stenen, men pigen der skulle tage nøglen blev så begejstret at hun råbte: "der er den"! - og så var den der ikke mere, og skatten er der endnu.
Tilbage til start
Tilbage til historier
Flere gravhøje