Tilbage til start
Tilbage til historier
Flere gravhøje
Dutterhøjene
Sydøst for Høve ved Åstoftevej ligger de fem sammenhængende gravhøje, Dutterhøjene.
Højene er let tilgængelig og er glimrende udsigtssteder.
Almuen kaldte dem elverhøje efter deres beboere, og der var lokale sagn om højenes matrikalske familier, der styredes af "fruer"
Dutterhøjene udgør den østlige gruppe af en højrække der beklæder den vældige randmoræne langs den nu udtørrede lammefjord.
De vestligste høje i rækken ligger ved Højby.
Det synes karakteristisk for disse højgrupper eller bebyggelser at de ofte lå på højdedrag, Broncealderens folk var knyttet til solen og til de gyldne metaller, hvad fundet af solvognen i Trundholm mose vidnede om, og netop på bakkedragene var solens stråler stærkest, fra tidlig morgen til langt hen på aftenen, Her var lyset kraftigst.
Højene har aldrig været udgravet, men de er sikkert som de øvrige i rækken fra den ældre bronzealder (1800 - 1000 f. Kr. )

Højrækker bronzealderhøje ligger af og til i meget lange rækker.
Man har ment at højrækkerne fulgte gamle vejforløb.
Den tanke er ikke ganske usandsynlig da både høje og veje ligger højt.
Højene for bedre at kunne ses, vejene for at undgå flest mulige åer og sumpe.
Bronzealderens samfund var stærkt religiøst præget.
Man tilbad solen ved optog med badutspringende piger og gjaldende lurer.
Optogene er bl.a. afbildet som helleristninger på store sten.
Gravhøjene har sikkert indgået i denne solkult
De døde i højene tilhørte Bronzealderens aristokrati.
Ved at bygge monumentale gravminder understregede aristokratiet sin magt

Fra vejen går der en sti til Dutterhøjene