I danske folkesagn fra forlaget Hansen i Grevinge har jeg fundet flere gode folkesagn.
Bøgerne kan lånes på biblioteket
Her er et af dem:

I bakkerne i Stokkebjerg Skov boede en trold. Det var en hyggelig og godmodig trold, hvis livret var bøgetræernes frugter, bog. Han kunne om efteråret og vinteren gå i timevis og samle de små frugter. Der skulle mange til for at fylde en stor troldehånd.

En juleaften havde han igen pillet bog, og stod fordybet i betragtning af sin skat. Han hørte derfor ikke, at Stokkebjerg- Jens kom kørende med sin hestevogn. Jens skulle hente sand ved Lommestenen, så han kunne få frisk sand på gulvet til højtiden. Han så trolden og den store håndfuld bog, han stod med, og blev ærgerlig, for det var grisenes foder, trolden stjal.
Jens listede ned af vognen og sneg sig med pisken i hånden om bagved trolden for at give ham et rap. Da begyndte hestene pludselig at gå.
"Tråe", råbte Jens, "kan I stå stille!" Trolden vendte sig forskrækket om, kiggede på Jens og den hævede pisk og forsvandt, som om jorden havde slugt ham. Jens gik bandende tilbage til vognen, hentede sandet og kørte hjem.
Mod syd i skoven ligger resterne af en borg, som kaldes "herregården".
I dag ses kælderens murede kampestensvægge, resten af bygningen har været af munkesten - en rig mands flotte bygning, usædvanlig mellem alle bindingsværkshusene. Borgen blev formodentlig bygget i 1500-tallet.
Bækken, der løber omkring "herregårdspladsen" var i borgens velmagtsdage opdæmmet, så borgen på to sider var omgivet af møllesøen og på de to andre af en voldgrav.
150 meter fra "herregården" i nordøstlig retning ligger en kunstig høj - idag med granbevoksning - som har båret et trætårn. Ved siden af, på en lavere forhøjning, har en avlsbygning stået. Denne befæstede borg har måske været en skatteopkrævers bolig.
Sagnet fortæller, at ruinen har været en sørøverborg.
Kørte man over den murede bro, som leder vejen fra Hølkerup over Møllerenden, kunne man høre sørøvernes guld og sølv rasle. Ingen har turdet grave efter denne skat. Stedet var for uhyggeligt. Der skal også have været en løngang fra stranden til en bakke, hvor landevejen går over. Det kan meget vel have været? den føromtalte tårnbakke. Skovens hovedspor fører forbi den.
Ofte sås en rytter på en grå hest i skoven. Han blev set mange steder, men dog mest ved borgruinen. Det var, som om han holdt vagt. Så snart man fik øje på ham, forsvandt han.

Slut