I danske folkesagn fra forlaget Hansen i Grevinge har jeg fundet flere gode folkesagn.
Bøgerne kan lånes på biblioteket
Her er et af dem:

I Brunbjerg ved Hørve skal der have boet nogle små folk eller nisser,
som man også kaldte dem. Folk var lidt bange for dem.
Nisserne havde ry for at drille menneskene groft, men man så dem nu sjældent.

Det var i høsttiden. Alle folk fra gården ved Brunbjerg var ude i marken.
Bondekonen var alene hjemme. Hun gik i sine egne tanker og lavede mad til høstfolkene.
Pludselig begyndte hunden at gø som rasende. Konen kiggede ud af vinduet og så noget rødt ganske tæt ved jorden. Det bevægede sig lynhurtigt, så hunden ikke kunne få fat i det, som snart opgav jagten med tungen hængende ud af halsen.

"Mon det var et egern?", tænkte konen og lukkede vinduet.

Lidt efter hørte hun lette skridt og en sagte banken på døren.
"Det er nok en af nabokonerne", tænkte hun og gik hen til døren.
Men det var ingen nabokone, men en lille mand med rød tophue.

Han var lille som et barn, men hans ansigt var en gammel mands
med mange rynker og et hvidt skæg.
Han smilede venligt, og kvinden blev ikke spor bange,
selvom hun vidste, at det måtte være en af de drillevorne nisser.

"Jeg vil gerne låne et stykke brød", sagde den lille mand,
"min kone har glemt at bage, og vi har ikke noget brød før imorgen".
Konen gik straks hen og hentede et godt, stort stykke. Nissen takkede for venligheden.

Konen gik med ud, for at holde på hunden og så den lille mand gå i retning af Brunbjerget. Næste dag kom nissen igen og leverede brødet tilbage.
Det var friskbagt, lugtede og smagte dejligt.

Slut