Og Viggo Akselbo fortsætter: Vi havde ingen nazister, i hvert fald holdt de sig godt skjult, og ingen optrådte unationalt. Derimod var der mange frihedskæmpere, dem så vi dog først noget til ved kapitulationen, skønt de havde arbejdet godt, så godt, at der kunne være våbenlager uden for ens egne døre, uden at man anede det. Forrædere havde vi ingen af. Da vi så oplevede fredsslutningen lykkelige dage, var begejstringen over, at vort sogn var sluppet så nådigt gennem de fem trange år, så levende og hjertelig, at vi fik lyst til at rejse en sten til minde om denne lykkelige oplevelse Dagen efter kapitulationen blev der om morgenen afholdt en mindegudstjeneste. Efter gudtjenesten samledes bestyrelsen for "De Samvirkende Foreninger" ved kirkens østside for at tage bestemmelse om en mindesten. Der sad nemlig en meget stor sten i selve kirkegårdsdiget, og i længere tid var der mand og mand imellem talt om, at her var mindestenen, der passede. Det var for øvrigt også på tale efter første verdenskrig at sætte indskrift på den sten for at mindes Nordslesvigs indlemmelse i Danmark, men det blev ikke til noget. "De Samvirkende Foreninger" med pastor Aarup som formand påbegyndte nu en indsamling, og det varede ikke så længe, før den var tilendebragt, men det varede alligevel et år før afsløringen fandt sted. Inskriptionen blev udført af stenhugger Chr. Nielsen, Holbæk, og kostede ca. 600 kr. Den 5. maj 1946 afholdtes en festgudtjeneste i kirken, og umiddelbart efter samledes kirkegængerne ved kirkens østside for at overvære afsløringen af mindestenen. Der blev sunget "Det haver så nyligen regnet", og derefter talte pastor Aarup. Til sidst afslørede han stenen og overdrog den på "De Samvirkende Foreningers vegne til sognets menighedsråd. Derefter sang man "Kongernes Konge", og mindefesten sluttede."
| ||||||