Tilbage
Stenen i Hørve
Preben Thomsen sendte mig dette billede og gjorde mig opmærksom på stenen og som han skriver: Da jeg så beskrivelsen af alle disse imponerende sten fra Odsherred huskede jeg at der i Hørve blev rejst en mindesten i anledning af befrielsen i 1945.
Selv om jeg ikke har nogen historie om stenen synes jeg den fortjener at komme med i dette selskab.
Som barn så jeg stenhuggeren arbejde på stenen. Han brugte hammer og mejsel til relieffet og noget trykluftværktøj til tal og bogstaver.
Stenen blev oprindeligt placeret mellem Hørve’s dengang to boldbaner, den har i årenes løb stået flere steder, men har nu fået sin plads på en plæne foran Fritidscenteret.
Stenen har øverst et relief der viser en solopgang og en (freds)due.
Derunder er der et vers:
BLADET SOM HERREN DET VILDE
VENDTE SIG TiT
NAAR DET GIK DANEMARK ILDE VENDTE SIG BLIDT
Nederst er der skrevet i en cirkel:
REJST AF VALLEKILDE HØRVE SOGNES BEBOERE
TIL MINDE OM 5 MAJ 1945
|
 |
|