Tilbage



Kræmmerstenen



Kræmmerstenen der ligger 1 km øst for Vig og 100 m syd for Siddingevej nær Kræmmerstengården Stenen er en Bautasten fra oldtiden ca. 1* 1*2 m. Stenen står på en lille græstue og har en stor afspaltning og mange naturlige furer.

Kræmmerstenen blev i 1874 købt af Nationalmuseet og fredet.
Stenen er fra tiden mellem jernalderen og vikingetiden

Der er flere historier om Stenen:
Den har sit navn efter en kræmmer, som blev slået ihjel der og udplyndret.
Den skal være blevet kastet af en trold fra Tudse Næs, fordi han hørte sig gal på Vig kirkeklokker.
Det fortælles også at stenen blev kastet af en trold fra Tuse Næs efter Vig kirke.
På stenen er der mærker af fem fingre



En hosekræmmer, der var anklaget for tyveri, svor på at han ville blive til en sten hvis han havde stjålet......og det skete så.
Den kunne godt ligne en foroverbøjet kræmmer med en pose på nakken.

Sidinge Fjord var engang sejlbar helt ind til stenen, og der var et handelscentrum omkring stenen, hvoraf navnet også kunne være opstået.
Højskolelærer Jens Peter Jensen i Høng har fortalt at hans bedstefar, Gårdfæster Jens Christensen i Rode, engang handlede sig til stenen for en tønde ærter. Stenen skulle slås i stykker for at bruges ved opførelsen af et svindhus.
Men da bedstefaderen kom derned med vogn og stenhugger, fandt både han og stenhuggeren, at stenen blev for hård en krabat at binde an med, så den fik heldigvis lov til at blive stående.
Om bedstefaderen alligevel måtte ud med ærterne, vides ikke, Han døde i 1848.