Tilbage
Langdyssen Kong Øres grav ligger midt i Kongsøre Skovs sydlige del, på højre side af sandskredsvejen ca. ½ km. efter man er kommet ind i skoven.
| |||||||
 |
Den er også en langdysse, udstyret med et enkelt kammer, som har fået nye dæksten efter en restauring i 1937. Kammeret er rektangulært, omkring 1,5 m langt og 1 bredt. Ved kammerets fod står 35 store randsten, og på en af disse ses skålformede fordybninger. Kong Øre findes der ingen pålidelige kilder om, men sagnet fortæller at han blev dræbt ved Kalundborg og bragt til evig hvile i netop denne langdysse. |
 |
 |
 |
Langdyssen er fra tragtbægerkulturen, i den yngre stenalder, dvs., den er over 5000 år gammel, (ca. 3000 år f.kr.) Den er 21,5 m. lang og 8 m. bred.
Den har 35 randstene, som i den sydlige ende er højere end de andre, og på en af dem findes der mindst 16 skåltegn.
Man har en formodning om, at den kan have været dæksten til gravkammeret, med skåltegnene på toppen.
Omtrent midt i dyssen ligger der en stendysse med et gravkammer godt ½ m. lang og knap 1 m. bred, som er fra samme tid som langdyssen.
Sagnet fortæller om en betydelig person, en krigshelt, som havde underlagt sig store områder i Odsherred.
Det har måske givet han lyst til at erobre endnu mere land, og dette skulle være fra landet syd for Draget, som hørte under en konge eller høvding i Kalundborg. Da han med sin hær drog i krig mod Kalundborg, mødte han modstand ved Draget, som han slog ned og drog videre. I et slag mod kongen/høvdingen i Kalundborg blev han dræbt.
Kalundborg fandtes ikke på den tid.
Guldkæden
Da kong Øre blev begravet , blev en guldkæde gravet ned fra hans gravsted hen til en gravhøj i Underød.For at den ikke skulle blive stjålet, blev den forbundet med en hemmelighed, som man skulle kende for at finde den.
Der blev gravet efter den mange gange, men den blev aldrig fundet, fordi man ikke kendte hemmeligheden.
Der var kun en mand som måtte kende hemmeligheden, og han måtte kun fortælle den til sin ældste søn, og sådan har det været gennem mange generationer.
Men det skete så, at den gamle mand som lå inde med hemmeligheden, ikke havde nogle sønner.
Det var der en der benyttede sig af, og fik lokket hemmeligheden ud af ham.
Det benyttede han sig straks af, fik samlet nogle mænd og et køretøj og gik i gang med at grave efter den. Inden de gik i gang fortalte han de andre, at hemmeligheden var, at man ikke måtte sige et ord, så længe man gravede.
Da de havde gravet et stykke tid, ramte de noget metal, som viste sig at være guldkæden.
De gjorde tegn til hinanden uden at sige noget, og de gravede ivrigt videre.
De havde en vogn trukket af to høns, til at køre jorden væk. De jagede på hønsene for hurtigt at få jorden væk. Den ene høne skvattede i mudderet, og en af mændene glemte, han ikke måtte sige noget og sagde:
" så i det?"
i samme øjeblik var guldkæden væk.
De fandt den aldrig igen, så den ligger der endnu, og da hemmeligheden nu er røbet, kan hvem der har lyst gå i gang med at grave efter den.
