Tilbage



Fru Ingers Sten

Fru Ingers Sten ligger på den tidligere ø i Lammefjorden, Ingerholm, tæt ved Fårevejle (nordøst for).
Den måler 1*1,5*0,5 m og den ligner nærmest en gravsten, flad med en masse skarpe riller og furer på kryds og tværs og meget mosgroet.

Der fortælles at på borgen Ris nordvest for byen, boede Fru Inger, der byggede kirken, hvor der udspilledes en kamp mellem en lindorm og en tyr (ormen ses på kirkens dør).
Da Fru Inger døde, blev hun efter eget ønske begravet ude på øen i fjorden og stenen blev lagt over hende. Den var forsynet med sære skrifttegn, det er måske de riller man ser.
Øen menes at have heddet Inderø, sikkert fordi det var den inderste i fjorden, og navnet er siden forvansket til Ingersø, sikkert efter sagnet.