Tilbage




Stokkebjerg skov



Stokkebjerg skov med sine 76 ha. land ligger nordøst for Egebjerg, ud til Isefjorden.
Skoven blev i 1813 indhegnet med et stendige som værn mod kvæg og svin.

Dengang var der agre og overdrev med spredte bøge
Skoven blev statsejendom i 1810.


Stokkebjerg skov navnet stammer fra: Stokke = planker.

Stokkebjerg skov grænser ud til Isefjorden.

Terrænet er bølget og hæver sig mod vest i en bakke der er 42 meter høj "Ålebjerg"

Jordbunden er god skovjord

Bøgen når her en fortræffelig udvikling som kun få steder i landet, en dejlig form og en imponerende højde.


Skovbrynet ud mod Isefjorden består af slåenkrat, som indefter glider over i bladskov.
I skovbrynet vokser: stilkeg, ask, alm. gedeblad, bøg, skov elm, fuglekirsebær, rose, alm. røn, ahorn, skovfyr, vortebirk, brombær, hindbær, smalbladet klokke, vingepigeurt, sød astragel og kantet perikum.

Denne hyggelige lille skov ligger nordøst for Egebjerg ud til Isefjorden.

I middelalderen lå her en af Kronens små hovedgårde, Gelstrupgård, ved den nu udtørrede Gelstrup sø.

Til Gelstrupgård hørte Kongens gods i Egebjerg Sogn, hovedsageligt Abildøre, Bråde og Hølkerup, hver med 14 gårde.

Gelstrupgård menes at ha' været Kongens jagtejendom, og kongens foged boede her. I en tid var her et selvstændigt kronlen. Det blev nedlagt i 1566 og omdannet til almindelige bøndergårde under Dragsholm Slot.

En overlevering fortæller at man undertiden kunne se en rytter på en grå hest, men næsten i samme øjeblik man så ham, forsvandt han ganske pludseligt. Det var særligt nede ved borgruinen han holdt til.



I den sydlige ende af skoven ligger et voldsted, grundmurer fra en større herregård, Gelstrupgård fra 14-1500'tallet, hvorom man intet ved. Herregårdspladsen består af en 100 x 300 meter lang banke, hvorom en voldgrav endnu tydeligt kan spores. Mod vest på banken mellem ædelgraner findes kældermurene af en bygning med et areal som et parcelhus. Murværket er opført i uregelmæssige kampestensskifter.

Nordøst for for kælderen ses store kampesten, som syntes at have bevaret deres oprindelige plads som sylesten

Øst for herregårdspladsen har der tidligere været ret fugtigt. Nær ved hovedvejen på det sted, hvor den drejer fra mod nord, ligger en høj - mellem Chamecyperis træer - det siges om den, at den er kunstig og at der har været et tårn på den. Man kunne fra herregården søge tilflugt på denne høj, når man var trængt af fjenden.  Munkebjerg kunne tænkes at være ovennævnte høj.
Der er en folkeoverlevering på egnen, som fortæller om en løngang fra herregårdspladsen til Munkebjerg

Skov og naturstyrelsens hjemmeside
Kan du udprinte en opdateret oversigt over skoven,
den er dejlig at ha' med på en tur i skoven..

Klik på kortet


Klik for at se kortet i større format
I bøgeskovspartierne vokser: alm.gedeblad, kvalkvad, fuglekirsebær, brombær, alm. røn, stilk eg, stikkelsbær, skov elm, hyld, ask, hindbær, skovmærke, enblomstret flitteraks, lund rapgræs, krat og skovviol, fladkravet kodriver, salomons segl, sanikel, stinkende storkenæb, skov-salat, miliegræs, alm. mangeløv, bingelurt, skov-galtetand, dunede steffensurt, alm. bjørneklo, hvis anemone, skov hullæbe og spring balsamin.

I skovbunden findes der mange kilder.

Vandet samles i møllerende.

Og selv i tørre somre er der vand i den.

Over vandløbet blev der engang bygget en bueformet 30-40 meter lang, og 5 meter bred dæmning.

Vandet drev et hjul, muligvis til en mølle eller hammersværk.


Tingstien ved Stokkebjerg skov
En sti strækker sit spor fra Kongsøre Næbbe til Rørvig. Retten til at færdes ad den er hævdvunden. Så langt tilbage i tiden som skibene har stukket så dybt, at det har været nødvendigt at lodse dem ned gennem Isefjorden er Rørviglodserne gået hjem ad denne sti. Middelalderens folk har benyttet den, ja , måske har den sin oprindelse langt tilbage i oldtiden. Tingstien følger Møllesporet og Hovedvejen gennem Stokkebjerg skov ved Lommestensvej lige nord for P-pladsen, ligger resterne af en ødelagt stendysse. Den er angivet som bronzealderhøj, men der er nok nærmere tale om en yngre stenalderbegravelse. Tingstien går vest om Lommestenshus og fortsætter gennem en sommerhusudstykning over til Englandshuse, hvor den munder ud i en asfalteret vej, som fører ned til stranden. Langs vejen ligger små, gamle huse og husmandssteder.


I stokkebjerg skov er der mange gode steder hvor man kan sidde og nyde naturen.

Med forsigtighed kan man grille lidt.

På skovens nordside vokser alm. engelsød og på vestgærdet, ved nordvest hjørnet, ses gul snerre, skt. hansurt, sølvpotentil, spidskapslet star, stor knopurt, håret høgeurt,alm og vellugtene agermåne.




Lommestenen der ligger i Isefjorden udfor Stokkebjerg skov, bliver regnet for den største sten i Odsherred.

Lommestenen ligger ca. 50 meter fra land ved nordenden af skoven.

Den er transporteret hertil fastfrosset i isen under den sidste istid
Sådan en sten kaldes en vandresten.

Der er mange folkeoverleveringer knyttet til stenen.

Læs mere om Lommestenen i "Sten og overtro"

Og Eventyret om lommestenen

Klik for at se stenen i et større billede