Bognæs Skov

Bognæs Skov ligger på Tuse Næs og administreres af Skov-og Naturstyrelsen på vestsjælland.

Skoven dækker et areal på 51,8 ha. hektar

På Skov og naturstyrelsens hjemmeside kan du udprinte en opdateret oversigt over skoven, den er dejligt at ha' med på en tur i skoven, man ser de markerede steder til oltidsminder og kortet giver oplysninger om bl.a. hvilke træarter der vokser på arealerne og også hvornår de er plantet.

Klik på kortet.

Fra Parkeringspladsen ser man den kendte røde bom som kendetegner en Statsskov

Alle Odsherreds større skove er statsskove under Odsherred Skovdistrikt.


Et lille stykke ind i skoven ser du nogle af skovens frugter Der er dejlige æbler Og brumbær er der også

Brænde er også et af skovens produkter

og er et af skovens indtægter

Skoven går helt ned til Vester Løb i Isefjorden
Det er som at være på en sydhavsø

Der er rimelig bademuligheder, evn. fra den badebro, som Holbæk Sejlklub opsætter hvert år.

Ved broen findes en bålplads, hvor åben ild er tilladt, og hvor overnatning er tilladt

Lejrpladsen er beregnet til overnatning i naturen med telt el. lign for større grupper, herunder f.eks. spejdere, skoler og institioner

Brug af pladsen kræver forudgående tilladelse, man kan ansøge om det her hos: Naturstyrelsen

Der er gode muligheder for fiskeri af havørred på den lille landtange, Tornehage ... den ligge lidt syd for broen.

Der er rimelig lavvandet et godt stykke ud og meget god plads specielt i de perioder hvor ørrederne vandrer.

Strækningen er specielt god i perioder, hvor ørreden vandrer, dvs. januar-april og igen i september-oktober.

Samme sted er der også gode muligheder for fangst af hornfisk i maj-juni og august-september

Fra skovens nordside er der en fin oversigt over den fredede Udby Vig med Hønsehals skov overfor.

Vigen, det lavvandede område mellem Hønsehals skov og Bognæs skov, er ikke fredet,
men ellers er næsten hele området; Udby Vig, omfattet af en fredning i 1998.

Vigen der udgør knap en tredjedel af hele området, ligger i læ beskyttet mod kraftig bølgegang og rummer derfor veludviklede plante og dyresamfund på lavt vand.

Den store flade altersten i skovens nordvestlige hjørne er omgivet af mange historier.

Alterstenen er en bautasten fra oldtiden.

Alterstenen blev brugt som kristent alter.

Her holdt sognets præst gudtjeneste for fiskere, der ellers havde svært ved at nå til kirke

En anden version går ud på, at det var et hedensk alter eller offersted

Et sagn siger at der står runer nederst på stenen, og når nogen engang får dem at se, bliver det gode tider for landbruget ... men ingen har set dem.

Alterstenen kaldes den oftest, og at det har været en helligdom er der ingen tvivl om. Det mærkes, når man står ved den. Desuden ved vi, at præsterne fra Udby havde pligt til at holde gudstjeneste herude for de svenske fiskere, der om vinteren drev sildefiskeri på øresund, og de havde netop deres lejrplads her, hvor Løbet bøjer mod sydvest, og danner ved strømskæret et stejlt dyb nær til land. Det giver vinteropholdssted for sild og udmærket læ for nordvestenstorme. Den sandede hage, som fra Bognæs rækker mod nordøst, kaldes da også endnu Lejrsøhagen.

At stenen også kaldes offerstenen, er nok ikke uden grund. Der findes mange eksempler på, at man har overført de gamle helligsten til brug i ny religion. Den kan udmærket være taget fra et gudehov i nærheden.

Tilbage