|
Tilbage
| ||||||||||||||||
 |
Ordrup Mølle der ligger på ordrupvej i Ordrup er en vindmølle og er opført i 1887,
efter at den gamle mølle var nedbrændt.
Kornmølleriet blev indstillet i 1940'erne, og efter at den havde stået tom i en årrække,
blev der i 1950 indrettet café og konditiri i møllen.
I dag anvenden den som bolig.
efter at den gamle mølle var nedbrændt.
Kornmølleriet blev indstillet i 1940'erne, og efter at den havde stået tom i en årrække,
blev der i 1950 indrettet café og konditiri i møllen.
I dag anvenden den som bolig.
Møllekroppen er ottekantet. Undermøllen er sat i kampesten. Overmøllen er opført i træ og beklædt med pap. Hatten er løgformet og ligeledes beklædt med pap. Møllen står uden vinger og omgangen er sat i sten. Møllen er privatejet og er rimeligt vedligeholdt |
 |
I 1977 fik møllen en gennemgribende restaurering, der omfattede udskiftning af samtlige vinduer, 13 ialt, og opsætning af skiferpap i stedet for de gamle træspåner
 |
Ordrup Mølle var oprindelig en vandmølle og har eksisteret før 1591. Møllen var i perioden 1591 til 1757 bortfæstet sammen med gård nr.4 i Ordrup. Fæsterne havde pligt til at køre een tur årligt til københavn for herskabet Møllen blever nævnt i 1591 og hørte til Ordrup by |
Møllen blev ved med at høre til Dragsholm, da kongen 1694 købte de øvrige seks gårde tilbage.
I 1769 blev gård og mølle skilt og Christen Pedersen fra Vindekilde blev fæstet indtil 1797. I den tid var møllen en god vandmølle med dyb mølledam og god overfalt i vandet. Han blev afløst af Christen Larsen, søn af gl. Lars Christen Larsen, Christen Larsen overtog sin fødegård i 1811, og Jens Pedersen fra Nykøbing skulle nu drive den gamle vandmølle. Forholdene var blevet vanskeligere, vandet var aftagende oh mølledammen stærkt formindsket og tilgroet, kun 1 alen dyb. oprensninger hjalp ikke, bedriften gik dårligt og fæsterne skiftede hurtigt.
Da en hovedoprensning, udført i 1824 af 3 gårdmænd som afbetaling på restancer, intet hjalp, var man klar over at dens dage var talte. Læs et udskrift jeg fandt.
1830 overtog møller Jørgen Kristensen fra Odden, de sørgeligste rester af vandmøllen og for egen regning byggede en hollansk vejrmølle (en stråtægt såkaldt jomfru mølle). Den var således hans egen, mens gård og jord hørte til Dragsholm.
Uden ham var det ikke blevet nogen mølle i Ordrup. Da han byggede lagde han selv 1400 rigsdalere til af sine egne penge, mens han lånte 425 af gårdmand Lars Mortensen og 225 af Lars Hansen.
Indtil møllen brændte, natten mellem d. 8. og 9. februar 1841 var Jørgen Kristensen en meget vellidt mand i byen, men branden gav stødet til en lang række begivenheder.
Ordrup Mølle og Møllegården |
 |
Jørgen Kristensen var allerede begyndt at bygge, da gårdmændende krævede deres penge udbetalt, hovedsageligt truet af godsforvalter Løschau, han truede med al landsens ulykker hvis de ikke gjorde det. Derefter ødelagde og ruinerede d'herre Løschau, godsinspektør, justiceråd Petersen og Birkedommer Bang ganske Jørgen Kristensen. De få restancer til herskabet blev inddrevet og en række mere eller mindre velbegrundet fordringer måtte betales, således at møllen overgik til Baroniet.
At en mand som Jørgen Kristensen, der hverken kunne læse eller skrive, ingen chance havde over for de tre kultiverede gangster som de nævnte herre, er selvsagt, de kørte ganske rundt med ham og snød han efter noder.
Det værste var imidlertid, at Jørgen Kristensen i stedet for at henvende sig til baronen og eventuelt søge om juridisk bistand kom med en række voldsomme udfald mod baronen, der i og for sig var ganske uskyldig, så pr. 1. ferbruar kunne han sættes ud. Baronen tilbød han nu 6ih og 17, men af bitter stædighed nægtede han at tage imod og blev så henvist til et forfaldent hus på Ris mark.
De følgende år forsømte han ganske kone og børn, kun optaget af at få bevilling til fri proces mod baronen, dette indvilgedes han i 1847 af Christian den Ottende, menprocessen tabtes naturligvis, thi de 3 herrer havde jo fået han til at sætte sit navn under noget han ikke kunne læse, og højesteret kunne jo kun konstatere, at navnet stod der.
Jørgen Kristensen døde dog før domsafsigelsen, og baronen gav nu enken no 17 kvit og frit hendes tid ud og sagen faldt til ro.
Det er siden sagt om Jørgen Kristensen, at han selv var skyld i sin ødelæggelse, dette er urigtigt men han greb i sin stædighed sagen ganske forkert an, og i sin hidsighed angreb han kun baronen. Man må ikke glemme at overveje, hvad man selv ville ha' gjort, hvis man var blevet snydt for 25.000 kr. (husk det var i 1830'erne) og så enda smidt ud af sit eget hus og samtidig var ude af stand til at ramme de egentlige skyldige. At hans bysbørn da også trods hans væsen vidnede til fordel for han under processen, er en kendsgerning. De tre der snød ham gled ganske ud ubemærketheden, medens baron Zytphen-Adeler, der var en human mand, kom til at stå som en tyran for store dele af folket, der kun dømte efter Jørgen Kristensen og en andens piece.
 Trappen op til møllen |
Siden blev der anlagt et bageri og maltgøreri ved møllen, og her giver J.P.Petersen en skildring fra sin barndom: "I min skoletid, fra jeg var en 8-9 år til jeg blev 15-16, blev jeg som regel hver anden dag af min mor sendt op i Ordrup bageri for at hente brød og korn i bageriet på alle døgnets tider, tidlig morgen og sen aften. Således husker jeg, at det skete, at der bagtes to gange daglig, og jeg så , at der æltedes dej både med maskineri i et roterende kar og i et faststående dejtrug, hvor den gamle bagersvend Mads med de lådne ben tog sine strømper af og derefter gik i truget og æltede dejen med de bare fødder, klistret op til knæene med dej . Efter endt æltning havde han et jern til at skrabe benene med eftr først at have haft dem i varmt vand; alt det afskrabede gik med i dejen, ligesom det heller ikke altid lykkedes ham at spytte uden for truget, således at man kunne finde en gammel skrå i sit brød.I grunden var det jo noget groft griseri, men i den tid nogenlunde god latin. Foran ovnen var en fyrgrav, når den fyldtes med kul, støvede det frygteligt, ligesom når ovnen rensedes for aske og slagger. Støvet lagde sig så på det brød, der skulle i ovnen, men det var ligefuldt udmærket og velsmagende, selv om de hygiejniske forhold var under al kritik. |
Jørgen Kristensen havde ved den gamle vandmølle anlagt et stampeværk, der dog blev nedlagt.
Møllens tilliggende var fra gammel tid ca. 14 tønder land, men møller Lars Bentzen der ivrigt skilte møllen fra gården og nedlagde bageri og malteri købte 5½ tønde land fra no5 og lagde til.
Ved vandmøllen siges at have stået en gabestok
Mølledammen fik afløb fra Rørmosen og Blåkilden.Denne sidste var i sin tid en idyllisk plet, omsat med en karm, da den brugtes som vandingssted af Kårup by, skønt den lå i Ordrup. Bevoksningen var meget smukmed alle slags dejlige engblomster.
 |
 |
Smukt ser det ud med de mange møllesten
Der er gennem tiderne lavet mange postkort af møllen
Til venstre sers konditoriet
Til venstre sers konditoriet
 |
 |
 |
