Nyere tid

Regionalt speciele -
Kyst- og fritidskultur ved Vestsjællands kyster
og varetagelse af nyere tid

Igen i år har cand.mag., etnolog Helene Rasmussen været projektansat til at forestå feltarbejde og en etnologisk beskrivelse af kystmiljøet ved Kalundborg.
Feltarbejdet har resulteret i en rapport med titlen: Kalundborg - et kystmiljø ved Storebælt.
Udfordringer og eksistensbetingelser for havnevirksomhederne i Kalundborg Fjord.

Rapporten er på 27 sider inklusiv litteratur og noter. Projektet er opdelt i tre overordnede temaer:

1)

Udfordringer og eksistensbetingelser for havnevirksomhederne i Kalundborg Fjord med eksempler på praksis.

2)

Udvalgte aktører:
Kalundborg Havn - en trafikhavn i Storebælt, Asnæsværket - kulbaseret strømproduktion til det sjællandske elnet, Statoil A/S Raffinaderiet - olieraffinering, afhængig af havn, Jørgen Schuitz Holding A/S - shipping og stevedore i Kalundborg, Kalundborg Lodsen - statslig sikring af de danske havne og farvande samt Mols-Linien - den supplerende rute over Storebælt,

3)

Kalundborg - et kystmiljø ved Storebælt.

Helene Rasmussen skriver bl.a i rapporten:
"Udgangspunktet for undersøgelsen af kystmiljøet i Kalundborg var hypotesen om, at der foregår en kamp om Storebælt, således forstået at der kæmpes om trafikken og transporten, og at udfaldet af disse kampe sætter betingelserne for hvilke praksisser, der kan udfolde sig i Kalundborg havne."

"Anledningen til at undersøge kystmiljøet ligger i museets undersøgelse af Korsør i 2004.
Her blev vi opmærksomme på, at planerne om anlæggelsen af en stor containerhavn ved Stigsnæs ses som en udfordring for havnene i Vestsjælland.
I Korsør blev projektet ikke umiddelbart set som en trussel mod havnedriften, men det er relevant at se på, hvordan Kalundborg forholder sig til det.
Når vi vender blikket mod den store havneby, er det derfor en anden problemstilling, end vi havde i Korsør.
Hvor undersøgelsen i Korsør i høj grad drejede sig om forholdet mellem havnene, så sættes der i Kalundborg fokus på, hvordan havneaktiviteterne hænger sammen med Storebælt som trafikal livsnerve i Danmark."


"Kalundborg ved Storebælt
Danmark ligger som proppen i Østersøen, og al sejlende trafik må gennem enten Øresund eller Storebælt.
Årlig sejler således over 20.000 skibe gennem Storebælt.

Havneaktiviteterne i Kalundborg er forbundet med denne trafik og udnytter placeringen tæt på Storebælt på flere måder.
Vandet i Kalundborg Fjord er så dybt, at store skib ka komme ind til havnen, hvilket giver særlige muligheder for havnevirksomhederne i Kalundborg.
De udnytter også, at store skibe ankrer op i fjorden for at få proviant, reservedele og andet bragt ombord.

Der foregår også en trafik på den anden led af Storebælt - på tværs - i form af godsfærgeruten Kalundborg-Åehus.
Her udnyttes behovet for et alternativ til Storebæltsb nemlig en rute, hvor den del af transportsektoren, der opererer i den nordlige del af Danmark, kan spare i penge.

Et omdrejningspunkt i undersøgelsen er, hvordan de maritime aktører i Kalundborg hænger sammen med trafikken både gennem og på tværs af Storebælt, og hvilke udfordringer aktørerne ser for deres fremtidige virke.
Her fokuseres for det første på, hvilken betydning planerne om anlæggelsen af den store containerhavn ved Stigsnæs Baltic Gate Terminal har, og for det andet på konsekvenserne af Storebæltsbroen og på den betydning, taksterne på broen har".


Rapporterne fra museets regionale speciale forvente udgivet i 2006.
l tidsskriftet Danske Museer Nr, 6,2005 er trykt en artikel Trafikken på tværs - set fra kajen i Kalundborg,forfattet af Helene Rasmussen, som giver en første præsentation af materialet fra feltarbejdet i Kalundborg:
Færgen mellem Kalundborg og Århus sejler om kap med Storebæltsbroen.
Selvom der er politisk flertal for et sejlende supplement til broen - i form af en færgeforbindelse - så er det langt fra uden udfordringer, at Mols-Linien kæmper for at bevare sit eksistensgrundlag.
Der er mange interesser med i spillet både nationalt og lokalt, kommunalt og privat.
De bidrager alle til opretholdelsen af den nuværende aktivitet, men de gør det ud fra hver deres perspektiv og med hver deres egen overlevelse for øje."

Sommerhuse

Museets regionale speciale handler ikke blot om det maritime, men også om fritidskultur, som et indarbejdet arbejdsfelt i Odsherred.
l løbet af sommeren 2005 modtog museet flere henvendelser med tilbud om at overtage ældre sommerhuse fra området.
En lav rente på boliglån synes at have sat gang i fornyelsen af en større del af den ældre sommerhusmasse, der har svært ved at leve op til moderne krav om isolering og komfort, og de gode lånemuligheder synes at tilskynde til nybyggeri på sommerhusgrundene.


Hjertehuset

20. juni 2005 fik museet det første tilbud på et bjælkehus fra Skærby Strand.
Sommerhuset var først blevet tilbudt Nationalmuseet, som henviste familien til Odsherreds Kulturhistoriske Museum.
Med tilbuddet fulgte en større billeddokumentation af sommerhuset.
Museet måtte tage de genstande, vi var interesseret i, og hvis vi ville have sommerhuset med, kunne vi få det.

I samarbejde med Skærby Strand Grundejerforening blev flere sommerhuse besigtiget med henblik på at afklare, om det var det bedst egnede at hjemtage.
Sommerhuset er med stor sandsynlighed produceret på Stanley Segners Savværk og Maskinsnedkeri ved Skærby nord for Nykøbing Sj. i perioden 1939-43.
Under krigen eller lige efter er sommerhuset flyttet til dets placering på Ole Segnersvej 12, Skærby Strand.
Ejernes forældre lejede sommerhuset første gang i begyndelsen af 1950'ere og købte det i 1955.
Ved forældrenes død overtog søstrene Jette Hermann og Liselotte Dillon sommerhuset i fællesskab, og nu har de besluttet sig for at anskaffe et nyt på grunden.

Sommerhuset blev besigtiget i flere omgange og den 26.september 2005 blev en overdragelsesaftale underskrevet.
Sommerhuset blev overdraget med inventar og indbo samt jiverse husgeråd, som det blev efterladt af ejerne den 3. aktober 2005.
Museet forpligtigede sig tilsvarende til at fjene sommerhuset inden 1. december 2005.
Det nåede vi ikke, men den 8. december 2005 lykkedes det i samarbejde ned vognmand Henning Pedersen i Herrestrup at flytte sommerhus og das til en ny placering på Annebjerggård Hovedgård.
Forud havde museets håndværker og medhjælpere skåret huset midt over efter samråd med Frilandmuseets tegnestue.
Herved kunne vi skåne bygningens indvendige bemaling og lak på bjælkerne mest muligt.
En frivillig arbejdsgruppe har hjulpet med forberedelserne til flytningen af sommerhuset og anlæggelse af en plads til nyopsætning.
En varig placering på Annebjerggård Hovedgård forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelsesloven.
En sådan forventes i maj-juni 2006.
Til støtte for projektet modtog museet 10.000 kr. fra Nordea Danmark-fonden.

Sommerhuset COLN

Endnu et sommerhus blev tilbudt 26. august 2005.
Det Ver ikke blot Rørvigs formodentlig ældste sommerhusbygning af træ, men også en bygning som havde fungeret som et kendt mødested under navnet Kaffestuen COLN.
Navnet er sammensat af forbogstaverne til Niels Korshagens familie:
C for Carl, O for Olga, L for Line og N for Niels.
Den ældste del af huset, måler ca. 4x4 meter, er opført efter Niels Korshagens egen plan i 1910.
Huset havde oprindelig et spidst tag med tagpap på og flagstang på toppen, l gennem årene er huset udvidet med køkken og udestue samt en tilbygning som gæstehus.
Ved Niels Korshagens død 1935 overtog datteren, Olga, sommerhuset og indrettede det til kaffestue, som fungerede frem til 1960.
Ved museets overtagelse var fortsat bevaret en del indretninger fra tiden som kaffestue.
I køkkenet var f.eks. bevaret en de kaffekander og lignende fra serveringen og en indretning af isbod.
Enkelte skilte er bevaret, ligesom andet indbo findes hos giveren.

En aftale om hjemtagning blev truffet med ejeren i begyndelsen af januar 2006.
Bygningen hjemtages med henblik på at kunne indgå som en autentisk dekoration fra sommerlandet i den ny udstillingsbygning på Annebjerggård Hovedgård.
Forud for hjemtagningen er foretaget en bygningsopmåling ved arkitekt MDD Torben Arendal i januar 2006.

COLN er givet af Kristin Vibeke Bielke, Vikingestien 8, Rørvig.




En særlig modtagelse af genstande i 2005
l sommerens løb fik museet en henvendelse fra Hans-Peder Madsen, Ringsted, som oplyste at han gerne ville aflevere gamle fotografier, postkort, en bog, et modelskib og et harpungevær fra hans fader Peter Vilhelm Madsen på Sjællands Odde.
Egentlig havde Hans-Peter Madsen allerede i 1980 tilkendegivet, at museet skulle have Peter Vilhelm Madsens gamle harpungevær, men nu var det tid, ifølge barnebarnet Carsten Madsen, til at få det gjort.
l museets sager fra Stenstrup Museum findes allerede en museumssag, benævnt journal nr. 3.
Sagen blev oprettet i februar 1980, hvor Hans-Peter Madsen afleverede regnskabsbøger for perioden 1919-67, tilsynsbog for kutteren Tunfisken af Sj. Odde og flere andre ting fra fisker Peter Vilhelm Madsen Sj. Odde.
Siden er indkommet tunkroge, anvendt i perioden fra 1930-70.


Fisker Peter Vilhelm Madsen var ingen helt almindelig fisker, han har indsendt talrige beretninger om livet på det yderste af Sj. Odde, om fiskeri, tuneventyret i det sydlige Kattegat i perioden fra omkring 1920-1960, om kaviar og meget andet.
Beretningerne har han på opfordring indsendt til Nationalmuseets etnologiske undersøgelser.
Egentlig var det hans søster, Nicoline Christoffersen, som havde modtaget en spørgeliste om jagt og fangst.
Hun lod heftet med spørgelisten gå videre til broderen, Peter Vilhelm Madsen, som var fisker på Odden.
Lederen af Nationalmuseets afdeling for nyere tid, Ole Højrup, har i skriftet Folk og Kultur.
Årbog for Dansk Etnologi og Folkemindevidenskab 1974 bragt en kort artikel "Tunfisken med krog og harpun af Peter V. Madsen på baggrund af hans mange beretninger.
Han lader Peter Vilhelm Madsen stå som forfatter og ledsager hans beretning med en kort præsentation:
"Han sendte os en lang og farverig beretning og har siden været en flittig meddeler.
Selv om han nu er 81 år (1974), tilbringer Peter Madsen stadig sommeren om bord på sin fiskekutter.
Man kan træffe ham i havnen i Ballen eller i Langøre på Samsø.
Men om vinteren er der tid til at skrive om ungdommens bedrifter."
Den ny modtagelse bestod af:
En original kasse med et harpungevær fra Kongsberg i Norge, købt af Peter Vilhelm Madsen i 1929.
Riflen ei bygget til affyring af harpuner.
I kassen er der forskelligt grej, krudt, patroner og harpuner til jagt på tunfisk i Katteggat.

Modelskibet er bygget af Peter Vilhelm Madsen til sønnen Hans-Peter i isvinteren 1962-63.
Det er bygget frit efter en folkebåd som forlæg.
Jollemodellen er bygget på loftet over deres hjem i Havnebyen på Odden.
Den er klinkbygget med fyr på eg og er med kobbernitter
. Sejlene er syet af ubehandlet bomuldsstof af Peter Vilhelm Madsen.
På dækket er monteret en selvstyrer, lavet af lakeret faldskærmsstof fra nedkastning af magnetminer under 2. verdenskrig.
De lokale bjergede skærmene og syede tøj og andet af det.
Navnebrættet er skåret af Peter Vilhelm Madsen.


Blandt modtagelsen er også en del sort/hvide fotografier med bl.a. Kattegatsvømmeren Jenny Kammersgaard samt bogen "Svømmeturen" af Jenny Kammersgaard og Niels Anesen.
På bogens inderside en dedikation til Peter Vilhelm Madsen fra Jenny Kammersgaard:
Kære Skipper, tak for turen i Kattegat. Til Erindring om Jenny Kammersgaard 1937.
En svømmetur der kun skulle have været på 43 km. fra Odden til Djursland ud for Ebeltoft, men som på grund af strøm førte hende nord for Grenå i en afstand målt til 93 km.

Tilbage til Museum