Tilbage
indledning
Farver og linier for museet på Annebjerggård Hovedgård.
Beretning 2005 handler om etablering af et kulturhistorisk
museum på Annebjerggård Hovedgård. Det handler om at
ændre gamle landbrugsbygninger til museumsformål, og et
stort udenoms areal, som skal passes, et museum uden
en udstilling, og om at komme godt i gang på vores nye
adresse. Sidst, men ikke mindst var det en forudsætning
for indretning af museum med publikumsorienterede funktioner, at der udarbejdedes en lokalplan for området.
"Hvad er vigtigst, farverne eller linierne? Jeg skal ikke kunne sige det. Men jeg vil påstå, at farverne i denne tid regnes
for det vigtigste. Fortiden - og tiden - er det, der hele tiden
forsvinder og forbliver noget tilbagelagt. Det er en af de få
sager, nutidens mennesker kan blive enige om. Men det er
kun halvdelen af sandheden.
Tiden er lige så fuldt det, der bliver ved. Linierne peger
både fremad og tilbage. Og alle nutidens påstande om, at
vi har lagt dem bag os, er kun pral og omsvøb."
Ebbe Kløvedal Reich: En engels vinger. Roman fra det gotiske Norden, 1990.
Lokalplan nr. 2F8-1 og kommuneplantillæg nr.13 for kulturhistorisk museum, naturskole og vandrerhjem Annebjerggård Hovedgård blev godkendt af Trundholm Kommunalbestyrelse den 7.marts 2005.
Lokalplanen har til formål
- at muliggøre anvendelse af området til offentlige formål
i form af publikumsorienterede funktioner som udstilling,
formidling, forskning, undervisning og vandrerhjem med tilhørende primitiv lejrplads, boliger, værksteder og lager,
- at sikre adgangs- og parkeringsforhold,
- at sikre byggefelter for en fremtidig ny bebyggelse,
- at sikre bevaringsværdig bebyggelse, beplantning og
landskabstræk inden for området.
Med dette dokument kan museet drive sin virksomhed
netop her i overensstemmelse med dansk lov. Dokumentet
er vigtigt, fordi det afstikker muligheder og begrænsninger
for bl.a. museumsvirksomheden på Annebjerggård Hovedgård. Den er et styringsredskab for fremtiden, og det første
resultat er årets udstilling Kulturarv, som åbnede i sommeren 2005.
Museets visioner og idéer fik form i et selvstændigt skrift.
Tilbage
| |