Tilbage

Rørvig Mølle



I år 1717 blev Rørvig-møllerne første gang nævnt



Der var tre møller.

De to møller lå på Møllebakken vest for Rørvig.

Mens den tredje lå på en bakke syd for Rørvig.

De var alle tre "lermøller" d.v.s. at den nederste del var lerklinet,
og man drejede den øverste del, med vingerne op mod vinden.

I 1842 blev der, ved den sydlige mølle opført en ny mølle
- den nuværende Rørvig Mølle.
Den var dobbelt så stor som den foregående mølle

Da mølleren, Niels Pedersen, ville undgå konkurrance opkøbte han de to andre møller og nedlagde dem

Rørvig Mølle er en såkaldt "hollansk mølle"

Møllens vinger er 18,5 m lange.

Vingerne er placeret på møllehattens forside.

Krøjeværket der ender i en lang midterbjælke - svansen
sidder på møllehattens bagside

Ved hjælp af et spil, som er koblet til svansen, kan møllehatten drejes, så vingerne altid er op mod vinden.

Møllen var, indtil 1907 beklædt med tagpap.

I dag fremstår den med egespåner overalt.



Rørvig mølle ophørte med driften i 1924 og blev i 1928 købt af Rørvig Naturfredningsforening.
Møllen lå da som byens vartegn

Møllen er foreningens klenodie, som én gang årligt åbnes for offentligheden.

Rørvig mølle blev i 1976 restaureret, i samarbejde med Nationalmuseet,
og fik vingerne fornyet.

1982 blev møllens krøjeværk fornyet.

og i 1996 blev møllen malet

1999 blev det nødvendig at forny beklædningen af møllehatten, med egespån.

Landarealet på over 3,5 ha, omkring møllen, blev erhvervet i 1997.

Så møllen står frit og smukt i landskabet

Mølleren beskæftigede normalt en møllersvend og 1-2 drenge.

Når kornsækken kom ind i møllen, blev kornet eventuelt først behandlet i skallekværnen under gulvet.

Skallekværnen


Lem til ophejsning Derefter blev kornsækken hejst op af et hejseværk, drevet af et hejseværk oppe i møllehatten

Hejseværket bestod af kæde og tov, rundt om akslen i møllehattens ovenfor.


Sækken blev tømt ud i tragten på en af de to kværne, der stod på kværnloftet (1. sal)
og blev herefter malet til mel
Kværnen med møllehjul i


Melet blev fra kværnen, via en trækanal, ledet ned på broloftet (stueetagen)
og løb automatisk i en melsæk.


Ønskede man sigtemel, blev melet hældt ned øverst i tromlesigten, som også blev trukket af mølleakslerne

Processen var således i høj grad mekaniseret.
Tromlesigten


Loftlemmen Så er vi kommet helt op i møllehatten


De flotte tandhjul er af træ








Og til Reparation blev der selvføgelig brugt en
drejebænk


Og til slut ser du hvordan kornet blev vejet.

Kornet blev vejet i 100 kg sække

Fragtet til og fra møllen af landmanden med hestevogn eller på trillebør


til toppen