Tilbage
Rørvig Mølle
I år 1717 blev Rørvig-møllerne første gang nævnt
Der var tre møller.
De to møller lå på Møllebakken vest for Rørvig.
Mens den tredje lå på en bakke syd for Rørvig.
De var alle tre "lermøller" d.v.s. at den nederste del var lerklinet,
og man drejede den øverste del, med vingerne op mod vinden.
I 1842 blev der, ved den sydlige mølle opført en ny mølle
- den nuværende Rørvig Mølle.
Den var dobbelt så stor som den foregående mølle
Da mølleren, Niels Pedersen, ville undgå konkurrance opkøbte han de to andre møller og nedlagde dem
Rørvig Mølle er en såkaldt "hollansk mølle"
Møllens vinger er 18,5 m lange.
Vingerne er placeret på møllehattens forside.
Krøjeværket der ender i en lang midterbjælke - svansen
sidder på møllehattens bagside
Ved hjælp af et spil, som er koblet til svansen, kan møllehatten drejes, så vingerne altid er op mod vinden.
Møllen var, indtil 1907 beklædt med tagpap.
I dag fremstår den med egespåner overalt.
|
 |
Rørvig mølle ophørte med driften i 1924 og blev i 1928 købt af Rørvig Naturfredningsforening.
Møllen lå da som byens vartegn
Møllen er foreningens klenodie, som én gang årligt åbnes for offentligheden.
Rørvig mølle blev i 1976 restaureret, i samarbejde med Nationalmuseet,
og fik vingerne fornyet.
1982 blev møllens krøjeværk fornyet.
og i 1996 blev møllen malet
1999 blev det nødvendig at forny beklædningen af møllehatten, med egespån.
Landarealet på over 3,5 ha, omkring møllen, blev erhvervet i 1997.
Så møllen står frit og smukt i landskabet
Mølleren beskæftigede normalt en møllersvend og 1-2 drenge.
Når kornsækken kom ind i møllen, blev kornet eventuelt først behandlet i skallekværnen under gulvet.
|
 |
 |
Derefter blev kornsækken hejst op af et hejseværk, drevet af et hejseværk oppe i møllehatten
Hejseværket bestod af kæde og tov, rundt om akslen i møllehattens ovenfor.
|
Sækken blev tømt ud i tragten på en af de to kværne, der stod på kværnloftet (1. sal)
og blev herefter malet til mel |
 |
 |
Melet blev fra kværnen, via en trækanal, ledet ned på broloftet (stueetagen)
og løb automatisk i en melsæk. |
Ønskede man sigtemel, blev melet hældt ned øverst i tromlesigten, som også blev trukket af mølleakslerne
Processen var således i høj grad mekaniseret. |
 |
 |
Så er vi kommet helt op i møllehatten |
De flotte tandhjul er af træ
Og til Reparation blev der selvføgelig brugt en
drejebænk |
 |
 |
Og til slut ser du hvordan kornet blev vejet.
Kornet blev vejet i 100 kg sække
Fragtet til og fra møllen af landmanden med hestevogn eller på trillebør |
| |
