|
Tilbage
| ||||||||||
 |
Hølkerup mølle blev bygget af tømmer Peder Madsen i 1872, han havde en stor tømmervirksomhed i Snertinge og bondegården "Søndergård".
Møllen er en hollansk vindmølle, den står på et stort fundament af kampesten og cement, der er besat med kampesten.
Det er en standart mølle fra den tid. Den har 8 lange hjørnestolper af fyrretræ fra det vestlige polen (pommern). Hatten er af egetræ og var beklædt med tagpap, indtil 1937 hvor den fik egespåner.
Den store aksel i hatten, som vingerne sidder på (Storbjørnen) er også af eg. Persen, et bremsetøj, var af piletræ.
I 1875 blev møllen og Søndergård solgt til en brorsøn ved navn Mads Peter Nielsen, som var møller og havde en mindre gård i Asmindrup. Foruden møllen malede korn for omegnens landbrugere, producerede han byggryn, hvede-og rugmel og hvedeklid.
I 1909 blev møllen sammen med Søndergård, arvet af Peder Nielsens nevø Arnold Hansen. Han drev den med stor succes i 50 år, en årrække hvor dens gavn var på sit højeste.
 |
Der går en gennemkørselsport i fundamentet, hvor hestekøretøjer kunne køre helt ind og igennem, når de kom med deres korn. Der var en luge med lem op til møllen, hvor sækkene blev hejst op og ned. Det var et farligt arbejde at arb. i møllen. Der skulle passes på de roterende tandhjul, kraftoverførende aksler, taljer der hejser og svinger sække m.m. |
Der var 3 kværne To store til korn og en lille til gryn. Stenene på den ene af de store var rhinsksten, en speciel stenart fra bjergegn ved Rhinen. Den anden og den lille kværn var af kunststen, som var flintesten støbt i cement. 1914 da Søndergård fik lagt elektricitet ind, fik møllen installeret en 7,5 hk. elektrisk motor, som kunne bruges når vinden svigtede. |
 |
Vingerne havde et vingefang på 17,50 m. den ene vinge havde selvtrækkers, som var tynde plader der sad på tværs af vingen, på samme måde som persienner. De kunne med et greb lukkes, åbnes og skråstilles, alt efter hvor stærk vinden var. De sad fast med små fjedre, som automatisk kunne åbne og tage af for presset, hvis vindtrykket blev for stort, deraf navnet - den kunne selvsvække for vinden. Den anden vinge havde sejl. Det var sejldug der lå på vingens træskelet, det kunne med hånden rulles ud eller sammen, i forhold til vindtrykket.
1934 blev møllen moderniseret og fik ny vinge.
I 1946 brækkede den ene vinge der havde svækkers og der blev sat en ny op af sejl.
I dag står mølleb helt uden vinger.
 |
I dag bruges møllestenene til andet end at male korn med Møllehatten kunne drejes hele vejen rundt. Drejningen skete med mølleomgangen, der består af de bjælker, der sidder på tværs i hatten og stikker ud til hver side, som er forbundet med de bjælker, der går skråt med til et spil med to håndtag. Det kaldes for krøjerbjælker, og spillet er en krøgevogn. Møllehatten kunne så drejes after de skiftende vindretninger, så den altid stod direkte i modvind. |
Det kan godt være svært at styre Krøgen.
En mølle der blev opført i fællesskab af Skovgård i Gelstrup og Gelstrupgård, på det høje terræn på højre side af vejen, der går hen til Skovgård. Den eksisterede kun i nogle få år. En møllesvend kunne i storm ikke styre krøgen - drejeomgangen, løb fra ham, vingerne gik i bagvind, og møllen blæste omkuld. Den blev aldrig bygget op igen.
Med tiden fik landmændene deres egne kværne, og malede selv deres korn. Der gik så ud over møllen som fik mindre og mindre korn at male.
I 1959 da Knud Hansen overtog møllen efter sin far, var der så meget korn at male, at han holdt op med at bruge møllens vindkraft, og gik over til kun at bruge den elektriske motor. I 1965 blev møllen nedlagt og solgt for kr. 25.000
Den første køber der ville lave den om til beboelse var Ole Psilander, han fik ikke tilladelse til beboelse, han solgte møllen i 1967 til lægestuderende Steen Weichenheim, som begyndte at indrette en lejlighed, men af økonomiske årsager måtte han sælge igen til en lærer Jørn Gaugder i 1972, som fik lavet lejlighed og brugte den som sommerhus.
I 1981 blev den solgt til en gruppe på 9 personer fra københavn, der købte den i fælleskab. De fik indrettet kværnloftet på 1. sal til beboelse og lavede lejligheder og værelser, og benyttede den i fællesskab til sommer og weekendbolig. De sang i flere forskellige københavnske kor, og dannede et sangkor som fik navnet Højkerup Møllekor, som stadig hvert år første søndag i advent, synger i Egebjerg kirke.
Møllenkroppen blev tækket, i 1983, med nye trykimfrægnere spåner af tuja, der blev brugt 45.000 spåner.
Hver spån blev sat fast med to kobbersøm.
I 1987 fik hatten nye spåner. Hatten med vingerne måtte tages af og løftes på igen og vingerne måtte saves af, de var ikke meget værd mere og møllen fik aldrig nye vinger.
 |
Møllen bruges stadig som sommerbolig. Den ejes af seks personer, hvoraf de tre har været med fra starten.
