Tilbage


Frenderup Mølle




Frenderup Mølle er en vindmølle og blev opført som kornmølle i 1866.
Til møllen var tilknyttet et bageri.


Møllen er ottekantet og undermøllen er opført i kampesten.

Overmøllen er opført i træ og beklædt med spån, omgangen er i træ.

Møllen står uden hat og vinger


Der er bevaret gangtøj:
En motorkværn, der er underdrevet via kron og spidshjul og lille forlagsaksel.
Endvidere en lodret aksel med stjernehjul, hejsehjul og hejseværk.

Møllen er god vedligeholdt og er i privatejet.


Møllen blev bygget af gårdejer Lars Peder Andersen i 1966. Han var dengang møller

I 1873 solgte L.P.Andersen møllen til Peder Nielsen som igen i 1878 solgte den til Lars Eriksen, senere blev adskellige mænd ejer af møllen:
Laurits Jensen, Jens Jensen, August Pedersen og Jørgen Pedersen.

Jørgen Pedersen overtog møllen i 1919 men allerede i 1920 byttede han ejendom med Niels Peder Larsen, Engelstrup,f.1871 og døde i 1947.
Sønnen, Aksel Larsen f. 1915, overtog møllen i 1938


I 1922 blev der installeret en 22 hk. Tuxham benzinmotor, fra Grevinge EL-værk, i møllen.
1923 blev der opsat selvkrøjer og selvsvikker på møllevingerne.
1926 blev opført et motorhus.
1943 Benzinmotoren blev sat ud af drift p.g.a. brandstofmangel (Krigen 1940-45) derefter blev der installeret en EL-motor.
1948 installeres en 15 HK dieselmotor, som var i drift til mølleriet blev nedlagt i 1974.
1963 ophørte mølleriet ved vindkraft.
1967 møllevingerne blev afmonteret.

I Møllens velmagtsdage var man oppe på at formale 900 tdr. korn om måneden, og Møller Aksel Larsen opretholdt virksomheden længe ved bl.a. at afhente korn til formaling hos landmændene
I tidligere tider blev der lavet en del mel og gryn på møllen, og der var bageri i den ene ende af det lange stuehus.

Møllevingerne blev stoppet d. 1.okt 1963 men de blev ikke taget ned før 1967, efter møllen i 1966 havde haft 100 års jubilæum.

Møller Aksel Larsen standsede d. 1. august 1974 møllervirksomheden, som den sidste møller i Odsherred, efter at have drevet virksomheden i 36 år.





til toppen