Drags Mølle ligger et par kilometer nordvest for Hørve by.
Højt hævet over Lammefjorden tæt på Dragsholm Slot i Odsherred med udsigt til Sejerøbugten og Nexelø. Der har fra gammel tid været en lille vandmølle - en såkaldt græsmølle - ved et vandløb og engang i slutningen af 1600'tallet blev der bygget en stubmølle i nærheden. Efter at stubmøllen var nedrevet, blev den eksisterende mølle, opført som kornmølle i 1873. Der blev påsat selvkrøjer og selvsvikker i 1924, og i 1932 blev der installeret en 24 hk Bukh diselmotor i møllen.
En hollandsk mølle er karakteristisk ved, at man kan dreje møllehatten med vingerne op mod vinden, så man kan udnytte den uanset vindretningen. Mølletypen kom til Danmark i 1700-tallet. Foran møllen ses to af møllens møllesten
Den delvis tilmurede vognport, hvor hestevognene kørte igennem, når bønderne skulle aflevere korn og hente mel, er blevet husets hjerte. Den er blevet køkken/alrum med kogeø, langbord og en stor buldrende brændeovn, så selv om der er 3,5 meter til loftet er her meget hyggeligt, også fordi rummet brydes af tværgående bjælker. Trine Starup, er smykkekunstner og har sit værksted ved siden af møllen
Til møllen hører der en dejlig have
| |||||||||||||||||