Tilbage
| ||||||||||||||||||||||||||||
| Kirken består af et skib fra 1100-tallet, hvortil oprindelig sluttede sig et kor , der i 1200-tallet blev revet ned og erstattet af et nyt og blev igen ombygget i 1400-tallet. |  |
 |
Den ældre kirkegård hegnes af teglhængte kampestensmure, som i hovedsagen står hvidtede. Disse mure er i det væsentlige af nyere dato, fra 1800'rne og senere. Undtagen den høje nordmur der er betydelig ældre. |
Det skrå nordvest hjørne og betonmuren nord for hovedindgangen er fra 1960'rne
| altergangen ser indbydende ud Altertavlen med malet årstale 1650 er udført af Lorenz Jørgensens værksted Kristus der sidder bag bordet, fremhæves af en stråleglorie. |
 |
 |
Til siderne står frifigurer, der forestiller Markus med løven og Matthæus med englen På gesimsen over sidefelterne er anbragt Lukas med oksen og Johannes med ørnen På midtfeltet sidder en engel holdende våbenskjoldet med skriftbånd |
Alterbordet består af træpanel fra 1895, i nogen grad efterligende degnestolens fyldninger.
| Tavlen, der i 1927 var egetræsmalet, står nu i blank træ med nyere gyldne indskrifter. |  |
 |
Døbefonden er romansk og af granit. Foden er af mere grovkornet sten end den rødlige kumme. I dåbsfadet er der indridset årstal 1630, og har i bunden indgraveret fremstilling af Jesu dåb, der allerede i 1918 var meget udvisket. Dåbsfadet er stort og fremstillet sf tin |
| På korets gavlvæg og nordvæg, er tre indvielseskors af hjulform, fremdraget i 1943. Farverne er i okker og sort, men dårligt bevaret. Ved restaureringen 1943 var der spor af kalkmalerier på korets og skibets vægge. |
 |
 I 1923 blev prædikestolen flyttet nærmere vinduet til den nuværende plads. |
Prædiestolen er fra omkring 1590 og degnestolen er fra midten af 1600-tallet.  |
 Kirkens skib |
 |
 Kirkens orgel |
Lidt fra kirkens indre  |
 |
Her ses fra og til alteret  |
 |
Og skulle man kede sig er der lidt
for barnlige sjæle. |
På fællesurnegravens areal er 1979 opstillet en skulptur ved billedhuggeren Hans Olsen.
 |
 |
Ved udgravning i skibet 1960 fandt man under det oprindelig gulv levn fra ældre begravelser, hvilket viser, at der har været jordfæstelser på stedet, før stenkirkens opførelse.
Folkesagn om det største træ i Vig præstegårdshave
Guldpenge under et træ i Vig præstegård
I Præstegårdshaven var der et stort gammel takstræ, hvorom der fortælles, at en skat var begravet under det, men at præstegården vilde brænde om natten, hvis man forsøgte at grave efter den!
Christian Petersen, var præst i Vig i 1939-69, hans efterkommere fortæller at skatten er begravet under det store lindetræ, som står lige uden for det nordøstre hjørne af præstegården.
En gammel kone har fortalt, at hvis man fælder det største træ i Vig præstegårdshave, vil man finde en dynge guldpenge, som en af de gamle præster har gravet ned.
Men der hviler en forbandelse over de penge, og straffen, der følger efter at man har fundet skatten, er den at den gamle gård vil brænde.
