Det nye krucifiks fungerer midlertidig som altertavle
Det var den lokale kunster, billedvæver Margrethe Agger der har stået for udsmykningen bag krucifikset. Altertavlen som den ser ud efter Restaurering på National museet
Smuk er kirken pyntet i påsken
Prædikestolen er fra 1821 Himmel og opgangspanelet er fra 1570 Døbefonten er romansk og består af to dele, som ikke synes at høre sammen og ser noget ufuldendt ud
Døbefonten er todelt. Begge er udhulet. Man mener den underste del har været vievands karret fra Oddens første kirke; et lille kapel, der har ligge på kapelbakken i Havneby. Stedet blev udgravet i 1953. Medbragte Yderbyboerne så deres døbefont, da kapellet blev nedlagt og de skulle til at gå i kirke i Overby? -Og blev de to fonte så langt over på hinanden som en kompromisløsning, som de to byer kunne enes om?
Orglet har fire stemmer Salmenummertavlen er fra 1864
Maleriet er et oliemaliri fra 1875 og er malet af Ziegler i Rom Det blev skænket til kirken af fabriksejer William Henry Musk på hans bryllupsdag feb.1878 Kalkmalerierne er fantasiblomster,fra blomstermotiver og bladdekorationer På blomsterne sidder ugle, papegøje og skader, hvoraf én hakker i et dødningehoved.
I det ene billede ses en armbryst, det skulle være murermesterens bomærke.
Der står: "Her hviler den i Livet welædle og Dydsiirede Anne Helene Trochmann. Fød i Oddens Prestegaard den 28. feb. 1738. kom i Ægteskab med Velærverdige Hr. Hans Thornebye, sogne Prest til Nykjobing og Rorvig den 19. maj 1756. var moder til Tvende sonner og én datter. Levede i Troen og dode i Herren, i Barselsseng her hos sin Fader Hr. Trochmann den 16. maj 1759 gammel 21 år, 2 maaneder og 16 dage. far vel, hjertelskte sjel. Du kommer ei til mig lev vel, hojsalige sjel. Jeg komme skal til dig. Hr. Thornebye."
I kirken hænger en fornem udført kopi af linieskibet prinds Christian Frederik. Modellen jolle siges at være skåret i træ fra vraget. Den er lavet i 1914. Når Odden kirke er et af landet mest velbesøgte landsbykirker, skyldes det Willemoesmonumentet, med Grundtvigs storladne digt: "De snekker, de mødtes i kvæld på hav". Dette digt står på mindestøtten over de faldne i slaget ved Oddens kyst i 1808, da linjeskibet "Prinds Christian Frederik" blev erobret efter den tre timers blodig kamp mod englænderne. "De Snekker mødtes i kvæld på Hav og Luften begyndte at gløde. De leged alt over den aabne Grav og Bølgerne gjordes så røde Her er jeg sat til en Bautasteen at vidne for Slægter i Norden Danske de vare hvis møre Been Under mig smuldre i Jorden Danske af Tunge af Æt og af Id Thi skal de nævnes i løbende Tid Fædrenes værdige Sønner."
Odden kirke er kendt for sin heltegrav, hvor de faldne fra slaget ved oddens kyst 22 marts 1808 ligger, heriblandt også den kendte søhelt Peter Willemoes. På de faldnes fællesgrav står en granit sten, rejst af Søløjtnantselskabet i 1883 i 100 året for Peter Willemoes´ fødsel. "Orlogskibet Prinds Kristian
På begge sider af den sten ligger to pyramider af de oprindelige kanonkugler.Ført af den kække Jessen Kæmpede ved Oddens kyst Den XXll Marts MDCCCVIII i III timer Mod II engelske Linieskibe Willemoes Kongedybets Helt Dall(e)rup og Soland Med LXIX af menig mand faldt Rothe. top Ferry Thosterup og CXXXII saaredes Vraget Belv erobret men Danmarks Søhæder stadfæstedes".
Flyvergraven Tre engelske piloter fra Royal Air Force(RAF) styrtede i 1944 ned over Sejerøbugten. Ved den første pilots begravelse deltog alle i sognet, og blomsterne på kisten var i smukke RAF farver. Det var dengang pastor Petri, som var præst på Odden i 34 år. Tyskerne brokkede sig gevaldigt over alt dette, og forbød jordpåkastelse og klokkeringning for englændere. Det så man nu stort på. Alligevel, ved den næste pilots begravelse, var man opmærksom på ikke at tiltrække sig tyskernes vrede, men der blev ringet med klokkerne som traditionen er efter jordpåkastelsen på Odden. Igen brokkede tyskerne sig og spurgte hvorfor graveren ringede med klokkerne: "Jamen, jeg ringer jo bare solen ned", sagde han. De forbød præsten at deltage fremover. Da den tredje pilot skulle begraves forklædte præsten sig som graver, og kunne dermed alligevel foretage jordpåkastelsen. - Sådan er odboerne kendte for, med et smil, at omgå reglerne
På kirkegårdsmuren nord for kirken er en sten af en ukendt sømand med indskrift af pastor O.C. Krarup.
Her kan du læse om "slaget på sj.odde" Tilbage til kirker | |||||||||||||||||||||||||