Tilbage

Asnæs kirke

Kirken er beliggende i stationsbyens sydvestlige hjørne ud mod den udtørrede Lammefjord

Asnæs kirke er fra tiden 1140 og er indviet af Olaf den Hellige,

Den smukke hvidkalkede kirke, der i middelalderen var viet til skt. Olaf, er en romansk kampestensbygning.

Et stykke knoglestump der skulle
ha' tilhørt kongen findes stadig i kirken.

Altertavlen er fra 1635 og skænket af lensmand Claus Daae

Den gamle altertavle, fra 1500, hænger over kirkens indgangsdør.

De store malmstager på alteret er skænket kirken af Dragsholm i 1699

Altertavlens malerier forestiller Jonas
og hvalfisken samt Opstandelsen..

Nadveren er malet direkte på træet i 1821 af A. F. Jæger.

Prædikestol fra 1500'rnes sidste år.

Himlen blev anskaffet 1845

I væggen under prædikestolen er indmuret et mandshovet der er fra samme tid med stolens oprindelse
det har været en støtte til en underbaldakin

Fra alteret ser man ned over menigheden
Man ser døbefonden, prædikestolen, orglet, belysningen

Døbefonten er udført i kalksten og er fra 1200tallets slutning.

Dåbsfadet er skænket kirken i 1643 af Dragsholm.

Asnæs kirke orgel ses tydeligt ved tårnrummet

I tårnrummet findes den gamle degnstol fra 1515 og kirkens andet krucifiks fra 1530.

	Tårn, våbenhus, kapel er fra den sene middelalder I tårnrummet findes den gamle degnstol fra 1515 og her kirkens andet krucifiks fra 1530
	Belysningen i kirken er smuk og fra ældre tid.

På korets nordvæg er der kalkmalede indvielseskors

I tilknytning til helgenindvielsen findes også syv kalkmalede kors i kirken.

Korbuekrusifiks over døbefonden

Krucifikset over døbefonden er kirkens bedste skat,
vurderet som det bedste middelalderlige træskærer-arbejde i Nordvestsjælland.

Korbuekrucifiks er fra 1175 er er 145 cm.

Mindetavle over Rasmus Nielsen af Høve og Christian Andersen af Høve Hvilke i slaget ved Isted d.25 juli 1850 lede heltedøden idet, de vernedeom Danmarks ære og forsvarede vor konges retfærdige sag mod oprør og uretfærdighed....Dette hædersminde sættes, af Asnæs sogn beboere som inderlig på skjønner deres troskab og hengivenhed for vort elskede fødeland ....Den 16de februar 1851....Den krans, som fædrelandet gav Den visner ej på faldne krigers grave..

Mindetavle med malet årstal 1851 over Rasmus Nielsen og Christian Andersen, begge af Høve og faldet den 25. juli 1850 i slaget ved Isted

På tavlen står der:
Mindetavle over Rasmus Nielsen af Høve og Christian Andersen af Høve Hvilke i slaget ved Isted d.25 juli 1850 lede heltedøden idet, de vernedeom Danmarks ære og forsvarede vor konges retfærdige sag mod oprør og uretfærdighed.
Dette hædersminde sættes, af Asnæs sogn beboere som inderlig på skjønner deres troskab og hengivenhed for vort elskede fødeland.
Den 16de februar 1851.
Den krans, som fædrelandet gav Den visner ej på faldne krigers grave..

I kirken det flotte skib med navnet Mariehawn... Parma

Skulle børnene eller barnlige sjæle kede sig til præstens prædike er der også tænkt på dem.

Der er meget idyllisk omkring kirken

Tilbage til kirker