Tilbage
Historien fandt jeg et sted på nettet, jeg husker ikke hvor.

En historie fra tiden.

Det var en mørk og stormfuld efterårsnat i året 1534.
 Månen var skjult bag tunge mørke skyer i sydvest og vinden der stryger ind fra bugten river og rusker de gamle tjørnekrat og hyler hult og uhyggeligt mellem de store, tætte rørholme om kilderne på skrænten under kildebæksmarken.
Terkelshøj og brydebjerg var dengang et tæt sammenvokset vildnis af gamle knudrede ege med underskov af tjørn og vildroser, der næsten nåede helt ned til det store kær overfor den gamle vandmølle, hvor et par store gårde, en del gamle fæstegårde og nogle få usle og faldefærdige hytter lå klumpet sammen.
En pløret og stærkt opkørt vej med mange dybe og krogede hjulspor fører forbi Kildebæksskrænten og op mod byen om mølledammen.
Langs denne vej kommer i den sene nattetime en mand gående.
Der er noget underligt snigende og listende ved hans gang, og hvert øjeblik standser han, som om han lytter. Han støtter sig til en meget svær stok, der nærmest ligner en knippel og bærer i den anden hånd en gammel rusten spade. Der går en rum tid før ham når udenom skræntens tætte tjørnekrat, først da han er kommet et stykke forbi, drejer han af fra vejen og går tilhøjre ned mod søen.
Ved det lille krat af lave vindkrogede træer, standser han og bliver længe stående ved en stor sten, der ligger halvt skjult af en pils hængende grene.
 Så stiller han stokken mod grenen og tager fat i spaden og graver nu i stor hast bagved stenen ind mod krattet. En kort stund, da månen kikker frem gennem en rift i de jagende skyer, farer han forskræmt op og skjuler sig mellem de tætte grene. Da det atter biler mørkt arbejder han hastigt videre. Et par gange måler han dybden og skærer så med sin kniv et mærke i skaftet på sin spade.
Så finder han frem indenfor sin trøje et par små langagtige bunder, som han forsigtig næsten nænsomt, stiller ned på bunden af det gravede hul.
Da skærer gennem blæstens susen, et klagende fugleskrig og hastigt farer han igen op og står et øjeblik stille og lytter, men griber så spaden og skovler den opgravede jord ned og stamper den fast sammen.
Da det er gjort samler han hurtigt nogle tørre grene og spreder dem ud over den mørke muld for at slette sporene af den natlige gravning.
Så griber han stokken og spaden og iler tilbage med en af de yderste hytter ved kæret.
.......................... 
Ved en af ejendommene på Dragsholm tidligere marker, blev der for få år siden kulegravet for læplantning.
 Manden der gravede, lagde ikke mærke til at spaden hentede nogle gamle irrede sølvmønter op, først hen på sommeren, da man rensede omkring planterne, fandt man godt og vel en snes stykker af dem.
En senere udgravning bragte yderligere tredive andre mønter frem.
Mønterne var sat ned i to små stabler, en stor del af den ene havde spaden taget op.
Nede i jorden tæt ved mønterne, blev afdækket de skøre rester af en gammel trærod.
Træet som i sin tid stod her, har sikkert været det "kende," der skulle vejlede når skatten igen skulle graves op.


Tilbage