Tilbage


Et af resultaterne blev Bukh-traktoren, der nu produceres med både 30 og 45 hk motorer.

Såleder indleder Landsbladet en artikel i maj 1958. Denne fortsætter:

Motorfabrikken Bukh i Kalundborg, der for knap to år siden satte sin 30 hk Bukh-traktor i serieproduktion, har i disse dage lanceret en nyhed på markedet, en 45 hk traktor.
Det kan virke overraskende, at denne store traktor følger så hurtigt efter den mindre, men rent produktionsmæssig er nyheden for så vidt ikke så stor, som planerne har været på papiret lige fra krigens ophør.
Fabrikken blev startet i Hørve af Jens Bukh (red: Gry nævnes ikke!) der allerede et par år efter flyttede til Kalundborg, hvor virksomheden udvidedes flere gange indtil 1952, da en fuldstændig fornyelse skete.
Der blev bygget en ny fabrik ved fjorden, og hertil flyttedes produktionen etapevis de følgende fire år. (red: En tidligere medarbejder fortæller at den første traktor fabrikken fremstillede blev brugt til denne flytning)
Foretagendet var allerede på et forholdsvis tidligt tidspunkt overgået til aktieselvskabsformen, og den nuværende leder, direktør E. Andersen, der tiltrådte efter krigen, planlagde den nye fabrik, samtidig med at han planlagde den nye fabrikation så rationelt som muligt.
Andersen, som havde været lærling hos Bukh og arbejdet i firmaet med undtagelse af den tid, det tog han at læse til civilingenør, formåede at kombinere tradition med nyt og få et godt resultat ud af sine anstrengelser.
Eliif Andersen efterfulgte Bukh som leder af fabrikken, da fabrikkens stifter måtte trække sig tilbage med vanære efter at fabrikken under krigen havde samarbejdet for meget med den tyske besættelsemagt.



til toppen
Tilbage