Tilbage


Erklæringen




"Motorfabrikken Bukh har på sin ordinære generalforsamling d. 29.april besluttet at ophøre med produktionen og salg af traktorer i løbet af eftersommeren 1968.
Da Bukh for godt ti år siden besluttede at optage produktionen af landbrugstraktorer, var det med det formål at forsøge at oparbejde en national traktorproduktion, der ikke blot skabte beskæftigelse og sparede på knappe valutabeholdninger, men også kunne tage særligt hensyn til de specielle krav, dansk landbrug måtte have til traktorer.
Selv om Bukh-traktorerne helt er på højde de øvrige fabrikater, har det ikke været muligt at opnå sådanne markedsandele ude og hjemme, at en fortsættelse af traktorproduktionen vil være lønnende.
Der vil som helhed blive leveret reservedele og service til Bukhs traktorer i fuld omfang gennem de autoriserede forhandlere.
Produktionen af traktormotorer fortsætter uforandret.
Motorfabrikken Bukh er i gang med en udvidelse af sin fabrikation af motorer, men omlægningen af produktionen vil i en overgangsperiode medføre en begrænset reduktion i antallet af medarbejdere.
Der vil i løbet af den kommende uge blive givet nærmere meddelse herom."


I en direkte henvendelse til Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller siger han:

"Af bestyrelsesprotokollen fremgår, at 1967 bevidnede en meget betydelig nedgang i traktoromsætningen.
Årsagerne hertil var flere:
Kvalitetsmæssigt var modellerne tilfredsstillinde, og de var velanskrevne blandt landmænd, men likviditetsvanskelighederne inden for landbruget bevirkede en afmatning på traktormarkedet som helhed.
Hertil kom, at selvskabets salgsorganisation og forhandlere tilsyneladende ikke var tilstrækkeligt effektive.
På denne baggrund var det ikke muligt for selvskabet at opnå en tilfredsstillinde markedsandel på hjemmemarkedet, og man var ej heller i stand til at opbygge nogen eksport."


til toppen

Tilbage