En arbejdsplads under forandring

En 75-årig - og i stadig udvikling - frem mod. en tid, som ingen har fantasi til at forestille sig - og vel næppe hospitalets skabere i 1915.

Siden midten af 1970'erne har udviklingen indenfor det psykiatriske område været præget af mange radikale omvæltninger.
Hele den vestlige verden har parallelt, men i forskelligt tempo og omfang, afinstitutionaliseret og udbygget distrikts psykiatrisk service.
I Italien vedtog man således ved lov i 1978, at alle sindssygehospitaler skulle nedlægges, og der blev etableret distriktspsykiatri.
På sygehusene blev der oprettet små psykiatriske enheder, og asylfunktionen blev bevaret til en restgruppe af kroniske patienter.
Et tiltag der må betragtes som revolutionerende og bestemt ikke uproblematisk.
Den drastiske omlægning medførte en øget belastning af specielt de syges familier og lokalområder.
Herhjemme har den samme udviklingstendens tegnet virkeligheden, men heldigvis med et mere fredeligt og afdæmpet forløb.
Der er gradvist reduceret i antallet af psykiatriske senge.
Helt præcist er der over en periode på 15 år sket en halvering, fra 11.000 til 5.500 normerede senge.
En del af faldet, ca. 2.400 senge, kan henføres til, at H-plejehjemmene i 1987 blev overført fra sundhedsvæsenet til socialvæsenet.

Parallelt hermed er der specielt i de senere år etableret en række distriktspsykiatriske ordninger og forsøg.
At disse omlægninger har kunnet finde sted, skal ses i lyset af den udvikling, der har været i de psykiatriske behandlingsmuligheder, hvorom henvises dl andre indlæg i "Festskriftet".

Gennemførelse af en række reformer inden for det sociale område, her skal specielt fremhæves bistandslovens ikrafttræden i 1976, har ligeledes haft stor betydning og muliggjort en ligestilling af mennesker, der har brug for hjælp, uanset om det drejer sig om mennesker med psykiske lidelser eller ej.

Ja, psykiatrien er under omstilling, med det overordnede mål at integrere psykiatriske patienter i samfundet, bedre deres livskvalitet og forebygge indlæggelser eller genindlæggelser på sygehus.
Jeg får netop nu stor lyst til at citere Sundhedsstyrelsens direktør, PalleJuulJensen, som har udtalt: "Det er en selvfølge, at en fremtidig reduktion i antallet af psykiatriske senge kun kan finde sted på det tidspunkt, hvor der er gennemført en oprustning i distrikterne med aktivitetshuse, boliger etc."

Gennem de sidste 14 år er Amtshospitalet blevet drevet af Vestsjællands amtskommune.
Hospitalets størrelse og funktion er successivt blevet tilpasset ændrede forudsætninger.
Distriktspsykiatrien har holdt sit indtog, og Amtshospitalets særkende er i dag en arbejdsplads under forandring.
Kvaliteten af den igangværende omstillingsproces indenfor området er og vil fortsat være meget afhængig af, hvordan de ansvarlige politikere i deres planlægning får løst opgavefordelingen og samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og socialsektoren mellem amtskommunen og primærkommunerne.

Nedlæggelse af psykiatriske senge og etablering af distriktspsykiatriske ordninger er ikke et mål i sig selv, men det altafgørende er, at man i praksis lever op til de sociale forpligtelser, disse initiativer afføder. På nuværende tidspunkt er grænsen nået med hensyn til yderligere reduktion i antallet af psykiatriske senge. -Vi skulle nødigt gentage de italienske fejltagelser.

Det skal være mit håb, at alle medarbejdere, borgere og politikere fortsat vil medvirke positivt i de forandringer, den nye tid kræver.

Jeg ønsker Amtshospitalet tillykke med de første 75 år og mine bedste ønsker for fremtiden.

Anni Snoghøj
sygehuschef
16/10 1990




Tilbage