Ungdomspsykiatri

Psykiatrirunden i slutningen af 1970'erne medførte en del forandringer for den psykiatriske struktur.
For ungdomspsykiatriens vedkommende var Vestsjællands amt det eneste, hvor udvalgsarbejdet fik til følge, at man nyoprettede en ungdomspsykiatrisk service.
Den nye amtsdækkende funktion skulle udgå fra Amtshospitalet i Nykøbing Sj.
Det ambulante arbejde startede i 1981, og sengeafdelingen åbnede i 1982.
Vi har således ingen del i Amtshospitalets lidt ældre historie, men tror, at vi har haft betydning for udviklingen i de senere år.
Afdelingen var den første på stedet, som forsøgte sig med kombinationen afdistriktspsykiatrisk arbejdsmåde - stor vægt på tværfagligt miljøterapeutisk arbejde, og - psykoterapeutisk forståelse som det vigtigste teoretiske grundlag.

Den funktion man oprettede skulle ikke være eksklusiv, men tværtimod rumme så mange forskellige behandlingstilbud, at den kunne påtage sig at behandle 15- 24-årige, med næsten alle former for psykiske lidelser; og vi har i årenes løb bestræbt os på at udnytte dette varierede tilbud.
Tilbudene strækker sig fra rådgivning og vejledning afprimærbehandlere, over konsultative funktioner, kortvarige terapeutiske forløb, en række langvarige ambulante behandlinger, daghospitalsfunktion, døgnindlæggelse og en række ofte langvarige behandlinger, som har rummet flere af disse elementer efter hinanden.
For at kunne leve op til kravet om fleksible behandlingstilbud, har vi foruden en sengeafdeling, der p. t. rummer 12 fuldtidsindlagte og 8 dagpatienter, måttet oprette et behandlerteam til at tage sig af de udadrettede funktioner, herunder den ambulante behandling.
Dette team består af afdelingens 2 speciallæger, 2 yngre læger, psykolog, socialrådgiver og distriktssygeplejerske.
Udover sygeplejersken er de øvrige ansat halvtids til udadrettede funktioner og halvtids i stamafdelingen. Den specielle ansættelsesform gør, at den unge kan have samme behandler ambulant og under indlæggelse.
Personalet i sengeafdelingen er i høj grad tværfagligt.
Foruden de allerede nævnte, udføres behandlingsarbejdet af sygeplejersker, plejere, socialpædagoger, afspændingspædagog, ergoterapeut, værkstedsleder, skolelærer og sekretærer.
Også de to rengøringsassistenter, der er ansat i afdelingen, deltager til en vis grad i behandlingen.
Principperne for terapeutisk samfund er vigtige for det miljøterapeutiske arbejde.
De unge, der er indlagt, har 3 kontaktpersoner, som er hovedansvarlige for behandlingen, og kun sekretærer og rengøringspersonale deltager almindeligvis ikke som kontaktpersoner.
Denne centrale behandling rummer mange fordele, men kræver også megen undervisning og supervision, for at fungere effektivt. De fleste indlagte er enten psykotiske eller har borderline problematik.
Også patienter med anorexia nervosa og misbrugsproblemer bliver indlagt i afdelingen.

Det psykoterapeutiske arbejde, der udføres ambulant, har mest været korttidsterapi, men herudover har der været gennemført en række langvarige psykoterapeutiske forløb, i enkelte tilfælde med kroniske psykotiske, men oftere med borderline-patienter.
Terapierne er ofte startet under indlæggelse og fortsat efter udskrivelsen. Meget ofte har der været tale om familieterapeutisk indgriben.
Objektrelationsteori og systematisk tænkemåde har ydet os hjælp i denne vanskelige opgave.

Vores behandlingskapacitet kan beskrives således:
Vi får ca. 150 unge i behandling hvert år, og dette svarer til knapt halvdelen af alle unge henvist til det psykiatriske behandlingssystem i amtet. Dette er lidt mere, end man forestillede sig, da afdelingen blev planlagt.
De unge henvises af egen læge, af socialforvaltninger i kommunerne, fra de voksenpsykiatriske afdelinger, PPR-kontorer, kriminalforsorgen, speciallæger i psykiatri og flere andre instanser. Over halvdelen af de unge, der bliver henvist, bliver aldrig indlagt, men behandles udelukkende ambulant.
Vi er en slags rejsende i psykiatri, idet vort ambulante arbejde hovedsageligt består i at tage ud og besøge den unge, hvor han bor.
Vi aflægger 1300-1400 besøg årligt, og hvor det kan lade sig gøre, arbejder vi sammen to og to.

Selvom vi har været glade for samarbejdet med både de andre afdelinger på Amtshospitalet, med administrationen og serviceafdelingerne, har vi alligevel altid haft et ambivalent forhold til ANS.
Dette skyldes de store vanskeligheder, der ligger i at have sengeafdelingen placeret i et hjørne af det amt, som den skal betjene.
I forvejen har vi mange problemer med at holde ordentlig kontakt med det meget store antal primærbehandlere, der har kontakt med vores unge i amtet.
Men det er vores erfaring, at problemerne stiger i takt med de geografiske afstande. U ngdomsafdelingen får fortsat henvist færre unge til behandling fra den sydlige del af amtet end fra den nordlige. I fremtiden kunne vi ønske os en placering i en af de store byer mere centralt i amtet.
Det vil være mit gæt, at vi ikke er med næste gang ANS laver et festskrift.

Ole Sørensen
overlæge.




Tilbage