Psykiatrisk sygepleje anno 1990

Der er igennem de sidste 25 år sket store ændringer indenfor hospitalet.
Disse ændringer afspejler samfundets krav og forventninger til den sygeplejemæssige og behandlingsmæssige indsats, der skal ydes i dag. Ændringerne har også været mulige, da der samtidigt er tilført ressourcer.

Ved hospitalets overgang til Amtskommunen i 1976 var den sygeplejemæssige ledelse fordelt på 3 administrerende oversygeplejersker.
Den lægelige ledelse på 3 administrerende overlæger.

Omstilling fra en institution, hvor ro, harmoni og stabilitet var det bærende, til en dynamisk, fremadrettet pleje- og behandlingsinstitution, hvor målet er at tilgodese den enkelte patients behov før/under og efter indlæggelsen, kræver en entydig faglig ledelse.

Hospitalet har siden 1979 forsøgt at få en sygeplejefaglig ledelse svarende til, hvad andre sygehuse i amtet har.
I 1985 fik sygeplejen egen faglig ledelse med forstander, viceforstander, 3 oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker.
Sygeplejeledelsen kan hermed have fælles overordnet mål med sygeplejen på institutionen. Sammen med de lægelige behandlingstilbud kan vi så give de til enhver tid bedste tilbud til patienterne.

Udgangspunktet for sygeplejen er et menneskesyn, hvor menneskets sundhedsproblemer ses i forhold til dets aktuelle livssituation og dets livshistoriske udvikling.
Stort set er det de patientoplevede behov og problemer, der er udgangspunkt for sygeplejepersonalets arbejde. Sygeplejepersonalet skal i forhold til den enkelte patient udøve individuel psykiatrisk sygepleje.

Psykiatrisk sygepleje er en planlagt, omsorgsgivende og psykoterapeutisk virksomhed. Det tager sigte på at styrke patientens egenomsorg for der igennem at løse/reducere hans sundhedsproblem.
Gennem et samarbejde og forpligtende fællesskab forsøger man at hjælpe patienten til selvrespekt og til at finde hans livsværdier.

Når patienten ikke selv er i stand til at udtrykke egne behov og ønsker, virker personalet som omsorgsgiver og patientens talsmand.
Udover det individuelle niveau har personalet et medansvar for, at individet får et liv i et tilfredsstillende, socialt fællesskab.
På det samfundsmæssige niveau har personalet en forpligtelse til at påpege og påvirke forhold som skaber sundhedsproblemer.

Ovenstående beskrivelse er lavet af en norsk sygeplejerske
Jan Kåre Hummelvol.
Den er meget beskrivende for, hvad der forventes afsygeplejepersonalet i dag. Der stilles store krav til personalet, både med hensyn til faglig viden, evne til samarbejde og flexibilitet.

Sygeplejepersonalet omfatter sygeplejersker, plejere samt socialpædagoger.
Sygeplejepersonalet er det personale, der er omkring patienten døgnet rundt, og dermed har den tætteste kontakt i et kontinuerligt forløb.
De indgår som en naturlig del af det tværfaglige team, der er behov for i en psykiatrisk afdeling. De kan hver for sig tilføre de nødvendige elementer, der er brug for.

Et åbent spørgsmål er så, hvordan vi ruster os til, ikke blot at forstå og slutte op om ændringerne fremover, men bliver en del af den proces?
Svaret er ikke enkelt, men ligeværdighed, respekt ogtolerance er nødvendigt for at samarbejdet patient/personale og personalet indbyrdes kan lykkes.
Gode tanker og holdninger er ikke nok for at nå målet. Der skal skabes muligheder for at personalet kan få tilbudet om at tilegne sig den viden, der ligger til grund for den sygepleje, der skal ydes. Dette er en kontinuerlig proces.

Efteruddannelse bygger på grunduddannelsen og skal derfor tilpasses de enkelte faggruppers baggrund.
I 1986 påbegyndte hospitalet en 2 ugers formaliseret efteruddannelse for plejere.
Alle fik tilbudet og 10 hold med ialt 180 plejere har deltaget.
Disse 2 uger bestod af undervisning i samarbejdsmodel, udviklingspsykologi, menneskesyn og psykiatrisk sygepleje.
Der arbejdes med et nyt tilbud til plejerne med et andet indhold af 2 ugers varighed.

Der har været afholdt efteruddannelseskursus for sygeplejersker og for afdelingssygeplejersker.
Derudover har der været afholdt temadage med forskelligt indhold.
Øget viden og ændring af holdning skal også ske afdelingsvis.
Der holdes derfor kurser for den enkelte afdeling, hvor alt personale knyttet til afdelingen deltager, det være sig plejepersonale, læger, psykologer, socialrådgivere, evt. sekretærer og rengøringspersonale, afhængig af indholdet.
Kurserne har focus på samarbejdet i afdelingen, interakdonen og fælles problemstillinger og mål.
Disse kurser bør afholdes med jævne mellemrum.

Ved etablering af nye afdelinger eller ændring afpatientklientellet har afdelingen haft undervisningsdage til planlægning og drøftelse af afdelingens målsætning, samt undervisning i mere specielle områder, eks. sygepleje og sygdomslære.
Samtidig har der været mulighed for at deltage i eksterne kurser, hvor personalet har haft mulighed for at møde kollegaer fra hele landet og drøfte fælles problemstillinger.
Derved opdages så, at "græsset ikke er grønnere hos naboen", denne oplevelse er der også brug for.
Redskabet i psykiatrisk sygepleje og behandling er personalet samt tidssvarende rammer.

For at kunne yde den sygepleje, der er behov for fremover, er der brug for et veluddannet personale, der til enhver tid kan gå ind og støtte patienten på det niveau, der er behov for.
Der er brug for flexibilitet både indenfor institutionen og udenfor.
Målet er ikke fastlåsning i traditioner og vaner, men deltagelse i udviklingen. Udviklingen er ikke for udviklingens skyld, men for at leve op til de krav og forventninger omgivelserne med rette må have til os som fagpersoner.
Udøvelse af psykiatrisk sygepleje fremover vil stille store krav til ledelsen, personalet og de bevilgende myndigheder. Der skal foregå en prioritering og løsning af opgaver udfra en faglig vurdering af de kvalitative og kvantitative personaleressourcer.

Der stilles store forventninger til, at personalets behov for kontinuerlig efteruddannelse både på institutionen og amtsligt bliver tilgodeset.
Dette både for at kunne rekruttere og fastholde veluddannet personale indenfor et område, hvor det er de personlige egenskaber og mængden af viden hos den enkelte, der er arbejdsredskabet.

Det forventes også fremover, at den faglige ledelse på alle niveauer etablerer og vedligeholder et troværdigt omdømme, der er i overensstemmelse med virkeligheden.
Der forventes fremover af os alle fremsynethed, engagement og ansvarlighed, der forhåbentlig giver større sundhed og som resultat øget livskvalitet for patienterne.

Kirsten Røen
forstander



Tilbage