Plejeren i dagligdagen

Plejerens dagligdag har ændret sig meget gennem de forgangne 75 år.
På de gamle Sindssygeanstalter var personalet opsynspersoner - nogen egentlig pleje eller behandling af patienterne foregik ikke, og der krævedes derfor ingen uddannelse til dette arbejde.
De første tiltag til en uddannelse af personalet kom i 1911, idet der blev lovgiver på området, og der måtte ikke mere ansættes personale, som ikke havde en særlig teoretisk og praktisk uddannelse i sindssygepleje.
Der var dog et stort ønske om at gøre plejeruddannelsen bedre, så den svarede til de krav, plejerne selv syntes, de blev stillet overfor i det daglige arbejde.
Allerede i 1925 fremkom Dansk Hospitalsforbund med et forslag til en 3-årig teoretisk og praktisk uddannelse. Forslaget blev ikke vedtaget, og grunden var, at udviklingen der var igang med hensyn til plejepersonalets sammensætning, ikke var tilendebragt - udviklingen var, at plejere i stadig større grad blev udskiftet med sygeplejersker.
Noget kunne der dog ændres.
Det havde vist sig, at den bestående uddannelse blev praktiseret meget forskelligt ved de enkelte hospitaler, og i 1943 blev bestemmelser for en forbedret/ensartet plejeruddannelse vedtaget, og disse bestemmelser blev gældende helt indtil loven om den nugældende uddannelse trådte i kraft i 1977. Ideen om en 3-årig uddannelse til plejerne er således aldrig blevet gennemført, og hverdagen for plejerne i dag er, at hvis vi ønsker bedre uddannelse og mere kompetence, kan vi tage en sygeplejerskeuddannelse, hvilket stadig ikke opfylder vore krav om en specialistuddannelse indenfor psykiatrien.

Den nugældende uddannelse er en kombinationsuddannelse, der består af en sygehjælperuddannelse med en overbygning, som udgør den egentlige plejeruddannelse.
Den nye uddannelse har givet en del problemer i forbindelse med rekrutteringen til plejeruddannelsen, idet sygehjælperuddannelsen er en traditionel kvindeuddannelse, hvilket er en barriere for, at mænd bruger den som indgang til plejeruddannelsen.
De bedste pleje- og arbejdsbetingelser gives, hvis der arbejder både kvindelige og mandlige plejere på en afdeling, og erfaringerne viser allerede nu, at plejeruddannelsen er i færd med at udvikle sig til en kvindeuddannelse.

Der findes i dag mange uddannelser indenfor den offentlige sektor, som overlapper hinanden. På grund af den udvikling/omstilling, som er igang på social- og sundhedsrådet, er det igen besluttet at ændre på plejeruddannelsen.
Kun fremtiden kan vise, om plejerne nu endelig får en uddannelse, som kan leve op til de krav, vi stiller til os selv - og så kommer det svære, fordi det, plejerne kan og skal kunne i omgangen med patienterne, ikke er beskrevet nogen steder.
Evnen til indføling og forståelse af patienternes situation kommer gennem erfaring.
Disse kvaliteter er svære at tage og føle på, - de er ukonkrete, usynlige og svære at sætte navn på.

Plejeren i hverdagen er i kraft af sin korte uddannelse nederst i hierarkiet i behandlingssystemet og samtidig "frontsoldaten" i systemet.
Plejeren har det tætte, varme og fortrolige forhold til patienterne og skal samtidig udføre til tider ubehagelige indgreb overfor patienten, hvor plejeren ved, at patienten ikke skelner mellem, hvem der afgiver ordrer, og hvem der udøver dem.
At beskrive plejeren i dagligdagen er svært, idet arbejdsbetingelserne og-formerne indenfor de enkelte afsnit er meget forskellige, men et er dog fælles:
"Arbejdet med psykisk syge er et særligt job."
Det stiller særlige krav udover uddannelse, nemlig at man bruger meget af sig selv: Erfaringer, følelser og sanseindtryk.

Plejeren skal være konstant opmærksom på patienternes små signaler, skal indleve sig i patienten, så man ser og forstår signalerne.
Plejeren vælger ikke selv sin patient, vælger ikke betingelserne for mødet med patienten, som altid har problemer, og mange af problemerne er stærkt følelsesmæssige.
Det måske sværeste i plejerens dagligdag er: "Der er ingen målestok for, om man gør sit arbejde godt nok."

Plejerne arbejder i dag både individuelt og i grupper; der laves mad sammen med patienterne, der arrangeres ferier borte fra hospitalsmiljøet, der tages på hjemmebesøg for at få et bedre indblik i patienternes hjemlige forhold.
Der arbejdes også på de fleste afdelinger med kontaktpersonordninger, så plejeren på denne måde har indflydelse på behandlingen af de patienter, man er kontaktperson for.
Alle disse ting for at hjælpe patienten til at lære at klare sig i hverdagen udenfor hospitalet.

Alt i alt har betingelserne for plejerne i dagligdagen ændret sig meget i de 75 år ANS har eksisteret, og det har forholdene for patienterne derigennem også - og da psykiatrien i dag er inde i en rivende udvikling, vil plejernes dagligdag fortsætte med at ændre sig - og vi er parate til at tage udfordringen op, så der også når ANS igen skal fejre rund fødselsdag, vil være noget der hedder:
"Plejeren i dagligdagen på ANS."

Plejerne Ingelise Svendsen,
Tove Kristensen og
Niels Birkstrøm



Tilbage