Administrationen - stat - amt

Efter mange års diskussioner blev det omsider en kendsgerning den l. april 1976, at statshospitalerne overførtes til amtskommunerne - her på stedet blev samme dags morgen det eksklusive statslige splitflag for sidste gang strøget i Grønnegården, og sygehusudvalgets formand hejste det ganske almindelige, firkantede Dannebrog.
Derved markeredes ejerskiftet og bekræftedes det samarbejde, der forlængst var indledt.

Det danske sindssygevæsenvar siden 1921 organiseret sådan, at en direktør med direkte ansvar overfor ministeren - ikke via departementchefen - var øverste chef for hospitalerne.
Tidligere havde man lokale direktioner på de enkelte hospitaler. Deres indflydelse decimeredes 1921-26, og de blev nedlagt i 1926.

Direktoratet var altså "væsenets" samlende punkt, og alt vedrørende økonomi og forhandling blev dirigeret derfra.

Sindssygehospitaler fungerede i de første årtier i direktoratets stramt centraliserede styreform med et stort antal regulativer og instrukser, der nok i nogen grad havde sammenhæng med de meget sparsomme økonomiske ressourcer til formålet.

Formelt var overlægen - der var kun én,på hvert hospital - i enhver retning hospitalets øverste stedlige myndighed.
Det betød, at enhver henvendelse til direktoratet skete gennem overlægen, også rutinemæssig sagsbehandling, indkøb o.s.v.
Først i 1953, hvor de store hospitaler måtte opdeles i flere overlægeafsnit, blev regler for samarbejde og sagsafgrænsning ændret, så hospitalsinspektørernes formelle beføjelser kom i bedre overensstemmelse med stillingernes reelle indhold, d.v.s. ved en opdeling i den lægelige og den administrative ledelse.

Efter 1953 - hvor sindssygehospitalerne blev døbt om til statshospitaler - skete der mange andre ændringer i takt med udviklingen.
Der blæste nogle år, fra midten af 1950'erne, lidt blidere vinde fra politisk side, og dette gav en bredere økonomisk baggrund for forbedringer, hvor den lokale administration Fik større kompetence og økonomisk frihed.
De følgende 10-15 år lykkedes det også at få bygget nogle nye hospitaler og foretaget nogle hårdt tiltrængte forbedringer - også her.

Da det lå mere og mere klart, at ansvaret for psykiatrien ville overgå til amtskommunerne, stoppede forbedringerne, og ingen vil nok modsige en nylig udtalelse af den nuværende medicinaldirektør:

"Da amterne overtog de psykiatriske sygehuse i 1976, var det ikke et optimalt, men et nødlidende væsen med nedslidte tygninger".

Ganske vist fulgte der fra starten i erkendelse af forholdene - en pæn (ikke øremærket) sum med, her hos os ca. 144 mio. kr., fordelt på 10 år.
Måske også på denne baggrund følte mange her på hospitalet, at vi og vort hospital blev modtaget med åbne arme - en velvilje vi måske ikke helt formåede at udnytte i rette tid - for amtsrådet og sygehusforvaltningen havde allerede ca. I1/' år inden overgangen i høj grad medvirket til, at der var skabt værdifulde kontakter og var givet frugtbar gensidig orientering på vejen til det fremtididge samarbejde.
Der kom et antal bygningsmæssige forbedringer i gang - nogle var forberedt lang tid forinden den formelle overdragelse - og også på personaleressourcerne blev der rettet op.

En vanskelighed truede stadig: Vedtagelse af en amtskommunal psykiatriplan lod vente på sig.

For dog at komme lidt videre i hospitalets planlægning fik en lokal styringsgruppe i 1980 til opgave at udarbejde forslag til en generalplan 1981-92, og gruppen og tilknyttede arbejdsgrupper lagde et stort arbejde i planen for at "få det helt rigtige hospital" ud af anstrengelserne.
Der opstod overalt store forventninger til resultatet, indtil det kom frem, at forudsætningerne stort set var en økonomisk nulvækst. Generalplanen blev vedtaget i amtsrådet.

Det lykkedes dog i de følgende år at få godkendt nogle meget positive forbedringer af de fysiske forhold, og selv om der ikke umiddelbart skete personalemæssige mernormeringer til ønskede øgede aktiviteter, har det vist sig, at meget er blevet rettet op i årene derefter, også på dette område.

Det tilbageværende problem har været og er vel endnu: Hvilken sengekapacitet skal hospitalet reservere til patienter fra landets øvrige amtskommuner?
Det var i generalplanen overordentligt vanskeligt at stille en prognose på sengekapaciteten.
Der var regnet med 320 sengepladser i 1990, hvoraf de 100 ville være belagt med udenamtspatienter.
I dag er der kun 220 senge belagt, heraf ca. 100 med udenamtspatienter.

Nu skulle man tro, at de færre senge betyder en aktivitets nedgang, men der har samtidig fundet en radikal omlægning af aktiviteterne sted, i fuld overensstemmelse med den overordnede målsætning for hele landet, således at omfanget af det ambulante og udadgående arbejde i forbindelse med den igangværende opbygning af distriktspsykiatrien er steget særdeles meget de seneste år.
Fra 1985 dl 1989 steg den ambulante virksomhed således fra ca. 400 konsultationer til ca. 11.000 på årsbasis.

Hertil kommer, at pladskapaciteten er meget stram, idet belægningsprocenten har været støt stigende de seneste år og i dag er på ca. 10096, jævlig derover.

Og hvad mener vi så, det har betydet, at hospitalet overgik fra centralstyre i staten til amtskommunalt regi?

Ja, umiddelbart varede det nok nogen tid, inden det på de forskellige arbejdspladser mærkedes, at chefen nu sad i Sorø i stedet for i København - opgaverne var ikke ændrede, og arbejdet gik sin gang.

Administativt førte den nære kontakt med forvaltning og - det nye - politikerne som nævnt til en række større bygningsmæssige moderniseringer, hvoraf den nye Sikringsanstalt i 1981 er den største, og på personalenormeringsområdet er der sket ganske betydelige forbedringer ved mernormering af overlæger, psykologer, sygeplejersker, plejere, ergoterapeuter og enkelte mellemlederstillinger, tilsammen forbedringer, der har styrket mulighederne for en tidssvarende patientbehandling.

Administratorstillingen er også formelt blevet tilpasset sit reelle indhold, nu sygehuschef.

Ingen kan rokke os i vor overbevisning om, at det ikke i statsligt regi havde været muligt at nå tilsvarende resultater.

Knud Antonsen
fhv. hospitalsinspektør

Vagn Overgaard
kontorchef



Tilbage