| Link | Historier. | Eventyr. | Odsherred | Galleri. | Blandet | Kontakt | Detektorforening | |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Velkommen til Odsherred's
Sagn og historier
Sagn og historier
|
Opdateret d. 13. maj 2012 Foto: Tim Lykkegren Husk at en E-mail om dagen holder posten fra døren. Månedens
historie: Et gammelt bykort Denne gang får du to fortælling om Odsherred skrevet i 1929 Diligencen Eventyret om:
Denne lille fyr er meget hyggelig, den er ikke særlig sky
den går Majestætisk rundt og vipper med halen Jeg ved det er en hvid vipstjært
|
 |
I
Mysteriet om middelalderens ukendte købstad har spøgt i århundreder. Hvor lå den?
Man kendte dens navn, men ikke dens beliggenhed.
Det eneste konkrete man véd er at den hed Hoghakiøping og var en af SjæIlands mindste købstæder. Som sådan nævntes den i købstadslisten i Kong Valdemars Jordebog fra 1231.
Derudover findes sagn den fortæller om dens forsvinden og flytning i en fjern fortid.
Og lige siden har der været gisninger og gætterier om, hvor de lå eller blev flyttet hen. Man har søgt dens spor i landskabet.
Den simpleste forklaring på dens forsvinden syntes at være at byen på et tidspunkt skiftede navn.
II
De ældste beretninger om byen stammede fra Lejre eller Roskilde-krøniken fra midten af 11oo-tallet, hvori det hed at
"På den tid var der en stor by midt i Sjælland, hvor der nu findes en øde bakke Høkæbiærg; den blev kaldt Høkækøping. Da kong Ro(ar) straks så at købmændene fra deres skibe havde store udgifter til vognleje til vejen befalede han at byen skulle flyttes fra stedet til en havn hvor Isefjord ligger, og at anbringe husene omkring en smuk kilde.
Der byggede Ro(ar) en anset by, som han gav et delt navn efter sig og kilden, idet han dels tog kildens, dels sit eget og på dansk kaldte den Roeskilde."
Beretningen blev gentaget i en række senere skrifter, blandt andet i Ry-årbøgerne, i Rimkrøniken og Petrus Olais samling optegnelsr om landets historie i middelalderen. Bortset fra vekslende bogstaveringer af købstadens navn føjedes intet nyt til den oprindelige gengivelse af sagnet.
Også historieskriveren Saxo nævnte kong Roar som Roskildes grundlægger, dog uden at anføre Hoghakiøping. Tværtimod gav senere forskere som AxeI Olrik og Hans Ellekilde udtryk for at Lejre-krøniken nød liden antseelse hos Saxo og hans samtidige kollega Svend Aggesen og at den var en naiv genfortælling af gamle overleveringer. I dag er man tilbøjelig til at mene, at Lejre-krøniken er "et lokalt stedsagn til forherligelse af Roskildes alder" udgået fra byens gejstlighed (Helge Søgaard).
Fortsættes d.20 maj
Kurt Sørensen
